fbpx

Rødbedehummus

Her er min opskrift på rødbedehummus, som er super cremet, lækker og har den flotteste pink/lilla farve.

Perfekt til dip, som pålæg, til tapas, grøntsager eller i pitas, wraps eller andet godt.

rødbedehummus cremet og sund opskrift med rødbeder

Rødbede hummus er klart noget jeg laver alt for lidt. Ofte ender jeg bare med en almindelig hummus, hvis jeg endelig skal lave en. Men der er jo uendelige muligheder, hvad angår hummus. Både i forhold til farve og smage. Så det er klart ikke sidste gang, at jeg skal afprøve flere hummusopskrifter!

» Prøv også: Min opskrift på cashew hummus, denne flotte røde hummus med bagte peberfrugter eller min helt klassiske opskrift på hummus.

Mit bedste tip: Vil du også gerne lave en hummus, som er så cremet som muligt? Uden en alt for grov konsistens? Tricket er at bruge iskoldt vand i opskriften og koge kikærterne ekstra meget, så de bliver lidt over-kogte og møre. Det gælder både til rødbedehummus eller almindelig lys hummus. Jeg overvejer lidt at lave en video af det, så i kan se hvor nemt det er. Så skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis det er noget, du ønsker!

Rødbedehummus.

Antal: 3 dl. hummus
Forberedelse: 40 min. Tilberedning: 50 min.

Min bedste opskrift på nem og cremet rødbedehummus. En hummus med rødbede perfekt til dip, salat, dressing, tapas og pitabrød.

Ingredienser:

  • 200g. rødbede
  • 240g. kogte kikærter, evt. fra dåse
  • 1/2 tsk. natron
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. salt
  • ¾ dl. lys tahin
  • 2-4 spsk. iskoldt vand
  • ½ tsk. spidskommen
  • 1 spsk. olivenolie

Sådan gør du:

1

Skær skrællen fra rødbederne og skær rødbederne i mindre tern. Kog dem i ca. 30-40 min til de er møre og bløde. Lad dem køle helt af.

2

Imens hældes de kogte kikærter i en lille gryde sammen med natron. Hæld vand i gryden, så det netop dækker kikærterne og lad dem koge i ca 15-20 min indtil skallerne falder let af og kikærterne er super bløde. Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem med koldt vand.

3

I en blender blendes citronsaft, hvidløg og salt indtil hvidløget er helt blendet. Tilsæt lys tahin og 2 spsk. Iskoldt vand og blend igen.

4

Til sidst tilsættes spidskommen, de kogte kikærter og de små kogte rødebede stykker. Tilsæt olivenolie i mens der blendes. Den færdige hummus skal være super cremet og have en flot ensartet farve. Tilsæt evt. mere iskoldt vand for et ekstra cremet resultat og smag til med salt, peber og citronsaft.

Cremet hummus med rødbede.

Jeg serverede den her cremede flotte pink/lilla rødbedehummus sammen med hjemmelavede falafler. Og hvis du mangler en opskrift på falafler uden for meget friture, så har jeg netop lavet en! Prøv den her lækre opskrift på sprøde falafler i ovnen… Et godt alternativ hvis du gerne vil undgå for meget olie (eller hvis det bare skal være super nemt).

sund cremet hummus med rødbeder

Sund rødbedehummus med mange muligheder:

Rødbede er jo kendt for at være sund, som en rigtig vitaminbombe, og er med til at holde din krop mæt i mange timer.

Jeg synes dog selv, at rødbede kan være en grøntsag, som er svær at få spist nok af, medmindre jeg får den tilberedt på en lækker måde. Derfor jeg synes den er oplagt at bruge i en hummus, men kan også nemt rives i små stykker og bruges i salat eller coleslaw. Og ellers så er hjemmelavede rødbede fritter ala pommes frites jo også værd at nævne.

hummus med rødbede sund og super cremet opskrift

Jeg håber, at du vil afprøve opskriften her og får succes med det iskolde vand, som jeg altid bruger i hummus. For mig giver det altid det bedste resultat. Hvis du selv har gode fifs til, hvordan man kan tilberede den sunde rødebede grøntsag, så skriv endelig en kommentar herunder!

Giv opskriften på cremet hummus med rødbede stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Rødbedehummus”

  1. Pingback: Hummus - den bedste opskrift på nem, hjemmelavet hummus

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top