fbpx

Kartoffel bruschetta

opskrift på kartoffel bruschetta med tomat og ost

De her lækre kartoffel bruschetta er små stykker af halve kartofler med ost og tomater ovenpå. Helt som en klassisk bruschetta – bare uden brød.

Det er en utrolig lækker og anderledes måde at servere kartofler på! Og du kan nemt putte andet fyld på end bare ost og tomat. Prøv fx med små stykker af squash, majs, forårsløg eller forskellige krydderier.

Jeg brugte hvidløg, salt og peber, for at gøre dem nemme og simple! Men hvis du ønsker, at de skal være lidt mere spicy, så drys endelig med lidt chili på toppen.

Kartoflerne skal lige bages først i ca. 30 minutter og derefter putter man fyldet på toppen. Herefter, skal de så bages i ca. 10-12 minutter igen. Super nemt og lækkert! Spis dem som tilbehør til aftensmaden, lav dem til madpakken eller spis dem som en forret sammen med en hjemmelavet kold dressing.

» Prøv også: Prøv også de her store bagte auberginer med fyld

Kartoffel bruschetta.

Antal: 8 styk.
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 40 min.

Kartoffel bruschetta er kartoffelskiver fyldt med tomat og ost. En lækker snack til vegetar eller vegansk aftensmad som tilbehør.

Ingredienser:

  • 4 x mellemstore kartofler
  • 2 spsk. olie
  • Salt og peber
  • 2 håndfulde små tomater
  • 1 hvidløg
  • Håndfuld ost (jeg brugte vegansk ost)

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 200°C varmluft.

2

Skyld og skrub kartoflerne. Skær dem i halve og læg på en bageplade beklædt med bagepapir med indersiden opad.

3

Pensl dem med olie og drys med salt og peber. Bag dem i ovnen i 30 min.

4

Skyld og skær tomaterne i meget små stykker. Pres hvidløget og bland sammen med tomaterne.

5

Tag kartoflerne ud og fordel tomat og hvidløg på de 8 halve kartofler. Drys med ost på toppen.

6

Bag kartoflerne igen i ca. 12 minutter, indtil de er gyldne på toppen.

Jeg brugte kartofler af mellemstor størrelse. Hvis du bruger bagekartofler, så skal de nok have omkring 40 min. i ovnen (i stedet for 30 min). Efter bagning fyldes de med tomat og ost ↓

halve bagte kartofler med ost og tomat

Kartoffel bruschetta med tomat og ost.

De små bruschetta stykker er geniale at servere, hvis du får gæster. Eller, det synes jeg i hvert fald! For det er en anderledes måde at servere kartofler på. Og da man ikke ser dem så ofte, så vil det helt sikkert imponere dine gæster.

Opskriften er børnevenlig, da de kun er krydret med salt, peber og hvidløg. Jeg brugte 1 fed hvidløg, men du kan evt. nedjustere og bruge 1/2 hvidløg, hvis de ikke skal være for kraftige.

opskrift på kartoffel bruschetta med tomat og ost

Af ost bruge jeg en vegansk revet ost fra Violife. Den smelter super fint synes jeg, og smager skønt! Hvis opskriften skal være vegetarisk, så kan du lave en vegetar udgave og blot benytte almindelig mozzarella, cheddar eller anden revet ost.

tomat og ost på kartofler i ovnen

Jeg håber, at du kan bruge opskriften på de her kartoffel bruschetta ala kartoffelskiver. Del endelig her på Pinterest, hvis du laver opskriften.

Giv opskriften på bruschetta stjerner her ↓

5/5 (2 Reviews)

2 thoughts on “Kartoffel bruschetta”

  1. Pingback: Fyldte squash – Opskrift på squash med fyld af grøntsager på 30 min

  2. Pingback: Hvad er vegansk mad? – Nem vegansk mad og opskrifter

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top