fbpx

Grøn tahindressing

Super lækker og nem grøn tahindressing, perfekt som dressing og sauce til salater, pitas, falafler, wraps eller ovnbagte grøntsager.

Opskriften er nem at lave og er klar på 5 min.

grøn tahindressing opskrift

Brug gerne lys tahin:
Den mørke tahin, som man køber, kan godt blive lidt for grov at bruge til dressinger. Så her vil jeg anbefale en version, som er lysere i farven. Den har også en mildere smag og så er konsistens lidt bedre at arbejde med til en dressing.

Dressingen kan nemt røres sammen og serveres indenfor 5 min. Den kan også opbevares på køl i op til 3-4 dage. Den kan evt. friskes op med lidt citronsaft, salt og peber.

Grøn tahindressing

Antal: 1 skål
Forberedelse: 10 min.

Nem grøn tahindressing, perfekt som dressing og sauce til salater, pitas og falafler. Lavet med persille og klar på 5 min.

Ingredienser:

  • 2 dl. tahin (gerne lys tahin)
  • En håndfuld frisk persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. ahorn sirup
  • 1/2 dl. neutral olie
  • Saft fra 1/2 citron
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Hæld alle ingredienser i en blender eller minihakker, og blend det hele indtil det er lækkert og cremet, og du får en fin grøn farve. Hvis du vil have dressingen tyndere, så juster gerne med vand.

2

Smag dressingen til med citron, salt og peber. Opbevares på køl.

Grøn tahindressing på 5 minutter.

Blend den lyse tahin, citronsaft, frisk persille, hvidløg og ahorn sirup sammen i en blender eller minihakker. Bland dressingen godt sammen og smag til med salt og peber. Og så er den klar!

grøn tahindressing på 5 minutter

I stedet for persille, så kan du også sagtens bruge basilikum, dild eller fx spinat eller grønkål. Hvad angår dressinger og pesto, så kan alt næsten mixes sammen i en blender. Bare sørg for at resultatet er fintrevet og cremet, så dressingen ikke bliver for grov.

tahin dressing eller dip til pita

Ellers kan jeg også anbefale min opskrift på spinatpesto, som er super nem at blende sammen. Og hvis du vil have en god vegansk dressing, så er denne dilddressing også et stort hit. Udover opskriften på grøn tahindressing, så vil jeg også snart dele en opskrift på klassisk lys tahindressing.

Giv den grønne tahindressing stjerner her ↓

3/5 (15 Reviews)

2 thoughts on “Grøn tahindressing”

  1. Pingback: Falafler i ovn – Opskrift på nem falafel med dåse kikærter

  2. Pingback: Quinoa Bowl – Opskrift på vegansk sund salatskål og quinoabowl

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top