Saltede, sprøde grønkålschips er blevet et stort hit herhjemme hos mig, som et alternativ til almindelige kartoffel chips. Klar på 15 min.
De er sundere end mange andre typer af chips, og er lækre som topping til både suppe eller i salatskålen. Og så er det jo sæson lige netop nu.
De her sprøde chips kan spises til en forret, som tilbehør til nødder, du kan drysse dem på suppen eller spise de sprøde chips helt som de er, sammen med et koldt glas hvidvin. En lille nem knasende snack – klar på kun 15 minutter.
Opskriften er utrolig simpel. Skyl og bland grønkålen med olie, salt og peber. Tilsæt evt. lidt citronsaft eller lime også, hvis du synes. Det giver en super frisk smag, når de kommer i ovnen. Læg kålen på en bageplade og bag i ovnen 10-12 min. på 180 grader.
En perfekt opskrift til årstiden lige nu med dansk grønkål i sæson.
» Prøv også: Spinatpesto – cremet og lækker grøn pesto
Grønkålschips på 15 min.
Hurtig opskrift på grønkålschips i ovn. Spis dem som chips, i salater eller på supper. Nemme chips med grønkål på 15 min.
Ingredienser:
- 1 grønkål, 3 store blade
- 1/2 dl. olie
- 2 drys med flagesalt
- Friskkværnet peber
- Saft fra 1/2 citron (kan udelades)
Sådan gør du:
Skyl grønkålen og skær bladede i mindre stykker.
Vend grønkålen i olie, salt, peber og citron. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bages i ovnen i ca. 10-12 minutter til de er sprøde. De må endelig ikke blive for mørke, så hold øje med dem i ovnen.
Server dem gerne med det samme (de bliver bløde efter et par timer).
Grønkålschips i ovn på 15 min.
Grønkålschipsene er super nemme og bages i ovn i ca. 10-12 min. Altså en sammenlagt opskrift på ca. 15 min. Når de bages i ovnen, så er det vigtigt, at man passer på med bagetiden, så de ikke brænder på. De går nemlig ret stærkt, hvis man ikke holder øje.
Jeg lavede dem til nogle familiegæster for nogle uger siden. Som nævnt, at de her sunde chips virkelig et hit at lave, når der kommer gæster. En nem sprød forret, som kan nydes med et koldt glas vin – eller kombucha.
Grønkålschips uden olie?
Du kan sagtens riste grønkålen i ovnen uden brug af olie. Bare være opmærksom på at de ikke bliver brændte og ikke bliver for mørke. De skal være let gyldne men stadig meget grønne. Hvis du ikke bruger olie, så drys endelig stadig grønkålsstykkerne med lidt salt (og gerne peber) og citron. Det giver dem nemlig den lækre smag, som chips jo skal have.
Drys dem også gerne i salater, i wraps eller brug som topping på en lækker hjemmelavet linsesuppe. De fleste børn vil elske smagen af dem, da der ikke er noget kraftig smag af kål. Juster selv med mængden af olie og salt – samt lime og citron som giver et lækkert syrligt strejf, men kan sagtens udelades.
Udover grønkålschips så kan man også prøve med tynde skiver af gulerødder, rødbede, rodfrugter eller selvfølgelig klassiske kartoffelchips. Jeg kommer tid til at spise for mange af dem i starten, fordi at jeg helst vil nyde dem når de er sprøde. Jeg ville ønske, at de kunne holde sig lidt længere. Men holdbarheden på grønkålschips varer ikke længe, så det skal man lige være opmærksom på.
Jeg oplever, at de allerede bliver bløde efter bare en times tid eller to. Hvis nogen har et godt tip til at forlænge holdbarheden, så skrive endelig en kommentar nedenfor. Jeg håber, at du kan bruge opskriften!
Pingback: 20 tips til billige og nemme snacks – Nemme snackopskrifter
Pingback: Karamelliseret Tofu – Sprød, marineret vegansk tofuopskrift til aftensmad
Pingback: Pasta med butternut squash – Opskrift med cremet puré på 25 min.
Pingback: Blomkålspuré – Opskrift på cremet nem vegansk blomkålspure