fbpx

Orzo pasta salat

Sund, nem og mættende orzo pasta salat. En pastasalat med alle de lækre ingredienser som oliven, feta, tomater, salat, kikærter og grøn pesto.

Lækker til både frokost, madpakke og aftensmad.

orzo pasta salat opskrift

Orzo salater er blevet det nye sort hjemme i mit køkken. Jeg har længe gerne ville eksperimentere mere med “orzo”.. Og da jeg lavede denne salat 5 gange her i august og september – til både frokost og aftensmad – så måtte jeg jo også dele den her!

Hvad er Orzo?
Orzo er en blanding af pasta og ris – og kaldes også Risoni. Det er en slags italiensk kort-klippet pasta, men som har formen som ris. Originalt laves orzo på hvedemel men kan også fås som fuldkornspasta. Orzo koges helt på samme måde som pasta og ris.. Og er virkelig lækkert i salater, gryderetter, supper eller blot som tilbehør til andre retter.

Salaten her kan laves klar på cirka 30 minutter og kan laves i et utal varianter! Du kan nemlig nemt tilsætte flere grøntsager, frø, nødder eller hvad du ellers lige har ved hånden.. Den er oplagt både som tilbehør til aftensmaden, som en lækker frokost eller en luksus madpakke!

Orzo pasta salat.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.

Super nem opskrift på orzo pasta salat. Risoni orzo salat med tomat, oliven, feta og agurk – til frokost og aftensmad.

Ingredienser:

  • 2 dl. orzo pasta
  • 200g. tomater
  • 240g. kikærter, kogte (svarer til 1 dåse)
  • 2 håndfulde feldsalat
  • 1/3 agurk
  • 1 dl. oliven
  • 1 dl. feta
  • 3-4 spsk. grøn pesto, efter eget valg
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen på 200ºC almindelig varme.

2

Skyl orzoen grundigt og koges som anvist på pakken. Lad herefter køle af under koldt vand.

3

Skær tomaterne i både og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag tomaterne i ovnen i cirka 10 minutter imens orzoen koges.

4

Hæld vandet fra kikærterne, skyl dem grundigt og lad dem dryppe af i en si.

5

Skyl og skær feldsalat og agurk i små stykker.

6

I en stor skål tilsættes den kogte orzo, feldsalat, agurk tern, bagte tomater, kikærter, oliven, feta og grøn pesto. Vend det hele godt sammen og drys med friskkværnet peber.

Ingredienser til en luksus orzo pasta salat

Til min opskrift bruger jeg orzo pasta, kikærter, feta (her kan du både bruge græsk feta eller vegansk feta), oliven, salat, ovnbagte tomater, agurk og grøn pesto.

ingredienser til orzo salat
ovnbagte tomater

Egentlig er der jo ingen regler hvad angår både salater, pastasalater eller sågar en “orzo pasta salat”. Her kan men lave dem i et utal af variationer og nemt spæde til med grøntsager og tilbehør. Alt efter hvad man har liggende i grøntsagskuffen.

orzo pasta salat opskrift

Inspiration til andre ingredienser:
Har du aubergine eller squash liggende, så ville jeg skære dem i små stykker og komme med i ovnen sammen med tomaterne. Det er super lækkert.. Og går godt i spænd sammen med de rustikke orzo korn og kikærterne – som jo har en mere grov konsistens.

Pesto: Jeg brugte en klassisk grøn basilikumspesto til opskriften. Men her kan du bruge alle salgs pesto, oliventapenade, olie/eddike dressinger, creme fraiche dressing, balsamico eller andre favoritter.

luksus orzo pastasalat

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på orzo pasta salat! Hvis du vil have flere idéer til, hvordan du kan bruge orzo, så se eventuelt de her 30 idéer og inspiration til orzo opskrifter.

Giv opskriften på orzo salat stjerner her

3.5/5 (4 Reviews)

2 thoughts on “Orzo pasta salat”

  1. Hej Mica,

    Hvor finder du orzo henne i supermarkederne/hvilke supermarkeder finder du dem i ?

    Mvh Isabella

    1. Hej Isabella
      Jeg har set dem flere steder i mange af de større supermarkeder. Jeg har ofte set dem på Føtex, Kvickly, Bilka, Irma (kbh), Super Brugsen – og Meny har dem nok også.
      Håber du finder dem 😍
      Bedste hilsner

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top