fbpx

Sesamkartofler

Ovnbagte sesamkartofler er super nemme at lave. Skær små kartofler i små halve stykker eller til både og vend dem i olie og sesamfrø.

Skønne som tilbehør til aftensmaden eller som en grønsagssnack!

sesamkartofler opskrift med sesamfrø

Sesamkartofler er blevet mit nyeste yndlings-tilbehør. Det var for nyligt, at jeg fik idéen at vende mine kartofler ind i sesam. Og det var jeg altså ret vild med. Ikke at det er en ny opfindelse, men det var bare aldrig noget, som jeg har gjort før. Men de seneste gange jeg har lavet ovnbagte kartofler, så er det altså blevet på den her måde. Synes det tvister den klassiske servering og er lækkert, simpelt og hurtigt!

I øvrigt tænker jeg også, at det kunne være lækkert at lave samme fremgangsmåde med gulerødder, broccoli eller søde kartofler fritter!

Kartoflerne er super nemme at lave, meget børnevenlige, budgetvenlige og kan serveres både som tilbehør, til tapas, til burgere eller som en lækker snack.

Sesamkartofler opskrift.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 5 min Tilberedning: 20 min

Opskrift på nemme og sprøde sesamkartofler bagt i ovnen. Nem opskrift på kartofler med sesamfrø med avocado dip.

Ingredienser:

  • 500g. kartofler, små
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. lyse sesamfrø
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 200ºC almindelig ovn.

2

Skyl og skær kartoflerne i halve eller i små både alt efter størrelse. Hæld dem i en skål og tilsæt olivenolie og sesamfrø. Vend det godt sammen, så sesamfrøene bliver godt fordelt på alle kartoflerne.

3

Hæld sesamkartoflerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og fordel dem ud, så de dækker hele pladen. Drys med salt og peber over det hele.

4

Bag kartoflerne i ovnen i 20-25 min. Hold øje med dem undervejs, så de ikke får for meget. De skal være flot gyldne og sprøde i kanterne.

5

Server kartoflerne med det samme evt. med hjemmelavet avocadomayo eller som tilbehør til aftensmaden.

Ovnbagte sprøde og nemme sesamkartofler.

Sesamkartofler jo egentlig bare en tvistet version af helt klassiske ovnristede kartofler. Men de er altså skønne at servere, hvis du gerne vil tviste dine vante kartofler på en ny måde. Og ellers er chili flager eller lidt røget paprika også lækkert her for en spicy version!

kartofler til tilbehør

Jeg brugte lyse sesamfrø til opskriften her, men i princippet kan du også bruge sorte sesamfrø!

sesamfrø kartofler opskrift

Inspiration til servering:

  • Burger – De her sesam kartofler er gode som alternativ til pomfritter til en luksus burgermenu.
  • Rodfrugter – Sesamkartoflerne er også gode til efterårsretter fx sammen med rodfrugter
  • Pomfritter – Kartoflerne kan også skæres i andre former fx som pomfritter. Fremgangsmåden er herefter helt den samme.
  • Chili – Er du til mere spicy kartofler, så er sesamkartoflerne også virkelig lækre med chiliflager, frisk chili eller stødt chili. Røget paprika eller cayennepeber kan også virkelig give en god stærk smag.

Jeg serverede mine sesamkartofler med den her hjemmelavede avocado mayo. En skøn og nem mayo opskrift med en tvist af flot grøn avocado.

kartoffelbåde med sesamfrø og avocado dip

Jeg håber, at du kan finde inspiration til at prøve opskriften! Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål! 🌼

Giv opskriften avocado mayo stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top