fbpx

Tofu pinde – ala nuggets

I dag ville jeg dele denne sprøde opskrift på tofu pinde. Kan laves i forskellige størrelser og former, serveret med en sød/sur chili sauce.

En skøn og sprød tofu snack!

tofu nuggets med chilli sauce

Hvilken tofu skal man bruge? Det er rigtig vigtigt for resultatet, at man IKKE bruger “silken tofu”, men bruger “firm” eller “extra firm” tofu. Jeg brugte denne naturel firm tofu fra urtekram. Køber altid mange produkter over nettet, for så er det nemmere at få fat i det rigtige og købe det billigere ind. Det er desværre ikke altid at supermarkedet har den tofu, som man skal bruge.

De her pinde/nuggets er et ret lækkert vegetar eller vegansk alternativ til traditionelle nuggets med kylling. Lavet med tofu, og får derfor en konsistens ligesom kylling eller andet kød.

Tofu stykkerne er super nemme at lave, og skal kun kort steges, herefter vendes i en mælkeblanding og rasp. Når de bliver stegt inden, så får de også en lækker sprød smag inde under overfladen (og ikke kun på ydersiden). Derfor er det vigtigt, at de steges først og ikke frituresteges uden.

Det er små delikate tofupinde, som faktisk ligner lidt fiskepinde. Men du kan nemt lave dem tykkere og kortere, eller lave formen på en helt anden måde.

» Prøv også: Sunde og sprøde nuggets lavet med søde kartofler

Tofu pinde / nuggets.

Antal: 6-7 styk
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 10 min.

Sprøde tofu nuggets er tofupinde serveret med sød chili sauce eller soja sauce. Perfekt vegetar eller vegansk tilbehør til aftensmad.

Ingredienser:

  • 200g. Tofu
  • 1 spsk. Mel
  • 4 spsk. Mælk (jeg brugte havremælk)
  • Rasp
  • Olie til stegning
  • Evt. sesamfrø
  • Sauce:
  • 1 spsk. sirup
  • 1 spsk. soja sauce
  • saft fra 1/4 citron
  • 1 spsk. sød chili sauce
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Læg tofuen i et klæde eller stykke køkkenrulle, og dup vandet ud af tofuen.

2

Skær tofuen i aflange stænger og start med at stege dem på en almindelig pande i lidt olie. Steg dem på alle sider, så de får en sprød og gylden farve på alle sider.

3

I en skål blandes mælk og mel. Hæld rasp i en anden skål.

4

Dyp nu tofu stykkerne i mælkeblandingen og herefter i rasp, så de er dækket over det hele.

5

Varm rapsolie i en gryde, så der er olie nok til at dække stykkerne. Læg forsigtigt tofupindene ned i den varme olie og varm i 10-15 sek. til de er helt gyldne og sprøde. Dryp af på et viskestykke og drys dem evt. med sesamfrø.

6

Sauce: I en lille skål blandes sirup, soja sauce, citron saft, sød chili sauce. Smag til med salt og peber og server saucen som dip til de sprøde nuggets eller hæld saucen ud over.

Tofu pinde – Sådan gør du

  1. Her er tofuen stegt på panden, så de er blevet sprøde og gyldne. Og herefter vendes de i mælkeblandingen og derefter i rasp.
  2. Her er alle stykkerne vend i rasp og klar til stegning.
nem opskrift på tofu pinde med rasp

Jeg serverede de sprøde tofupinde sammen med en hjemmelavet chili sauce. Men du kan også dem med en almindelig chili sauce, soya sauce, mayo eller ketchup.

Ellers vil en hjemmelavet dressing være god. Og her kan du nemt variere med krydderurter efter sæson eller forskellige krydderier.

veganske tofustykker serveret med chilli sauce

Tofu pinde på spyd med hummus:

Du kan også serverer de her sprøde tofu stykker med en cremet hummus som dem her nedenfor. Men udover hummus, så pyntede jeg også med samme chili sauce. Og det giver en mega lækker smag sammen med de sprøde stykker! Det er en perfekt måde at lave en anderledes forret eller tilbehør til aftensmaden..

Jeg brugte i øvrigt den her tofu fra danske spir. Den fungerede super fint, men skal selvfølgelig dryppes godt af for vand, inden den bruges og steges!

tofu pinde på spyd med hummus

Jeg håber, at du kunne blive inspireret til at afprøve de her tofustykker som tilbehør til aftensmaden, til en luksus frokost eller til madpakken.

Giv opskriften på tofupinde stjerner her 

4/5 (7 Reviews)

4 thoughts on “Tofu pinde – ala nuggets”

  1. Pingback: Karamelliseret Tofu – Sprød, marineret vegansk tofuopskrift til aftensmad

  2. Pingback: Græskar nuggets – Opskrift på hjemmelavede nuggets med græskar

  3. Pingback: Peanut butter dip – Opskrift på nem peanutbutter sauce på 10 min.

  4. Pingback: Scrambled tofu opskrift – Veganske scrambled eggs på 10 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top