Veganske bananmuffins

opskrift på muffins med bananer uden æg

Lækker og nem opskrift på veganske bananmuffins. Med modne bananer og masser af mørk chokolade. Opskriften er lavet uden æg – og kan også nemt laves til glutenfri muffins.

Jeg tilføjede 2 spsk. rørsukker for ekstra sødme i de her muffins – men kan nemt laves uden sukker også, da bananerne faktisk er super søde i sig selv. Du kan også tilføje ekstra chokolade til opskriften.. Eller et par spiseske kakao så de bliver til banan chokolade muffins.

Jeg kan bedst lide, når de hjemmelavede muffins er bløde, svampede og snaskede… Men hvis du ønsker lidt knas, så er hakkede mandler, hasselnødder eller valnødder virkelig også lækre at putte med i dejen!

Spis dem varme som de er. Eller server dem sammen med vanilje is og bær som en sommerdessert.

» Prøv også: Nem opskrift på veganske pandekager med sirup og bær

Nemme bananmuffins.

Serves: 8 styk.
Prep Time: 10 min. Cooking Time: 20 min.

Super lækker og NEM opskrift på veganske bananmuffins. Muffins lavet med modne bananer og mørk chokolade. Opskriften er vegansk og derfor uden æg.

Ingredients

  • 3 modne Bananer
  • 2 dl. Mel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 2/3 dl. Rørsukker
  • 1 tsk. Kardemomme
  • 1 dl. Mælk (soja, mandel eller havremælk)
  • 100g. Mørk chokolade
  • Salt

Instructions

1

Forvarm ovnen på 180c varmluft.

2

I en skål blandes de tørre ingredienser: Mel, bagepulver, vanilje, rørsukker og kardemomme.

3

Mos de modne bananer med en gaffel. Blend bananerne og mælken sammen med resten af ingredienserne med en elpisker.

4

Hak den mørke chokolade i små stykker og vend i dejen med en ske. Gem lidt chokolade stykker til toppen.

5

Hæld dejen i muffinsforme og pynt med ekstra chokolade + salt på toppen af alle muffins. Bag i ovnen i 18-20 minutter til de er gyldne og chokoladen er smeltet.

Veganske bananmuffins – nemme at lave ↓

  1. Start med at mose bananerne. Her er det vigtigt, at det er modne bananer, så de er nemme at mose. Plus at modne bananer får den bedste sødme frem.
  2. Bland de tørre ingredienserne sammen. Hæld de moste bananer + mælken i og pisk sammen med en elpisker.
  3. Hak den mørke chokolade i små stykker og vend dem i dejen.
  4. Hæld dejen i muffinsforme og pynt med ekstra chokolade + salt på toppen. Nu er de klar til at bage.

Tip: Hvis du vil lave opskriften uden mel, altså som glutenfri bananmuffins – så kan du sagtens skifte mel ud med havregryn eller mandelmel.

steps på bananmuffins sådan gør du

Efter 18-20 min i ovnen er de færdige og klar. De skal være vokset til muffin størrelse, gyldne på toppen og chokoladen skal være smeltet.

bananmuffins vegansk opskrift uden æg

Resultatet er svampede muffins med smeltet chokolade. Jeg blev selv inspireret af de her muffins med vanilje.

snaskede muffins med chokolade og bananer

Jeg håber, at du kan bruge opskriften på veganske bananmuffins! Muffins er virkelig blevet en favorit herhjemme hos mig. Især hver gang der er modne bananer i overskud. Næste opskrift bliver dog en vegansk bananbrød med chokolade på toppen, som jeg længe gerne ville lave…

Skriv endelig nedenfor, hvis I har nogle andre favorit opskrifter med modne bananer? Jeg tænker, at der er et utal af opskrifter, som man kan lave udover bananbrød og banankage..

Hvad synes du om opskriften på bananmuffins? Giv stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *