fbpx

Butterdejspakker med asparges

Super skønne, små og lækre butterdejspakker med asparges. En opskrift til forret, som tilbehør til aftensmad eller som kan serveres til frokost.

butterdejspakker med asparges nem opskrift

En vegansk påskrift på butterdejspakker med asparges, hvidløg, vegansk ost, butterdej og lidt plantesmør til pensling. Serveret med lidt ahorn sirup på toppen.

Tips til servering:

  • Velkomstsnack – Kan nemt laves i små portioner og serveres på et fad
  • Forret – Super nemme at lave som en forret eller appetizer
  • Tilbehør – De er super nemme at lave som tilbehør, og smager skønt til salater, hovedretter og grillmad
  • Påskefrokost – Oplagte at servere som tilbehør til påskefrokosten

Butterdejspakker med asparges.

Antal: 8 styk.
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Skøn og lækker opskrift på butterdejspakker med asparges. En vegansk opskrift perfekt til forret, tilbehør eller påskefrokost.

Ingredienser:

  • 1 pakke butterdej
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 100g. revet ost (jeg brugte vegansk revet ost)
  • 500g. asparges
  • 1 spsk. plantesmør til pensling
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen på 175ºC varmluft.

2

Rul butterdejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir. Skær butterdejen i 8 lige store firkanter.

3

Pensl med olie på alle stykkerne og fintpresset hvidløg. Fordel herefter osten. Skyl og skær enderne af alle asparges og fordel dem med 3-4 stykker på hver.

4

Fold alle 8 stykker sammen og pensl med smeltet plantesmør på toppen.

5

Bag i ovnen i 20-22 min. til de er let gyldne.

Butterdejspakker med asparges til frokostbordet.

Jeg lavede de her lækre butterdejspakker tiltænkt som et slags tilbehør til påsken og påskefrokost, med alle de nye og lækre asparges i sæson. Men mange laver faktisk de her butterdejspakker med asparges eller andre grøntsager hele året rundt. De er nemlig også super gode at servere til fx nytårsaften, til grillfest i haven eller andre højtider.

Sådan gør du: Rul butterdejen ud i en stor firkant og skær den i 8 lige store firkanter. Læg et lag på alle stykkerne med olie og fintpresset hvidløg, hefter osten og til sidst et par asparges på hver ↓

butterdejen rulles og fyldes med asparges og ost

Bagefter rulles de sammen og pensles med smeltet plantesmør ↓

butterdej og asparges pensels med plantesmør

Jeg bagte mine i ca. 20-22 min, så de var lyse og let gyldne, men sprøde og knasende på overfladen. Jeg serverede mine pakker med lidt ahorn sirup på toppen. Det smagte skønt sammen med de knasende, grønne og sunde asparges.

butterdej serveret med ahorn sirup

Hvis du gerne vil have mere inspiration til opskrifter med butterdej, så har jeg også lavet de her butterdejspakker med spinat og grøntsager. Det er så nemt at fylde dem, med hvad man nu lige har i køleskabet. For stort set alt kan bruges! Jeg håber, at du fik inspiration til at afprøve opskriften her.

Sådan ser stykkerne ud, når man “åbner” dem, og man kan se at osten er smeltet ↓

åben butterdej med ost og asparges

Rigtig god fornøjelse og god påske ✩

Giv opskriften på asparges i butterdej stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Butterdejspakker med asparges”

  1. Pingback: Vegansk påskefrokost – Opskrifter til vegetar og vegansk påske

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top