fbpx

Kartoffel Tater Tots

Den her opskrift på veganske kartoffel tater tots, er en af mine mest sprøde og snaskede opskrifter! Små lækre bidder og stykker af kartoffel.

Helt oste agtigt – og en snack både for børn og voksne.

opskrift på sprøde kartoffel tots

De her lækre kartoffel tots føles super syndige, men er faktisk ikke så syndige endda.. For de er nemlig lavet af kartofler, hørfrø, vand, en smule vegansk ost, gurkemeje og rasp. Men de er selvfølgelig stegt i olie, det kommer man ikke udenom. Og så alligevel…For de kan faktisk også bages i ovnen, hvis man gerne vil undgå for meget olie eller friture!

Tip: Du kan faktisk sagtens nøjes med at bruge 2 dl friture olie i en mindre sovsegryde for at spare lidt på det. Det plejer jeg at gøre.

Du kan også lave denne opskrift med andre grøntsager fx gulerod, broccoli eller blomkål. Kog grøntsagerne og mix det til en tyk mos – og følg ellers resten af opskriften nedenfor. Køl dem lidt af, drys med salt og spis.

Server dem med mayo, ketchup, dressing – eller bare helt som de er. De er perfekte som forret, tilbehør eller som en luksus weekend snack.

Du kan se billeder nedenfor step by step, hvordan jeg laver dem.

Kartoffel Tater Tots.

Antal: 30-32 stykker
Forberedelse: 40 min. Tilberedning: 15 min.

Vegansk opskrift på kartoffel tater tots. Sprøde og snaskede bidder af kartofler. Oste agtig snack for både børn og voksne til forret eller aftensmad.

Ingredienser:

  • 600g. Kartofler
  • 1 spsk. Hørfrø
  • 4 spsk. Vand
  • 1 tsk. Gurkemeje
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 dl. Vegansk ost eller almindelig ost
  • Salt og peber
  • 3 dl. Rasp (jeg brugte panko rasp)
  • 2 dl. Olie til stegning

Sådan gør du:

1

Start med at bland hørfrø med vand i en lille skål og sæt til side.

2

Skræl og kog kartoflerne i 15-20 minutter til de er helt bløde. Lad dem køle af.

3

Mos de kogte kartofler i en skål. Jeg brugte bare en gaffel, men du kan også bruge en kartoffelmoser. Tilsæt hørfrø/vand blandingen, gurkemeje, lidt vegansk ost (gerne mere hvis du vil have dem ekstra cheesy), bagepulver, salt og peber. Mix det hele grundigt sammen. Mosen skal være klistret, tyk og lidt våd.

4

Tag 1 teske mos og vend alle stykkerne i panko rasp. Sørg for at de er fuldt dækkede til. Form dem med dine hænder til små aflange firkanter (eller hvilken form du ønsker).

5

Se billeder nedenfor (de behøver ikke være perfekte i formen).

6

Varm olien i en lille gryde. Fordel forsigtigt 3-4 stykker af gangen. Steg dem kort til de er sprøde og gyldne hele vejen rundt. Dryp af på lidt køkkenrulle.

7

Drys med salt og server dem direkte med ketchup, mayo, sennepsdressing eller andet.

Sådan laver du kartoffel tater tots ↓

  1. Mos de kogte kartofler. Jeg brugte bare en gaffel, men du kan også bruge en kartoffelmoser. Tilsæt hørfrø/vand, gurkemeje, lidt vegansk ost (gerne mere hvis du vil have dem ekstra cheesy), lidt bagepulver, salt og peber.
  2. Mix det hele grundigt sammen.
  3. Tag 1 tsk. mos og vend alle stykkerne i panko rasp. Sørg for at de er fuldt dækkede til. Form dem med dine hænder til små aflange firkanter (eller hvilken form du ønsker).
  4. De små kartoffel tots er nu klar til at blive stegt!
sådan laver du tater tots

En sundere version? Bag dem i ovnen uden friture:

Hvis du ikke ønsker at friturestege dem, så kan de også ristes i ovnen på 220 grader. Lav samme proces med panko rasp, men bare husk, at spraye dem en anelse med olie/kokosolie/plantesmør på toppen. På den måde holder de sig gyldne og flotte i farven og undgå at blive for mørke. Bag dem i ovnen i 15 minutter. Tag dem ud og vend dem og bag igen 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde.

tots med kartofler

Prøv også de her tater tots med søde kartofler. De bliver nemlig også virkelig lækre og flotte i farven! Jeg brugte gurkemeje for en ekstra flot gul farve og smag, (det gør dem også mere oste-agtige)… Men paprika, harissa eller andet vil også være godt. Du kan også afprøve med chili, hvis du vil give dem lidt ekstra kant.

» Prøv også: Smukke kartoffelroser lavet af kartofler og squash

sprøde bidder af kartofler

Til sidst skal de steges… Steg dem i fritureolie i en lille sovsegryde. Jeg bruger altid den mindste jeg har, så jeg undgår at bruge for meget olie. Jeg plejer at stege 3-4 af gangen, så det kræver lidt tålmodighed, men er klart det værd, synes jeg.

opskrift på sprøde kartoffel tots

Herefter har de godt af, at dryppe lidt af på lidt køkkenrulle. Drys med salt og server direkte med dip, dressing, ketchup, mayo, sennepsdressing eller krydderurter.

Hvis du laver de her snaskede oste-agtige veganske kartoffel tots, så skriv endelig en kommentar + stjerner nedenfor.

Du kan også tagge mig her på Instagram @micadeli_

Giv opskriften stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top