Her er min bedste opskrift på lækre og nemme veganske flødekartofler. Fyldige og cremede kartofler med hvidløg – uden fløde og mælk.
De cremede og lækre flødestuvede kartofler er klar på ca. 1 time.
Traditionelle flødekartofler er jo lavet med en masse fløde, og hvis man ønsker at lave den veganske udgave uden fløde, så er det heldigvis ret simpelt. Jeg har nemlig lavet opskriften med en nem sauce i stedet for traditionel fløde, og resultatet er virkelig lækkert.
De her flødekartofler uden fløde smager fuldstændig som hvis man havde brugt almindelig fløde fx piskefløde. Derfor er de også perfekte at servere hvis du får gæster og enkelte gæster ønsker at spise vegansk (eller ikke kan tåle fløde eller mælk). Jeg har spist mange flødekartofler i mit liv (med tradition fløde), og jeg har faktisk svært ved at smage forskel..
Video: Se hvordan jeg laver flødekartofler her ↓
» Prøv også: Server de lune og lækre flødekartofler sammen med en god salat efter årstiden, grillede grøntsager, linsefrikadeller eller som tilbehør til en buffet.
Opskrift på veganske flødekartofler
Den bedste opskrift på lækre, cremet og nemme veganske flødekartofler. Opskrift lavet uden mælk og fløde, men med sojafløde. Fyldige og lækre.
Ingredienser:
- Sauce:
- 2 spsk. Plantesmør
- 1 fed Hvidløg
- 1 lille Løg
- 2 spsk. Mel
- 3 dl. Grøntsagsboullion
- 3 dl. Havremælk
- Herudover:
- 800g. Kartofler
- Salt og peber
- Timian eller rosmarin (valgfrit)
- 1 tsk. paprika
Sådan gør du:
(Se opskrift video længere oppe) Tænd ovnen på 190ºC varmluft.
Skyl og skræl kartoflerne. Skær alle kartofler i tynde skiver.
Sauce: Tilsæt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsættes finthakkede løg og hvidløg. Herefter tilsættes mel og det piskes hurtigt til en melbolle. Tilsæt grøntsagsboullion, mens der piskes. Tilsæt havremælken lidt efter lidt, indtil du har en tyk og cremet fløde-agtig sovs. Lad det varme op stille og roligt indtil det tykner.
Smør et ovnfast fad med lidt plantesmør og fordel kartoffelskiverne. Hæld saucen ovenpå og fordel kartofler og sauce mellem hinanden. Drys godt med peber og paprika på toppen – og evt. lidt timian eller rosmarin.
Bag flødekartoflerne i ovnen i 60-70 minutter, indtil de er gyldne på toppen og saucen er cremet og lækker.
Veganske flødekartofler uden fløde – nem opskrift:
Den her opskrift er lavet med en sauce lavet på smør og havremælk, som er pisket sammen som en melbolle. Helt ligesom man normalt vil lave andre saucer eller fx tarteletter. Resten af opskrifter er den samme som traditionelle flødekartofler med kartoffelskiver, lidt hvidløg, løg, salt og peber.
- Start med at skyl og skræl alle kartoflerne.
- Herefter skæres alle kartofler i tynde skiver. Skiverne skal helst være ret tynde. Det giver nemlig det lækreste og blødeste resultat.
Bagefter lægges alle kartoffel skiverne i et smurt fad. Hæld fløden på skiftevis med skiver af kartoffel. Drys til sidst med lidt timian eller rosmarin, og godt med peber på toppen.
Cremede flødekartofler i ovn.
Flødekartoflerne skal cirka have 60-70 minutter i ovnen. Men hold øje med dem og tag dem ud når fadet er gyldent og fløden på toppen er cremet og lækker som her.
Jeg synes selv, at resultatet på de her kartofler er så cremede og lækre – og er min bedste udgave på verdens bedste flødekartofler – altså i en vegansk version. Og man skulle helt tro, at der var gjort brug af både mornay sauce, fløde mm.
Server dem til frokostbordet eller som tilbehør til aftensmaden. De kan både spises hvis du er veganer, vegetar eller kødspiser – her kan alle være med!
Er der mindre kalorier i?
Det er svært at sige helt præcist. Men ud fra kalorierne per 100g, så er der både mere fedt + mindre protein i traditionel piskefløde end hvis man bruger sojafløde – eller havremælk, som jeg brugte her. Altså er sojafløde + saucen her ud fra det perspektiv klart et sundere alternativ. Men det kommer selvfølgelig meget an på, hvad man ellers putter i retten og hvor meget fløde man bruger i alt i alt.
Vegansk fløde af soja:
Du kan også bruge sojafløden fra Naturli’, hvis du ikke vil lave saucen selv. Men du kan bruge andre typer af vegansk fløde – også dem lavet på havre.
Kan man fryse flødekartofler?
Opskriften her kan sagtens fryses ned. Læg flødekartoflerne over i en stor lufttæt beholder eller en bakke. Tænd ovnen på 175°C varmluft og lun retten i 20-30 minutter indtil den er varmet helt igennem, og de er blevet en anelse gyldne på toppen.
Du i øvrigt også tilsætte andre grøntsager til retten. Prøv fx. med små skiver af svampe, tynde skriver af pastinakker, jordskokker, forårsløg eller gulerødder. Eller lave dine flødekartofler med porrer. Det er en ret god og nem måde, at “gemme” lidt ekstra grøntsager i retten.
Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på lækre veganske flødekartofler.
Når du skriver at du bruger smør ( i en vegansk opskrift) hvilken smør er det så du bruger?…. den veganske fra Naturli?
Din side er Så lækker og indbydende 😀
Hej Susanne!
Godt at du spørger – og jo, det er den helt almindelige fra Naturli’ jeg har brugt.
Men jeg har prøvet med mange forskellige, og alle plantebaserede smør har fungeret super fint!
Skøn dag til dig!
Kh Michala
Pingback: Veganske flødekartofler - Se alle opskrifter på retten her - Find din favorit
Pingback: Hvad er vegansk mad? – Nem vegansk mad og opskrifter
Virkelig lækker opskrift. Hold da op hvor smager det godt😋jeg lavede 1/2 portion af opskriften og syntes ikke der var nok sauce da det skulle ligges i fadet men efter kort tid i ovnen blev der ligesom mere sovs og alle kartoffel skiver var dækket. Jeg puttede lidt paprika og gærflager i sovsen👍🏻
Ej hvor lækkert Helle! 😀
Det er jeg glad for at høre – og lækkert med paprika og gærflager.. Det må jeg prøve næste gang!
Bedste hilsner
Hvilken type glutenfrit mel ville du skifte almindeligt mel ud med, hvis man vil lave en glutenfri version? :))
Du faktisk bruge hvilken som helst type af glutenfri mel eller du kan bruge majsstivelse.
Bare sørg for at tilsætte meget lidt maizena majsstivelse af gangen. Saucen bliver nemlig hurtig tyk. 😉
Bedste hilsner, Michala
Pingback: Vegansk julefrokost – Opskrifter til vegetar eller vegansk frokost her
Lavet de her til min kæreste da hun kan ikke tål mælkeprodukter, men elsker og savner flødekartofler. Vi var begge to ret vild med dem og har faktisk lavet dem to gang nu! Tak for en dejlig opskrift!
Ej hvor dejligt at høre! Skønt at opskriften faldt i god jord!
(det er også selv én af mine yndlingsopskrifter herinde) 😉
Bedste hilsner
Hej,
Hvor meget er 3dl havremælk i gram? Det kan jeg ikke finde på nettet.. måske du kunne skrive det i gram også?😊
De bedste hilsner🌸
Hvis man bruger vegansk fløde i stedet, hvad skal så fjernes fra opskriften? Mel + mælk? Og er det stadig 3 dl fløde der skal i?
Hej Jean
Ja det vil jeg mene! Jeg vil fjerne mel, mælk og grøntsagsbouillon, så den ikke bliver for “vandet” 😉
Rigtig glædelig jul!
Hej Michala,
Jeg skal lave disse flødekartofler, men kommer nok til at bruge en købt vegansk fløde. Hvordan skal dit svar til spørgsmålet her forstås? Hvis grøntsagsbouillonen fjernes, vil der være 3 dl væske til 800g kartofler i stedet for 6 dl (3 dl bouillon, 3 dl havremælk)?
Mange hilsner,
Eva
Hej Eva,
Jeg beklager mit sene svar – jeg har haft lidt udfordringer med kommentarsporet herinde 😉
Håber dog mit svar kan bruges alligevel: Du kan sagtens bruge en færdigkøbt vegansk fløde. Jeg vil droppe mel og havremælk, og fortsat bruge hvad der svarer til 6 dl fløde (kartoflerne suger meget undervejs) + jeg vil tilsætte en terning grøntsagsbouillon (eller som krydderi). Bare for at få det til at smage.
Bedste hilsner ☀️
Hejsa,
Jeg tænker at prøve disse af til en nytårsmenu. Ville man kunne lave et fad med rå kartoffel og fyld dagen før, dække fadet godt til og sætte det koldt (evt. i køleskab), og så bare sætte fadet ind i ovnen på dagen?
Mvh. Louise
Hej Louise
Ja, det tror jeg sagtens, at du kan gøre. 😉
Dog kan det være, at kartoflerne bliver lidt blødere end normalt, men flødekartofler er jo meget bløde og cremede, så det kan være, at det ikke gør den store forskel.
Rigtig god fornøjelse og godt nytår! 🎊