fbpx

Bær trifli med is

Små og lækre bær trifli med is, jordbær, blåbær, mynte og mørk chokolade. En super nem og simpel dessertopskrift til hele sommeren.

Dessert opskrift klar på 15 min.

bær trifli opskrift med bær og chokolade

Min opskrift på vegansk trifli er lavet så simpel som muligt. Jeg har brugt vaniljeis i stedet for råcreme eller flødeskum. Det gjorde det hele meget nemmere, og så synes jeg, at is sammen med kiks og bær, giver en perfekt kold konsistens, som man ikke får ellers.

Type af is: Du kan bruge hvilken som helst slags is. Jeg brugte vaniljeis, men chokoladeis, pistacieis eller stracciatella er også super lækkert. Og hvis du ønsker en “sundere” version, så kan sukkerfri is eller yoghurt også sagtens bruges.

Bær trifli med is.

Antal: 4 glas
Tilberedning: 15 min.

Super nem opskrift på vegansk bær trifli med is. En perfekt lækker sommerdessert eller snack opskrift. Klar på kun 15 min.

Ingredienser:

  • 125 g. blåbær
  • 125 g. jordbær
  • 4-5 kiks
  • Vaniljeis
  • Frisk mynte
  • 50g. mørk chokolade

Sådan gør du:

1

Skær jordbær i mindre skiver. Knus kiks til mindre stykker.

2

I bunden at de 4 glas tilsættes et par spsk. vaniljeis. Saml bærtrifli i portionsglas ved at pynte med kiks, jordbær og blåbær. Fortsæt sådan skiftevis.

3

Pynt toppen med fintrevet mørk chokolade og frisk mynte.

Bær trifli som sommer dessert.

Når der er danske bær i sæson, så er det bare lækkert med sommerdesserter. For nyligt lavede jeg de her lækre bær desserter af butterdej, og de var et hit hos jer. Derfor tænkte jeg, at det bestemt ikke var slut med sommerdesserterne.

Jeg brugte blåbær og jordbær til desserten her. Men du kan også bruge brombær, stikkelsbær, rabarber eller andet lækkert efter sæson. Af kiks brugte jeg en vegansk udgave af digestive. Men her kan alle slags kiks altså bruges! Du kan også bruge grovkiks, hvis du vil have en lidt sundere version.

bær i sæson

Mange af jer har skrevet, at i godt kunne bruge inspiration til flere veganske desserter. Hvis i har nogle gode bud på nemme veganske sommerdesserter, så skriv endelig nedenfor! Har også i tankerne at ville afprøve en klassisk vegansk lagkage. Måske endda en islagkage?

trifli med is og jordbær og blåbær

Veganske trifli i glas.

Mange laver måske deres trifli som en gammeldags trifli med makroner, bær, råcreme af vanilje og flødeskum. Denne udgave er en vegansk trifli med bær, så jeg har brugt helt almindelige kiks og vegansk vaniljeis.

Jeg serverede de her små trifli i gennemsigtige glas, så man nemt kan se indeholdet igennem. Men du kan også sagtens servere dem i små skåle eller høje vinglas. Pynt med frisk mynte på toppen. Det giver en lækker sommerlig duft og smag – og så pynter det gevaldigt og giver lidt sommerstemning.

bærtrifli med kiks

Hvis du gerne vil have inspiration til andre opskrifter på bær trifli eller parfaits, så prøv også de her banan parfaits med kiks og chokolade. Håber at du kunne bruge opskriften. Og rigtig god sommer ♥

Giv opskriften på bær trifli stjerner her

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top