fbpx

Labels til køkkenglas og krydderier

Her er inspiration til, hvordan du kan lave flotte, retro labels til køkkenglas. Eller etiketter til krydderiglas, bøtter, krukker, æsker og meget mere.

En perfekt måde at få ryddet op i skuffer, hylder og skabe – og få styr på opbevaringen.

labels sorte dymo til køkkenglas

Jeg syntes, at mine køkkenskuffer og krydderi hylder var blevet lidt tarvelige at se på. Der lå alt for mange halve og hele rester i en god blanding af små gamle beskidte glas, plastikbeholdere fra supermarkedet og mange krydderiposer fra etniske grønthandlere.

Intet galt i det.. Men det er virkelig fedt at få ryddet op, så man nemt kan finde det man skal bruge. Og så får man også endnu mere lyst til at gå i køkkenet og bruge sine krydderier og lave mad bagefter!

Det er bestemt ikke noget nyt, at bruge en klassisk dymo maskine til etiketter til krydderiglas, krydderi labels og mærkater til opbevaring.. Men jeg havde simpelthen haft et ønske om det så længe, at nu skulle det være! Og måske jeg kunne inspirere nogle af jer til lidt oprydning og en “forårsrengøring”.

Du kan få de her labels i mange forskellige farver. Men jeg valgte at bruge sorte labels til mine krukker og glas. For jeg synes simpelthen, de var så fine.

labels og mærkater

Labels til køkkenglas – det skal du bruge

  1. Opbevaringsglas, krukker eller bøtter = Jeg bruger en blanding fra Weck, IKEA og Søstrene Grene. Men størstedelen er faktisk genbrugte glas med tidligere indhold fra supermarkedet (jeg gemmer ofte dem med med guld, sølv og sort låg).
  2. Dymo maskine = → Min dymo er denne fra Proshop.dk . Du kan købe både en med drejefunktion eller en mere moderne, hvor hvor du kan taste bogstaver og tal direkte!
  3. Sorte labels = Jeg købte labels med, der passer til maskinen. Du kan både købe sorte, røde, hvide eller blå → jeg købte de sorte labels her (de holder rigtig længe, synes jeg!)
  4. Saks = Dymo maskinen laver en afmærkning på alle labels, men du kan få brug for at klippe dem til alligevel.

Her er flere modeller og labels at vælge imellem – alt efter hvor avanceret du ønsker maskinen skal være. Jeg valgte dog er rimelig simpel og nem model!

Og så er det faktisk bare med at komme i gang.. Som du kan se på billedet, så brugte jeg dem både som krydderilabels, labels til glas med nødder og andet ekstra krydderi opbevaring.

krydderi labels med retro dymo skrift

Etiketter til krydderiglas og resten af hjemmet.

Det er så rart og lækkert at åbne køkkenskufferne og skabene nu, og se alle de fine klistermærker til krydderiglas, mel, havregryn, ris, nødder og pasta. Og hvis du ikke vil bruge dem til dine krydderier, så kan mærkaterne altså bruges alt i hjemmet. Alt lige fra madopbevaring, syltetøjsglas i køleskabet, vatrondeller og vatpinde på badeværelset.. Eller til strømper /undertøj mm i soveværelset. Eller også endda til dine rengøringsprodukter og andre kasser.

Jeg nyder i hvert fald selv, når indholdet i skufferne fremstår ryddeligt overskueligt. Og så er det jo også lidt flottere at kigge på, når de står på hylderne.

sådan får du styr på køkkenskabene

Jeg håber, at det kunne inspirere jer lidt til forårsrengøring i skuffer og skabe med de her flotte labels! Jeg overvejer også, at lave nogle etiketter selv, som man kan printe ud og klistre på. Så kan man lave dem i både store og små størrelser.. Der er jo heldigvis mange muligheder med de her labels, så kun fantasien sætter grænser i disse tider 😉

Blev du inspireret til at prøve labels til glas og i køkkenet? Giv stjerner her ↓

4/5 (4 Reviews)

4 thoughts on “Labels til køkkenglas og krydderier”

  1. Hej Mica!
    Jeg faldt over dit opslag forleden og besluttede mig for at købe en dymo magen til din, så jeg også kunne få organiseret det hele lige så fint som dig.
    Har nu testet dymoen, og må desværre konstatere at den slet slet slet ikke fungerer. Den printer bogstaverne oveni hinanden, og den er hele tiden stuck… hvordan har du fået alle dine labels så fine?
    Knus

    1. micadeli_dk

      Hej Laura!
      Hmm, det lyder meget underligt, og måske en fejl fra producentens side? :O
      Hvis jeg var dig, ville jeg nok klage til den side, hvor du har købt den. Jeg købte min fra Computersalg.dk (den blå dymo), og den har fungeret upåklageligt.
      Man burde bare kunne skrive direkte (og skal ikke lave mellemrum mellem hver bogstav).
      Så ja, det lyder som om, at der kan være en fejl på den, som du har fået..
      Kh Michala

      1. Hej Mica! Mega fedt – det er lige præcis den her to-do til labels jeg har ledt efter… jeg bestiller straks sådan en dymo 🙂

        Ved du om de labels kan tåle opvaskemaskine?

        På forhånd tak!

        1. micadeli_dk

          Hej Melanie,
          Hvor lyder det skønt – de er også super dejlige at bruge til alt, hvad man nu har brug for at navngive 🤎
          Nogen gange oplever jeg at de holder i opvaskemaskinen, og andre gange falder de af (og så må man jo lige lave en ny). Så det veksler faktisk lidt. 😀
          Bedste hilsner

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top