fbpx

Fyldte squash

Nem opskrift på fyldte squash med fyld af finthakkede champignon, hvidløg, forårsløg, tomater og ost på toppen.

En opskrift fyldt som både kan laves i ovnen og på grillen.

fyldte squash med champignon og grøntsager

De her fyldte squash er super lækre og kan varieres med fyld alt efter årstiden og hvad man lige har i køleskabet. De kan både bages i ovnen 15 min, men de er også super lækre på grillen til lækker sommermad.

Jeg brugte brune champignon, fyldet fra de halve squash, forårsløg og hvidløg. Når man finthakker det, så bliver det helt kød-agtigt, når det steges på panden sammen med paprika og krydderier. Lidt som en farseret squash, når de er lavet med fyld. Fx med oksekød eller en anden form for kødsovs. Spis dem sammen med andre retter fx ovnstegte kartofler, salater, grøntsagsfrikadeller – eller server dem til forret som en halv eller kvart fyldt squash.

Ost til toppen: Her kan du både lave dem vegetariske med almindelig revet mozzarella, cheddar eller andet. Men du kan også lave dem med vegansk revet ost. De smager også godt uden ost, og kan nydes helt som de er.

» Server med: Nemme veganske frikadeller med majs

Fyldte squash med grøntsager.

Antal: 2 styk
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.

Fyldte squash er squash med fyld - lavet med grøntsager til vegansk aftensmad. Nem og sund vegetar udgave af farseret squash.

Ingredienser:

  • 1 squash
  • 200g. brune champignon
  • 1 stilk forårsløg eller 1/2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • 1-2 blommetomater, skiver
  • 1 håndfuld revet ost, evt. vegansk revet ost
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen på 180°C varmluft.

2

Skyld og skær squash over på den lange side. Med en ske hules begge squash ud og fyldet gemmes i en skål.

3

Hæld olie på en pande og tilsæt finthakkede løg, hvidløg, brune champignon og fyldet der er udhulet fra squashen. Tilsæt paprika, salt og peber, og lad simre 5 minutter.

4

Med en ske placeres fyldet nu oven på de halve squash. Læg skiver af tomat ovenpå efterfulgt af ost.

5

Bag de fyldte squash i ovnen i 12-15 min indtil gyldne.

Først udhules de halve squash og fyldes med det stegte grøntsags fyld ↓

squash med fyld af grøntsager

Fyldte squash – en opskrift fyldt med grøntsager:

Som tidligere skrevet, så kan du bruge stort set hvilke som helst grøntsager som fyld. Så hvis du ikke har champignon, så kan du nemt lave det finthakkede fyld af fx aubergine, peberfrugt, revet gulerødder eller tomater. Du kan også hælde lidt majs, linser, kikærter, chili eller andet godt i fyldet alt efter ønske.

Mine squash med fyld er en vegetar / vegansk udgave. Vegansk fordi, at jeg brugte vegansk revet ost fra Violife. Så selvom det måske lyder underligt, hvordan man kan lave squash i ovn med ost vegansk, så er det derfor.. Men du kan bruge hvilken som helst ost her. Hvis de ikke behøver at være veganske, så kan du nemt bruge alt fra frisk mozzarella, cheddar, feta eller andet.

squash i halv med ost i ovn

Farseret squash i ovn:

Når man “farserer”, så betyder det egentlig bare, at man “fylder ud”. Så selvom vi måske kender farseret squash som en opskrift fyldt med kød, så behøves det heldigvis ikke at være sådan. Den her opskrift er også en slags farseret squash. Men hvis du har lyst til at fylde dem ud med fx oksekød, kylling, skinke, hytteost eller andet.. Så kan man altså sagtens gøre det.

Mine squash skulle have omkring 12-15 min i ovnen på 180°C varmluft. Men det kommer meget an på ovntype. Så jeg kan anbefale lige at holde øje med dem, så de ikke får for meget.

» Prøv også: Kartoffel bruschetta – små kartoffelstykker med fyld

Giv opskriften på fyldte squash stjerner her ↓

3.5/5 (11 Reviews)

2 thoughts on “Fyldte squash”

  1. Hvad sker der med fyldet fra squashen som jeg skulle gemme i en skål i starten? Blandes det med champignonfyldet? Eller gemmer jeg det til brug til en anden ret?
    Kh
    Annette

    1. Hej Annette
      Tak for skarpe øjne. Jeg har netop tilføjet det i fremgangsmåden nu. Fyldet skal blot tilsættes sammen med de øvrige grøntsager og krydderier.
      Bedste hilsner

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top