fbpx

Kartoffelmadder

Overdådige kartoffelmadder med hjemmelavet mayo, frisk purløg, spinat, syltede rødløg og ristede løg.

En opskrift på vegansk kartoffelmad med det bedste tilbehør.

kartoffelmadder vegansk opskrift med ristede løg og mayo

En kartoffelmad som denne er en ret, som jeg nemt kan spise til både frokost og aftensmad. Serveret med alle de gode ingredienser og tilbehør på toppen, så er det ikke en rugbrødsmad, som man umiddelbart bliver træt af.

Kartoffelmaden kan også serveres med kapers, avocado, radiser eller asparges. Alt efter sæsonen selvfølgelig. Der er mange muligheder, hvis man gerne vil holde den vegetarisk eller vegansk, og fx undgå bacon.

» Prøv også: Se alle mine opskrifter til vegansk pålæg her

Kartoffelmadder.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 15 min.

Kartoffelmadder med hjemmelavet mayo, frisk purløg, spinat, syltede rødløg og ristede løg. Opskrift på vegansk smørrebrød.

Ingredienser:

  • 300 g. kartofler
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 håndfuld spinatblade
  • 2 spsk. vegansk mayo
  • 2 spsk. syltede rødløg
  • 2 spsk. ristede løg
  • Frisk purløg
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Skyl og kog kartoflerne i en gryde i 10-12 min., så de er møre men stadig har bid. Skyl herefter kartoflerne i kogt vand og lad dem køle af.

2

Anret rugbrødet med mayo, skiver af kartoffel og friske spinatblade. Fordel de syltede rødløg, ristede løg, ekstra mayo og frisk purløg. Drys med salt og peber.

Kartoffelmadder – luksus smørrebrød.

Kartoffelmadder står højt på min liste over yndlings smørrebrød, og er også en ret, som jeg nemt kan spise til aftensmad også. Jeg servede madderne sammen med sprøde ristede løg (dem kan man jo også lave nemt selv), syltede rødløg, frisk purløg og lidt spinatblade.

luksus kartoffelmadder med vegansk mayo

Vegansk kartoffelmad med hjemmelavet mayonnaise.

Det er bare meget mere lækkert, at lave sin egen mayo til sin kartoffelmad. Jeg har lavet en opskrift på vegansk mayo, som er min absolut bedste! Den bruger jeg altid til pålægssalater, som dip til fritter eller alt andet, som man ville bruge almindelig mayonnaise til.

kartoffelmadder med plantebaseret mayonnaise

Mayo opskriften er lavet kun med 5 ingredienser. Neutral olie, kikærtevand, eddike, sennep og salt. Og så kan man tilsætte lidt karry, hvis man vil have en lidt ekstra gul farve.

» Opskrift på vegansk mayonnaise på 5 minutter her

vegansk mayonnaise nem opskrift til smørrebrød

Vegansk Kartoffelmad – Opdateret opskrift ↺
Opskriften her er opdateret. Jeg har forbedret indholdet, og taget nye billeder til også. Datoen på indlægget er derfor nyt, så nye læsere også kan få glæde af den.

Hvad synes du om opskriften? Giv din vurdering her ↓

0/5 (0 Reviews)

2 thoughts on “Kartoffelmadder”

  1. Pingback: Syltede rødløg – Nem opskrift på lynsyltede rødløg under 10 min.

  2. Pingback: Vegansk pålæg – Mine bedste opskrifter til pålæg uden kød

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top