fbpx

Veganske madpandekager

Opskrift på lækre klassiske veganske madpandekager uden æg. Perfekt pandekageopskrift til både wraps, tortillas eller enchiladas med fyld.

Lavet med kun 6 ingredienser: Grahamsmel, hvedemel, havremælk, bagepulver, salt og plantesmør til stegning.

opskrift på nemme veganske madpandekager micadeli

Det er heldigvis hverken besværligt eller tidskrævende at lave en vegansk madpandekage uden æg. Processen er helt den samme som med andre pandekager bare lavet uden æg. Opskriften er kun lavet med 6 ingredienser, som røres sammen helt som almindelige pandekager. Steg dem på pande i lidt smør – helt som med klassiske søde pandekager.

De her “sundere pandekager” kan laves året rundt og er perfekt at lave med fyld til aftensmad, som en frokost wrap, til madpakken eller tilbehør til mexicansk mad.

Tip: Pandekagerne kan nemt laves i en stor portion og fryses ned til de travle hverdage.

Veganske madpandekager.

Antal: 12 styk.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.

Opskrift på sundere veganske madpandekager uden æg og uden sukker. Super nem opskrift - lavet med kun 6 ingredienser!

Ingredienser:

  • 2 dl. grahamsmel
  • 4 dl. hvedemel
  • 8-9 dl. havremælk
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Plantesmør til stegning

Sådan gør du:

1

I en skål blandes grahamsmel, hvedemel, havremælk, bagepulver og salt. Hvis du synes, at dejen er for tyk, så tilsæt 1 dl. ekstra mælk. Lad gerne dejen trække i 10-15 min.

2

Smelt 1 spsk. smør på en varm pande og tilsæt et tyndt lag pandekagedej. Fordel fyldet rundt på panden i et tyndt lag og vend dem først, når de er gyldne og sprøde. Fortsæt sådan med alt pandekagedej. Bestem selv hvor store pandekager, du ønsker.

3

Lad dem køle af på en tallerken og server dem med lækkert fyld.

Opskrift på klassiske veganske madpandekager.

Jeg fandt ud af i sidste uge, at jeg manglede en vegansk pandekage opskrift. Altså en lidt “sundere” udgave af opskriften på mine helt klassiske veganske pandekager.

Så jeg gik i gang med at øve mig på den bedste version af en vegansk madpandekage som man kan lave til aftensmad – helt som vi kender tortilla pandekager eller wraps.

madpandekager uden æg nem opskrift til aftensmad

Og det blev altså til de her lækre madpandekager uden sukker og uden æg. En lidt “sundere” pandekage, som også nemt kan laves som en snack til børn.

nemme sunde pandekager til vegansk aftensmad

Glutenfri pandekager uden æg.

Vil du lave veganske glutenfri pandekager? Så vil jeg anbefale, at bruge majsmel og lave dem som en majspandekage. Her kan du med fordel både bruge fuldkornsmajsmel og almindelig majsmel eller fuldkornsrismel. Hvis du vil bruge en type af glutenfri fuldkornsmel, så vil jeg anbefale 2 dl. til opskriften (i stedet for grahamsmel) – og så 4 dl. mel af majsmel. Og så ellers følge opskriften med havremælk, salt og stege pandekagerne i plantesmør.

opskrift på nemme veganske madpandekager micadeli

Jeg serverede mine hjemmelavede madpandekager med vegansk fyld af aubergine og lækre krydderier – som nærmeste ligner lidt fyldet i en kebab. Super lækkert, mættende og sundt – og perfekt til dig, som gerne vil fyld uden kød.

» Opskriften på fyld til madpandekager her

hjemmelavede madpandekager med vegansk fyld af aubergine og løg

Jeg håber, at du kunne bruge min opskrift på de her nemme madpandekager uden æg og sukker. De er blevet en fast opskrift hjemme hos mig, og er så nemme at lave i en stor portion og fryse ned. Så bliver aftensmad på en travl hverdag ikke meget nemmere.

Giv opskriften på veganske madpandekager stjerner her

3.3/5 (7 Reviews)

2 thoughts on “Veganske madpandekager”

  1. Pingback: Madpandekager med vegansk fyld – Opskrift med aubergine og løg

  2. Karin Friis

    Virkelig god opskrift.
    Dejen er meget let at bejde med og selv den første pandekage blev god 😊
    Utroligt hvad man kan uden æg!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top