fbpx

Pasta suppe på 25 min.

Opskrift på varm og lækker klar pasta suppe. En super NEM opskrift til de kolde måneder, som kan laves klar på intet mindre end 25 min.

Fyldt med kartofler, gulerødder og spinat.

pasta suppe med grøntsager nem suppeopskrift

Nogle gange er man i humør til pasta og andre gange er man i humør til suppe. Især hvis det regner udenfor og ser lidt gråt ud, (sådan har jeg det i hvert fald). Og her kan pastasuppe heldigvis begge dele.  Super simpel, nem at lave og kan laves med stort set (alt) du nu har tilovers fra grøntsagsskuffen. I den her opskrift er der ingen restriktioner, da stort set alle grøntsager bruges.

Hæld alle ingredienserne i en gryde som en slags one pot – og lad suppen simre færdig indtil pastaen er kogt. Server suppen direkte – og du har en lækker og mættende aftensmad på ingen tid. 🤎

Pasta suppe på 25 min.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 20 min.

Opskrift på varm og lækker pasta suppe. En super nem opskrift på suppe pasta med grøntsager og smag. Klar på kun 25 min.

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. basilikum, tørret
  • 2 tsk. spidskommen
  • 100g. gulerødder (ca. 3 styk.)
  • 200g. kartofler
  • 100g. valgfri pasta
  • 1 liter vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 2 håndfulde spinat
  • Friskkværnet peber
  • Evt. brød

Sådan gør du:

1

Hak løg og hvidløg fint og steg i en gryde i lidt olie. Tilsæt basilikum og spidskommen og lad simre et minuts tid.

2

Tilsæt tern af kartofler og gulerødder og pasta. Start med at hælde 800 ml. vand i gryden sammen med en terning grøntsagsbouillon. Lad simre i 10-12 min til pasta og grøntsagerne er kogt. Hæld de sidste 200 ml. vand i gryden lidt efter lidt.

3

Tilsæt frisk spinat og drys med friskkværnet peber. Smag suppen til og server sammen med brødskiver.

Pasta suppe med kartofler og gulerødder.

Nogle gange så er det mest simple, det allerbedste. Jeg lod mig holde til den nemme løsning, hvilket resulterede i den her nemme og overskuelige suppe med meget få ingredienser.

Fyldet består af løg, hvidløg, kartofler, gulerødder, pasta (efter eget valg) og spinat.

løg, hvidløg, spinat, gulerødder og kartofler

Men du kan sagtens tilsætte alt lige fra broccoli, selleri stænger, søde kartofler, ærter eller blomkål. Eller hvad du nu ellers lige har ved hånden. Stort set alle slags grøntsager passer til sådan en klar suppe her.

Og så kan spinaten desuden sagtens bruges både frisk eller fra frost – eller skiftes ud med grønkål eller andet lækkert og mættende.

suppe med pasta og grøntsager vegansk suppe

Opskrift på super nem suppe med pasta.

Jeg elsker, når god mad er nemt at lave. Hvis du vil have inspiration til andre gode suppeopskrifter, så kan jeg også anbefale den her tomatsuppe – eller den her lækre grøntsagssuppe med de her lækre og sprøde ovnbagte croutoner ovenpå.

pasta suppe med grøntsager nem suppeopskrift

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på den her nemme klare suppe under 30 min. Hvis du har nogle gode tips eller idéer til andre suppeopskrifter, som jeg skal lave – så skriv endelig en kommentar nedenfor. 🧡

» Prøv også: Alle mine bedste opskrifter på suppe under 30 min.

Giv opskriften på pastasuppe stjerner her

5/5 (1 Review)

1 thought on “Pasta suppe på 25 min.”

  1. Pingback: Asiatisk suppe med nudler – Opskrift på nudelsuppe under 30 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top