fbpx

Tofu salat

Den her tofu salat er en skøn og nem salat med stegt tofu, bagte søde kartofler, perlebyg, spinat appelsin, og dressing. Perfekt til både frokost og aftensmad!

Super sund og mættende salat fyldt med proteiner.

tofu salat opskrift på sund og mættende salat

Jeg er begyndt at tænke over flere mættende, fyldige og sunde salater. Vi taler jo også januar måned – og det plejer jo ofte at være et godt tidspunkt til flere salater. Så hvis du leder efter noget sundt, mættende, vegetarisk/vegansk – men stadig fyldt med proteiner? Så er den er salat med tofu virkelig et godt valg!

Inspiration til sund og mættende salat: Jeg brugte perlebyg, spinat, kakifrugt, appelsin, sukkerærter, bagte søde kartofler, tofu, dressing og citron. Her kan du nemt udskifte med andre ingredienser, grøntsager og frugt fra køleskabet! Og du kan nemt udskifte og bruge de grøntsager, der er i sæson lige nu, så salaten kan laves året rundt.

Salaten kan både serveres som en mættende aftensmad, til frokost, til madpakke eller som tilbehør til hovedretter eller andre større retter.

Tofu salat opskrift.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 10 min.

Sund, mættende tofu salat. Opskrift på salat med stegt tofu, søde kartofler, perlebyg og spinat. En salat fyldt med proteiner.

Ingredienser:

  • Salat:
  • 200g. søde kartofler
  • 1 tsk. paprika
  • 2 dl. perlebyg
  • 1 håndfuld spinat
  • 1 kakifrugt (kan erstattes med fersken eller nektarin)
  • 1 appelsin (kan udelades efter sæson)
  • Sukkerærter, en håndfuld
  • Dressing, valgfri dressing
  • Citron
  • Tofu:
  • 200g tofu
  • 2 spsk. olie (olivenolie eller neutral olie)
  • 1 tsk. majsstivelse
  • 1 tsk. ahorn sirup
  • 2 tsk. soja sauce
  • Saft fra 1/2 citron
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Salat: Skyl søde kartoflerne og skær i små tern. Vend dem i olie, salt, peber og paprika. Bag søde kartofler i cirka 20 min. på 200ºC til de er møre.

2

Kog perlebyg som anvist på pakken. Hæld vandet fra og lad køle af.

3

Anret den kogte perlebyg i en skål eller på et fad. Vend sammen med finthakket frisk spinat, sukkerærter, kakifrugt, appelsin og de bagte søde kartofler.

4

Tofu: Læg et stykke køkkenrulle over tofuen og tryk ned så vandet fjernes. Skær den i små tern. Kom lidt olie på en pande og steg tofu stykkerne så de er gyldne på alle sider.

5

I en skål blandes olivenolie, majsstivelse, ahorn sirup, soja sauce, citron saft, salt og peber. Hæld saucen med op på panden og vend godt sammen med tofu stykkerne. Lad dem stege et par minutter til glazen har sat sig på tofu stykkerne.

6

Fordel de stegte tofu stykker udover salaten. Drys med frisk peber, salt, citron og en valgfri dressing.

Sund salat med stegt tofu.

Jeg er virkelig begyndt at elske tofu. I starten synes jeg det var svært at arbejde med og få til at smage skønt. Men ligesom med så meget andet, så smager tofu ikke meget i sig selv. Det skal have lidt kærlighed. Og det kan man nemt gøre med sødt, salt og surt.

Jeg stegte tofuen på panden med en lækker sauce – ligesom min opskrift på karamelliseret tofu, som faktisk er en af mine mest populære opskrifter overhovedet.

Processen er helt den samme – og du kan se en video her, hvordan jeg laver karamelliseret tofu.

tofu stegt på panden med sauce

Herefter røres salaten sammen med de bagte søde kartofler og stegt tofu. Og resultatet er virkelig noget så skønt, lækkert og mættende!

salat med perlebyg og søde kartofler

Opskriften giver en ret stor portion – jeg havde i hvert fald mad til 2-3 dage. Både lidt til frokost, som tilbehør til aftensmad og bare som en snack indimellem til at stille sulten.

tofu salat opskrift på sund og mættende salat

Hvis du har prøvet opskriften, så skriv endelig en kommentar nedenfor! Vil elske at høre om jeres resultater og hvad I synes!

Find alle mine salatopskrifter her

Giv opskriften på tofu salat stjerner nedenfor ↓

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top