fbpx

Lasagnesuppe på 25 min.

Kødfri lasagnesuppe med linser og grøntsager er den nemmeste opskrift til hverdagen. Delt eksklusiv fra min kogebog: Vegansk Aftensmad.

Lasagnesuppen kan både serveres som vegetarisk og vegansk aftensmad.

opskrift på lasagnesuppe med linser og grøntsager

Hvis du er ellevild med lasagne, men ikke rigtigt orker alt arbejdet og ventetiden i ovnen, så er den her opskrift til dig. Lasagnesuppe er min nye go-to, hvis jeg vil have simremad, som er lækkert og smager godt – men som ikke tager mere end maksimum 25-30 minutter i køkkenet.

Man laver blot grøntsagssaucen med linser, tilsætter de knækkede lasagneplader (eller andet pasta) – og så skal retten simre i gryden i cirka 10-15 minutter til lasagnepladerne er kogt færdigt. Verdens nemmeste (og lækreste) aftensmad.

» Kogebog: Jeg har delt opskriften fra min kogebog: Vegansk aftensmad. I bogen får du +100 opskrifter og inspiration til grøn og nem aftensmad.

Tip: Opskriften er lavet til 3-4 portioner. Du kan nemt lave opskriften i dobbelt portion, eller fryse resterne ned til ugens øvrige dage. Tø lasagnesuppen op i en gryde med lidt ekstra vand og lad simre under middel varme til al-dente.

Lasagnesuppe opskrift.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 10 min.

Vegetar og vegansk opskrift på lasagnesuppe med linser, gulerødder og champignon. Super nem opskrift til aftensmad på 25 min.

Ingredienser:

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 200g. brune champignoner
  • 2 gulerødder
  • 2 stænger bladselleri
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen, stødt
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 terning grøntsagsbouillon + 4 dl. vand
  • 3-4 lasagneplader, efter eget valg
  • Parmesan til toppen (evt. vegansk parmesan)
  • Salt og friskværnet peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

1

I en gryde steges finthakkede løg og hvidløg i lidt olie. Lad simre et minuts tid.

2

Hak champignoner, gulerødder og bladselleri i helt fine små tern og kom det med op i gryden.

3

Tilsæt paprika, spidskommen og basilikum og lad grøntsagerne svitse et par minutter.

4

Tilsæt hakkede tomater, 1 terning grøntsagsbouillon og 4 dl. vand. Knæk lasagnepladerne i små stykker og kom dem med op i gryden. Læg dem så de er dækket godt til af væsken og lad simre i 10-15 minutter til lasagnepladerne er al dente. Tilsæt gerne ekstra vand undervejs, hvis retten koger ind og bliver for tyk.

5

Server lasagnesuppen med revet parmesan og friskkværnet peber. Velbekomme!

Ingredienser til lasagnesuppe.

Af grøntsager brugte jeg løg, champignoner, gulerødder og selleri. Som lasagneplader brugte jeg de her aflange pastaer med fine bølger i siderne, som minder mig lidt om de flotte lasagneplader, som man nogle gange kan finde i supermarkederne.

Men her kan du også bruge klassiske lasagneplader (som knuses i små stykker), helt almindelig pasta, også fuldkorn.

selleri, champignon, løg og gulerødder

Hæld det hele ned i en stor gryde og lade simre i 10-15 minutter indtil at retten er mør og pastaen er færdigkogt.

suppe med pasta, og linser. hurtig lasagne alt i et fad

Glutenfri lasagnesuppe:
Ønsker du en glutenfri lasagnesuppe, så kan du nemt erstatte lasagnepladerne med glutenfri lasagneplader. Resten af fremgangsmåden er helt den samme!

Parmesan til servering:
Her kan du både bruge almindelig revet parmesan eller vegansk parmesan – alt efter ønske. Jeg har brugt en vegansk parmesan til opskriften her, og har oplevet at begge dele smager lige godt i de fleste retter.

opskrift på lasagnesuppe med linser og grøntsager

Jeg håber, at du kan bruge opskriften til inspiration til super nem aftensmad. På Instagram, har jeg også lavet en kort video, hvor jeg viser opskriften her.

Rigtig god fornøjelse ❤️

Giv lasagnesuppen stjerner her  

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top