fbpx

Veganske blinis med avocadocreme

Inspiration til lækre og nemme veganske blinis. Den nemmeste blinis opskrift – lavet med kun 5 ingredienser. Smagen af forår, serveret på ét fad.

Toppet med avocado creme, creme fraiche, bagte tomater, rødløg, avocado og dild.

veganske blinis med fyld og avocado

Mmmh. Så blev det forår og påsken er lige om hjørnet. Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave en opskrift på blinis til jer! Det her er en vegansk blinis opskrift, og det er der faktisk flere fordele ved. For den er kun lavet med 5 ingredienser: Mel, bagepulver, havemælk, lidt sukker og et nip salt.

Æg behøves nemlig slet ikke i en blinis opskrift. Så uanset om du er løbet tør for æg, ikke kan tåle æg eller bare ikke ønsker at bruge æg – så kan den her opskrift nemt bruges. Processen til blinis er stort set identisk med pandekager. Den eneste forskel er størrelsen, da man hælder dejen på en pande med ca. 1 spsk. dej per blinis.

Blinis med avocadocreme

Antal: ca. 24 styk.
Forberedelse: 45 min. Tilberedning: 15 min.

Opskrift på veganske blinis med 5 ingredienser. Serveret som forret og snack med avocado, creme fraiche, dild og tomater.

Ingredienser:

  • Blinis:
  • 1,5 dl mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. sukker (eller ahorn sirup)
  • 1 nip salt
  • 2 dl. havremælk
  • (plantesmør til stegning)
  • Avocadocreme:
  • 1 avocado, moden
  • saft fra 1/3 lime
  • 1 lille fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Fyld herudover:
  • 12 små cherry tomater, ca 100g.
  • Creme fraiche, vegansk version
  • 1 rødløg, finthakket
  • 1 håndfuld frisk dild

Sådan gør du:

1

Blinis: I en skål blandes mel, bagepulver, sukker og salt. Tilsæt mælken lidt efter lidt og rør sammen til en tyk pandekagedej. Lad gerne dejen hvile på køkkenbordet i 30 min.

2

Smelt plantesmør på en pande og kom dejen på panden ca. 1 spsk. per blinis. Steg de små blinis til de er gyldne på begge sider.

3

Forvarm ovnen til 200ºC varmluft.

4

Skyl tomaterne, skær dem i halve og læg dem på en bageplade vendt i lidt olie, salt og peber. Bag tomaterne i ovnen ca. 15 min.

5

Avocadocreme: I en skål blandes avocado, limesaft, hvidløg salt og peber. Rør sammen med en stavblender eller mos med en gaffel til du har en tyk creme.

6

Anret blinis på et fad med creme fraiche, avocadocreme, bagte tomater, finthakket rødløg og frisk dild.

Veganske blinis – den nemmeste opskrift med 5 ingredienser.

Dejen til blinis er super simpel. Faktisk endnu mere simpel end mange andre blinisopskrifter. For mange bruger æg til opskriften på blinis, og det er altså absolut ikke nødvendigt.

Rør dejen sammen ligesom en pandekagedej og steg blinis på en varm pande i lidt plantesmør ↓

blinis steges på panden som små pandekager

De fleste forbinder nok klassisk blinis med stenbiderrogn, lard, dild, rødløg og creme fraiche. Men denne blinisopskrift har jeg tvistet list og serveret med andre lækkerier. Jeg valgte nemlig at servere dem med ovnbagte tomater og hjemmerørt avocadocreme. Super nemt og lækkert, og perfekt til alle dem, der ikke spiser (eller bryder sig om) fisk og stenbiderrogn.

Og til sidst toppet med klassisk creme fraiche (her brugte jeg en vegansk version), finthakket rødløg og dild.

skønne vegansk blinis opskrift til påske eller som forret

Lige om lidt er det påske. Og det er altså bare en hyggelig og skøn tid på året. Jeg er så småt ved at færdiggøre endnu flere opskrifter til påsken, og vil løbende ligge dem op her på siden og i en samlet påskeguide.

veganske blinis med fyld og avocado

Jeg håber, at du kan blive inspireret til at afprøve opskriften her på veganske blinis. De kan i øvrigt også sagtens serveres til en nytårsmenu eller som en lækker og simpel forret eller skøn velkomstsnack!

Giv opskriften på blinis stjerner her  ↓

4.5/5 (2 Reviews)

3 thoughts on “Veganske blinis med avocadocreme”

  1. Pingback: Vegansk påskefrokost – Opskrifter til vegetar og vegansk påske

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top