fbpx

Veganske chokolademuffins

Opskrift på skønne, fyldige, svampede og nemme chokolade muffins fyldt med chokoladestykker. Her lavet som veganske chokolademuffins uden æg.

Klar på cirka 30 min.

opskrift på veganske chokolademuffins uden æg

Det er egentlig bare en super simpel opskrift på muffins med chokoladestykker. Så udover at det er nemme muffins at lave, så er der heller ikke brugt et hav af forskellige ingredienser.

Video: Se hvordan jeg laver chokolademuffins herunder ↓

Antal: Kan både laves store til cirka 9 muffins eller mindre til cirka 12 muffins.

De er super nemme at røre sammen, de er rimelig budgetvenlige, de kan nemt komme i fryseren – og de kan både serveres med og uden frosting.

Opskrift på chokolademuffins.

Antal: 9 muffins
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Opskrift på skønne, fyldige, svampede chokolade muffins. Lavet som nemme veganske chokolademuffins uden æg klar på 30 min.

Ingredienser:

  • 2 dl. hvedemel
  • 1,5 dl. sukker
  • 1 dl. kakao
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 1,5 dl. havremælk eller mandelmælk
  • 1 dl. neutral olie
  • 1 dl. neutral vegansk yoghurt eller creme fraiche
  • 2 dl. chokoladeknapper eller hakket chokolade

Sådan gør du:

1

(Se video opskrift længere oppe) Forvarm ovnen til 200ºC varmluft.

2

I en skål blandes hvedemel, sukker, kakao, bagepulver og salt. Vend det godt sammen med en piskeris.

3

Tilsæt havremælk (eller mandelmælk), neutral olie, yoghurt eller cremefraiche. Vend det forsigtigt sammen (skal ikke røres alt for meget rundt).

4

Hæld chokoladeknapper eller hakkede chokolade stykker i dejen. Vend det sammen og kom dejen i smurte muffinsforme. Jeg brugte 9 forme, for at få dem ekstra store. Men du kan sagtens lave dem mindre og fordele dem i 12 forme. Pynt evt. med lidt ekstra chokolade på toppen.

5

Bag i 20-25 minutter (alt efter størrelse). Mine var rimelig store og skulle have 25 min, men bag dem indtil de er hævet godt. Stik dem med et spyd eller en gaffel, så du kan tjekke, at de er færdigbagte.

Opskrift på nemme veganske chokolade muffins.

Først røres de tørre ingredienser sammen, og herefter røres de våde ingredienser i. Vend det hele sammen (skal ikke røres alt for meget), vend chokoladestykkerne i – og kom dejen i muffinsforme.

muffins i muffinsforme med chokoladeknapper

Jeg har lavet den her opskrift som en slags grundopskrift. Og så kan man så tilføje alt muligt udover, eller ændre lidt på ingredienser hvis man har lyst til det. Jeg har givet nogle tips her nedenfor.

fyldige og luftige muffins med chokolade

Idéer til muffins:

  • Nødder – både hakkede valnødder, hasselnødder eller mandler er super godt i opskriften
  • Kaffe – lidt instant kaffepulver eller et espresso shot er også virkelig lækkert i opskriften
  • Kanel – smager også super lækkert til de her muffins
  • Chokolade – jeg brugte mørke chokoladeknapper, men her kan du både bruge lyse eller hvide, alt efter ønske!
veganske chokolade muffins nem opskrift

Chokolademuffins uden æg

Hvis du vil have andre idéer til muffins opskrift uden æg, så har jeg også lavet de her veganske gulerodsmuffins – og de her populære og saftige veganske bananmuffins. Jeg har stadig til gode at afprøve de her blåbærmuffins, og tænker at de her kunne være super flotte at lave.

Det er heldigvis super nemt at lave muffins uden æg. De her nemme muffins bliver nemlig super luftige og svampede med yoghurt eller cremefraiche, som nemt kan erstatte æg. Nogle bruger også natron i opskriften sammen med lidt syre som fx citron, appelsin eller æblecidereddike. Det er alt sammen med til at hæve dem endnu mere, og gøre dem til luftige og svampede chokolade muffins.

opskrift på veganske chokolademuffins uden æg

Selvom jeg kom meget i både efterårs og julestemning (med både kogler og julehjerter), da jeg lavede de her muffins. Så kan de selvfølgelig laves hele året rundt!

muffins til jul og veganske kager og snacks

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften! Skriv endelig en kommentar, hvad du synes om dem – eller hvis du har nogle spørgsmål!

Giv opskriften på chokolademuffins stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top