Havretærte med creme

havretærte med creme vanilje og jordbær vegansk opskrift

Sommerlig vegansk havretærte med en lækker syrlig vaniljecreme og jordbær. Klar på ca. 40 minutter.

En af mine absolut yndlings sommerdesserter! Denne opskrift er så nem at lave, og smager himmelsk med denne syrlige creme på toppen sammen med de søde danske bær.

Denne havretærte kan nemt laves hele året. Skift her de danske jordbær og hindbær ud med fx pære, æble, havtorn eller granatæblekerner. Du kan også drysse med revet mørk chokolade, karamel, bananer eller andet ovenpå sammen med vaniljecremen.

Jeg tilsatte også 30 ml. espresso til bunden. Ikke noget alt for fremtrædende, men er med til at give en virkelig dyb og lækkert smag! Men kaffen kan dog sagtens udelukkes, hvis kagen fx serveres til børn.

» Prøv også: Hjemmelavede veganske rabarbersnurrer

Havretærte med creme og bær.

Serves: 3-4 personer
Prep Time: 20 min. Cooking Time: 20 min.

Nem vegansk opskrift på havretærte, vanilje creme og danske bær. Jeg brugte jordbær og lidt espresso. Lav denne sommer kage klar på 40 min.

Ingredients

  • Bund:
  • 100g. Havregryn
  • 2 spsk. Rørsukker
  • 2 spsk. Mel
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 2 tsk. Vanilje
  • 1 tsk. Kardemomme
  • 80g. Blødt smør
  • 30 ml. Espresso (kan udelades)
  • Salt
  • Creme:
  • 2 dl. Soja fløde (som kan piskes)
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • Skal fra 1/2 citron
  • 2 spsk. Flormelis
  • + En håndfuld valgfrie bær

Instructions

1

Bland havregryn, rørsukker, mel, bagepulver, vanilje og kardemomme sammen i en skål. Tilsæt blødt smør og 30 ml. espresso shot. Drys godt med salt. Bland kagedejen godt sammen med hænderne og fordel dejen i en lille rund bageform (cirka 16 cm).

2

Bag kagen nederst i ovnen på 175 grader i 17-20 minutter indtil bunden er gylden og sprød på overfladen.

3

Lav imens cremen. Pisk fløden i en skål indtil den er fast. Tilsæt citronskal, vaniljekorn og flormelis. Smag til og tilsæt mere hvis nødvendigt.

4

Når kagebunden er kølet lidt af, fordeles cremen på toppen. Pynt med friske danske bær.

Havretærte med danske jordbær.

Der findes næsten ikke noget bedre end danske bær. Og synes især at jordbær har en fantastisk og unik smag, når de er danske. Du kan sagtens bruge andre bær her til opskriften. Fx hindbær, brombær, solbær, blåbær eller flotte klaser af ribs. Ellers så kan kagen også pyntes med rabarber, såfremt det stadig er sæson for det.

tærte med havregryn og vaniljecreme

Tærtebund – med og uden espresso.

Som det kan læses i opskriften, så tilsatte jeg et shot espresso til den sprøde bund. Det giver en lækker dyb smag og lidt ekstra kant til den ellers fyldige og søde kage! Men, du kan sagtens udelade espresso her i opskriften (fx til børn mm), da bunden er lækker i sig selv.

Jeg bruger selv denne udgave fra ØNSK, som har chokolade-agtige undetoner. Super lækkert, så kan virkelig anbefale jer at afprøve med et skud kaffe. Og det er jo så nemt lige at røre i dejen, når man alligevel skal nyde en god kop kaffe imens kagen bages færdigt ..

havretærte med creme vanilje og jordbær vegansk opskrift

Jeg håber, at du blev inspireret til at afprøve denne nemme sommerkage. Den skal helt sikkert laves en del gange her i løbet af sommeren hjemme hos mig .. Rigtig god fornøjelse og velbekomme!

Giv opskriften på havretærte med creme og bær stjerner her

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *