fbpx

Fyldte pastaskaller

Bløde, lækre, store fyldte pastaskaller bagt i ovnen med bund af tomat og linser. Super lækker og nem kødfri aftensmad til både hverdag og weekend.

Opskriften er klar på cirka 35-40 min.

vegansk aftensmad med fyldte pastaskaller linser

Jeg elsker pastaskaller. Synes de er så flotte at anrette og så lækre at arbejde med. Og så er det jo bare super lækkert, når man kan fylde dem med alt muligt lækkert.

Pastaskallerne kan findes i de større forretninger, og man skal lige være obs på, at de selvfølgelig skal koges inden de fyldes. Eller hvis du har aubergine, rød peberfrugt eller andre grøntsager i grøntsagsskuffen, så kan tomaterne og linserne sagtens justeres op med lidt ekstra grøntsager. Du kan også tilsætte flere krydderier fx chili, harissa, ekstra paprika eller andet.

Smeltet ost på toppen og inde i skallerne er også uundværligt. Her kan du både bruge revet vegansk ost, almindelig revet ost, feta, mozzarella, parmesan eller hvad du ellers synes.

Alt i alt, så er det en virkelig nem hverdagsvenlig kødfri aftensmad – som alle kan lave uanset om du spiser vegansk, vegetarisk eller ingen af delene.

Fyldte pastaskaller.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 20 min.

Vegansk opskrift på store fyldte pastaskaller bagt i ovnen med tomat og spinat. Inspiration til pasta shells og vegansk mad.

Ingredienser:

  • Pastaskaller:
  • 200g. pastaskaller
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. grøn pesto
  • 50g. spinat
  • 200g. revet ost
  • Tomatsauce:
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. basilikum, frisk eller tørret
  • 200g. tomater
  • 100g. svampe
  • 240g. linser, kogte
  • 400 g. passata (eller hakkede tomater)
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

1

Kog pastaskallerne i 15 minutter til de er bløde og færdigkogte (de må ikke få for meget, da de så går i stykker og ikke kan fyldes). Lad dem køle af herefter.

2

I en skål blandes revet ost, pesto og finthakkede spinat.

3

Steg finthakket løg og hvidløg i lidt olie på panden. Tilsæt krydderier, finthakkede tomater og svampe. Lad simre i et par minutter. Tilsæt de kogte linser og passata - lad simre indtil pastaskallerne er klar.

4

Forvarm ovnen til 175ºC varmluft.

5

Smør et ovnfast fad og hæld lidt tomatsaucen i bunden. Fyld de kogte pastaskaller med osteblandingen og placer dem på toppen. Drys godt med salt og peber. Bag fadet i ca. 20 min til toppen er gylden og osten er smeltet.

Store pastaskaller med fyld.

Du kan både bruge de store pastaskaller (som også kaldes Pasta Conchiglioni) eller små pastaskaller. Begge ligner konkyliepasta og smager super godt. Hvis du bruger små skaller, så tager det bare lidt ekstra tid at fylde dem, men resultatet bliver mindst lige så lækkert.

Herudover, så har jeg brugt hvidløg, løg, tomater, svampe linser og passata (kan erstattes med hakkede tomater).

store pastaskaller konkylie pasta med grøntsager

Sådan laves opskriften:

  1. Pastaskaller: Start med at koge pastaskallerne i ca. 12-15 minutter til de er bløde og færdigkogte. De må endelig ikke få for meget, så går de nemlig i stykker og kan ikke fyldes.
  2. Tomatsauce: Lav bunden af tomatsauce af hakkede løg og hvidløg, tomater, svampe, kogte linser, passata og krydderier.
  3. Spinat og ost: Rør osteblandingen sammen af revet ost, hvidløg, pesto og finthakket spinat. Fyld de kogte pastaskaller med osteblandingen.
pastaskaller med fyld af ost og spinat

Forvarm ovnen til 175ºC. Smør et ovnfast fad og fordel tomatsauce i bunden. Placer de fyldte pastaskaller i på toppen af fadet – og bag cirka i 20 min.

fyldte pasta shells bages i ovnen

Jeg har tidligere haft delt den her ret på min story på Instagram, hvor at jeg viste (så godt som muligt), hvordan jeg lavede dem. Synes altid det er sjovt at vise på story, når man er i køkkenet og hvad man laver. Det er nogle gange nemmere på video end på billeder.

Opskrifter med fyldte pastaskaller. 

Jeg har afprøvet de her pasta shells et par gange nu, og det har virkelig været succesfulde opskrifter begge gange. Uanset om det er fyldte pastaskaller eller man bruger dem til andet. Der er bare noget særligt over de her store, fyldige og smukke pastaer.

pasta shells med ost og fyld vegetar aftensmad

Idéer til opskrifter med pastaskaller:

  • Ovnbagte fyldte pastaskaller = Som i denne opskrift. De skal selvfølgelig koges først. Men derefter er der næsten ingen regler og de kan fyldes med hvad som helst. Fyld skallerne med en lækker hjemmerørt pesto, rød pesto, ostecreme, grøntsager eller andet.
  • One pot skaller = Hæld dem en tur i en stor gryde sammen med grøntsagsboullion og grøntsager ligesom med andre one pot pasta retter. Lad simre i 15-20 minutter.
  • Kogte skaller = Koges al dente og spises helt som de er. Kan vendes i en lækker pastaret, i skønne salater som en slags pastasalat.
vegansk aftensmad med fyldte pastaskaller linser

Jeg håber, at du synes om de her lækre konkylie pasta ala fyldte pastaskaller. Næste gang vil jeg klar afprøve opskriften med flot orange butternut squash sauce eller græskar som de her. Eller måske servere dem i en lækker suppe her til efterår? Hvis du har nogle gode idéer, så skriv endelig nedenfor ♥

» Prøv også: Ovnbagt Gnocchi – Italiensk opskrift med grøntsager

Giv opskriften på pastaskaller stjerner her ↓

4.3/5 (3 Reviews)

4 thoughts on “Fyldte pastaskaller”

  1. Pingback: Vegansk Lasagne - Italiensk opskrift på grøntsagslasagne

  2. Pingback: Bagt pasta – Ovnbagt pasta i fad med grøntsager på 25 min.

  3. Pingback: Mac and Cheese – Macaroni opskrift med blomkål og spinat på 30 min.

  4. Pingback: Pastasalat med ærter – Opskrift på nem cremet pasta på 20 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top