Denne kartoffelsalat med pesto dressing er så lækker at servere til sommermaden på grillen eller som tilbehør til en god frokost.
Opskriften er lavet med danske små kartofler, en håndfuld ærter majs, forårsløg, og så en lækker pesto dressing helt over. Lav dressingen imens kartoflerne koger, så kan opskriften være klar på cirka 15 min.
Kartoffelsalaten er også lækker til madpakken eller som skønt fyld i pitabrød, madpandekager eller wraps. Sammen med falafler, små frikadeller, pesto og salat. Kan også bestemt serveres som tilbehør til andre retter til aftensmaden eller grillen. Fx en grøn salat, grillede salater, hvidløgsbrød, grillede spyd med grøntsager – og ikke mindst lune frikadeller.
Opskriften på salaten er vegansk, og er dejligt mættende. Man kan eventuelt også gøre retten endnu grønnere ved også at komme en håndfund finthakket spinat i.
» Server sammen med: Grønne broccoli frikadeller
Kartoffelsalat med pesto dressing.
Lækker opskrift på kartoffelsalat med pesto dressing, ærter og majs. En grøn sommer salat med kartofler og lækker pesto til aftensmaden.
Ingredienser:
- 1 kg. Kartofler
- 150g. Ærter (cirka 2 dl.)
- 150. Majs (cirka 2 dl.)
- 2 stilke Forårsløg
- Pesto dressing:
- 3 spsk. Grøn basilikumspesto (eller anden grøn pesto)
- 2 dl. Creme Fraiche
- 2 spsk. Mayo
- 1 spsk. Stærk Sennep
- Saft fra 1/2 citron eller lime
- Salt og peber
Sådan gør du:
Kog kartoflerne i cirka 10 minutter til de er kogt, men stadig faste i konsistensen.
Lav imens dressingen: I en skål blandes pesto, creme fraiche, mayo, sennep, citron, salt og peber. Rør godt sammen og smag til. Sæt dressingen på køl.
Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle godt af.
Vend dressingen i kartoflerne sammen med fintsnittede forårsløg, ærter og majs. Drys med salt og peber og sæt på køl indtil servering.
Vegansk kartoffelsalat med pesto:
Jeg brugte veganske ingredienser til opskriften her som creme fraiche og mayonnaise. Hvis ikke du ønsker en vegansk opskrift, så kan du sagtens lave denne opskrift også med helt traditionelle ingredienser. Pesto dressingen bliver lækker uanset om man bruger veganske produkter eller ej.
Jeg kan anbefale denne veganske mayo til opskriften. Og den veganske creme fraiche fra Oatly. De kan fås i de fleste større supermarkeder eller i Irma.
Tidligere har jeg også delt denne → klassiske favoritopskrift på vegansk kartoffelsalat. Fyldt med radiser, purløg, ærter og med karry. Jeg elsker smagen af karry.. Og hvis du gør det samme, så kan du godt tilføje 1 tsk. karry her også. Så længe det bare ikke dominerer for meget overfor den grønne pesto.
Hjemmelavet pesto dressing:
For nemhedens skyld, så brugte jeg en færdiglavet basilikums pesto i dressingen. Og bagefter rørt sammen med de øvrige ingredienser. Men hvis du har tiden, så vil jeg klart anbefale at lave en hjemmelavet pesto. → Prøv fx denne hjemmelavede spinatpesto. Fuld af smag og proteiner.
Af pestotyper vil jeg anbefale: Spinatpesto, basilikumspesto eller persille. De smager skønt uden at tage for meget smag fra resten af ingredienserne. Jeg elsker også smagen af ramsløg (og især i pesto).. Men jeg vil nok ikke anbefale den her, da den vil dominere lidt for meget.
Jeg håber, at du kan bruge opskriften på vegansk kartoffelsalat med pesto. Sidst serverede jeg den sammen med de her: → Lækre og sprøde frikadeller med majs. Det er blevet en af mine absolut favoritter herhjemme. Og ser allerede frem til næste grillaften, hvor denne kan serveres som koldt og sommerligt tilbehør.
Pingback: Tofu Grillspyd – De lækreste spyd med tofu til vegansk grillaften
Pingback: Majsfrikadeller – Opskrift på veganske frikadeller med majs
Pingback: Veganske kødboller – Opskrift på kødboller med sorte bønner
Pingback: Kål rösti – Veganske rösti snacks med rødkål på 30 min.