fbpx

Vegansk avocado mayo

Super cremet og lækker opskrift på vegansk avocado mayo. Lavet ud fra min klassiske mayo opskrift og tilsat avocado tern.

Den her avocado mayo er klar på kun 5-10 min.

opskrift på vegansk avocado mayo

Opskriften på min avocado mayo er helt identisk med min populære opskrift på mayonnaise, som jeg delte med jer for et års tid siden. Den eneste forskel er, at jeg har tilsat 1 avocado, som er blendet i mayoen til sidst.

Så man kan sige, at man egentlig bare starter med grundopskriften på mayo og laver den helt færdig – og til sidst tilsættes avocado tern.

Se fremgangsmåden på vegansk mayo her ↓

NB! Fremgangsmåden er helt den samme som videoen ovenfor. Start med at lave grundopskriften på mayo, så den bliver en helt cremet, tyk og ensartet konsistens. Bagefter tilsættes de små tern af avocado og mayoen blendes igen. Blend 1-2 minutter med stavblenderen, til du får en ensartet og flot grøn mayo.

» Se hele min opskriften på min klassiske mayonnaise her

Avocado mayo opskrift.

Antal: 1 glas
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Den nemmeste opskrift på vegansk avocado mayo – klar på 5 min. En skøn, flot og super nem mayo opskrift med avocado tern.

Ingredienser:

  • 2 dl. neutral olie (fx solsikke, vindruekerne eller rapsolie)
  • 1/2 dl. kikærtevand (vandet fra en dåse kikærter)
  • 1 tsk. eddike
  • 1 tsk. sennep, fx dijon
  • 1 nip salt
  • 1 avocado, moden
  • Evt. citronsaft

Sådan gør du:

1

Find et højt glas eller en aflang beholder frem. Hæld alt olien direkte i glasset og tilsæt kikærtevand, eddike, sennep og salt (Hvis du har lært, at du skal hælde olien i i en tynd stråle, imens du pisker – så glem alt om det for nu). Det hele skal hældes i.

2

Sæt stavblenderen helt ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend imens du holder stavblenderen stille ved bunden. Efter bare få sekunder vil din mayo blive helt tyk. Kør gerne blenderen lidt op og ned, indtil du får tyk og lækker konsistens.

3

Skær en avocado i små tern og kom det op sammen med mayoen. Blend nu igen så avocadoen blendes godt sammen med mayoen, så den er flot grøn og ensartet.

4

Smag avocado mayonnaisen til med salt og peber. Synes du smagen er for tung, så tilsæt også gerne lidt citronsaft! Opbevares på køl.

Super nem opskrift på avocado mayo.

Lige siden jeg lavede min nye favorit chili mayo opskrift, så har jeg tænkt på at lave den her avocado -udgave. Og hold nu op, hvor blev den lækker. Jeg tror faktisk næsten, at jeg i mange tilfælde kommer til at lave den her mayo i stedet for almindelig klassisk mayo fremover. For jeg er helt vild med farven.

vegansk mayo opskrift med avocado

Hæld alle ingredienserne til mayo grundopskriften i et højt glas og sæt en stavblender helt ned i. Blend i et par sekunder til mayo’en er helt ensartet og cremet.

Tilsæt avocado tern i den færdige mayo og blend igen ↓

avocado mayo med stavblender

Jeg er i sær vild med den flotte farve der kommer frem, når man blender avocado stykkerne i. Hvis du vil have en mere fremtrædende og skarp farve, så kan man også blende lidt persille eller basilikum i mayoen.

kartoffelbåde med sesamfrø og avocado dip

Forslag til servering:

  • Fritter og grøntsager – Ovnbagte pomfritter, kartoffelbåde, gulerødder, broccoli, søde kartoffel fritter.. Alt kan bruges til at dyppe i.
  • Kartoffelmadder – Jeg har brugt den her grønne mayo flere gange på toppen af luksus kartoffelmadder. Den er mindst lige så skønt som klassisk mayo og giver dit smørrebrød en flot grøn farve.
  • Burger – Avocado mayo giver også et flot grøn farve til dine burgere og er oplagt at servere til en burgeraften eller andet snasket fastfood.
  • Pitabrød og wraps – Fordi mayoen har en mere frisk smag og flot farve, synes jeg, den er oplagt at bruge som en dressing eller dip i pitabrød og wraps.
opskrift på vegansk avocado mayo

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på den her lækre veganske avocado mayo! Skriv endelig nedenfor hvis du har nogle spørgsmål til!

Husk at jeg også deler en masse inspiration, video og opskrifter på min youtube kanal og på min instagram under @micadeli. 🌿

Giv avocado mayoen stjerner her

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top