Skøn og lækker vegansk varm kakao med havremælk. En nem opskrift til de kolde dage lavet med kakao og mørk chokolade. Klar på 10 min.
Opskriften er til 2 kopper.
Hvilken mælk skal jeg bruge?
Jeg brugte havremælk til opskriften, men mandelmælk fungerer mindst ligeså godt! Hvis du ikke ønsker at bruge plantedrikke, så kan du sagtens bruge sødmælk, letmælk eller anden tyk mælk. Jo tykkere mælken er – des mere cremet og lækker bliver kakaoen.
Vegansk varm kakao.
Skøn og lækker vegansk varm kakao med havremælk eller mandelmælk. Nem opskrift lavet med kakao og mørk chokolade. Klar på 10 min.
Ingredienser:
- 5 dl. havremælk eller mandelmælk
- 2 spsk. kakaopulver
- 50g. mørk chokolade
- Skum:
- 1,5 dl. sojafløde
Sådan gør du:
I en gryde varmes havremælk (eller mandelmælk), kakaopulver og mørk chokolade i ca. 5 min under konstant omrøring til kakaoen er varm.
Skum fløden til flødeskum i en skål med en elpisker.
Fordel den varme kakao i 2 kopper og top med flødeskum, kakaodrys og lidt finthakket chokolade.
Sådan laver du vegansk varm kakao ↓
Denne opskrift på hjemmelavet vegansk kakaomælk eller varm chokolade drik er mindst ligeså nem at lave som andre varme drikke. Opskriften tager kun 10 min. at lave. Hæld mælk og kakaopulver i en gryde. Tilsæt lidt mørk chokolade (du kan også bruge lys), og varm den godt op under omrøring.
Vegansk fløde til flødeskum:
Her kan du bruge alle de veganske udgaver af fløde, som kan piskes. Både Alpro og Naturli’ har lavet mærker som er piskbare og også er oplagte til desserter. Jeg brugte selv den fra Alpro, som kan piskes super fint til flødeskum.
Efter kakaoen er hældt op, så er det også lækkert, at tilføje et ekstra stykke chokolade i kakaoen. Rør rundt og lad chokoladen smelte helt.
Server denne opskrift på vegansk varm kakao på en kold efterårsdag, til juleferien eller som en varm og lækker drik til eftermiddagen juleaften. Den kan også serveres sammen med den her lækre opskrift på julekaffe. En slags Café Latte eller Cappuccino med kanel og stjerneanis.
Jeg håber, at du kan bruge opskriften på vegansk kakao. Skriv endelig nedenfor hvis du har nogle spørgsmål til opskriften. Og rigtig glædelig jul til jer alle ♡
Pingback: Vegansk julemad – De bedste opskrifter til vegansk julemiddag
Pingback: Biscotti med appelsin – Sprøde lækre biscottis med appelsinsmag