fbpx

Friteret rispapir med fyld – Rice Paper Puffs

Friteret rispapir er en slags puffet rispapir også kaldet “Rice Paper Puffs”. Her anrettet som rispapirs puder med lækkert fyld på toppen.

En skøn anretning til forret, appetizer eller snack.

friteret rispapir med fyld

De her “rice paper puffs” er super fine og sjove at lave – og en anderledes måde at lave en snack, forret eller appetizer på! Og jeg er sikker på, at børn også vil synes, at de er sjove at lave (selvom man nok skal være obs i forhold til friturestegningen!)

Jeg lavede fyldet med sprød tofu og sød chili sauce, men du kan også bruge en stærkere sauce som sriracha sauce eller tabasco. Det er alt efter smag og behag!

Tip: Selvom opskrifter giver cirka 8 anretninger af 2 plader rispapir, så har jeg skrevet 3 plader rispapir i opskriften (som svarer til 12 anretninger). For man kommer til at kassere nogle plader undervejs, hvis de er for små eller for store – eller i tilfælde af at nogle af dem brænder på eller skulle knække.

Hvilken olie skal man bruge?
Brug en neutral olie til at stege med! Her vil jeg klart anbefale solsikkeolie, da jeg synes, det giver det bedste resultat, uden de bliver brændte. Jeg har også testet med raspolie, og her havde de lidt nemmere ved at brænde på. De blev enten for bløde eller for sprøde.

Inspiration: Find flere “sundere” og lækre snacks her

Friteret rispapir opskrift.

Antal: 8 rispapirs puder
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 15 min.

De her friteret rispapir også kaldet rispapirs puder og rice paper puffs er ideelle som en sprød snack, forret eller appetizer.

Ingredienser:

  • Rispapirs puder:
  • 3 plader rispapir
  • Solsikkeolie til stegning
  • Fyld:
  • 200g. tofu, firm
  • 2 spsk. mayo
  • 1 spsk. sojasuace
  • 2 spsk. sød chili sauce (eller stærk chili sauce)
  • Friskkværnet peber
  • Forårsløg, finthakket
  • Avocado skiver
  • Sesamfrø
  • Frisk dild til pynt

Sådan gør du:

1

Tofu fyld: Start med at lave fyldet. Dyp tofuen i et viskestykke eller køkkenrulle og pres alt vandet ud af tofuen. Skær herefter tofuen i små tern og steg på panden i lidt olie til de er gyldne på alle sider.

2

Imens laves en sauce af mayo, soja og chili sauce. Drys med peber og smag til.

3

Hæld de stegte tofustykker i en skål og bland sammen med den søde chili sauce.

4

Rispapirs puder: Skær 1 plade rispapir ud i 4 lige store lagkagestykker, så du cirka har 12 stykker i alt (så har du rigeligt at arbejde med, hvis nogle af dem går i stykker undervejs). Et tip: Jo mindre du laver rispapiret, des nemmere bliver de at spise til sidst.

5

Varm solsikkeolie op i en mindre gryde eller en pande, så bunden er dækket godt til og olien fylder omkring 2 cm i højden. Olie skal være godt varm, så test eventuel med en lille stykke rispapir til at starte med.

6

Brug en tang og dyp et rispapirsstykke ned i gryden i max 1-2 sekunder til det bliver helt hvidt, sprødt og puffet. Tag det op med det samme, dryp lidt overskydende olie af og læg rispapiret på et viskestykke eller køkkenrulle. Forsæt sådan én af gangen med de resterende stykker.

7

Anret de sprøde rispapirs puder på en tallerken og fordel tofuen udover. Pynt med finthakket forårsløg, avocado skiver, sesamfrø, frisk dild og evt. lidt chili flager på toppen.

Rice Paper Puffs opskrift – sådan gør du:

Start med at skære 1 plade rispapir ud i 4 lige store lagkager.

Jeg brugte 3 plader dvs., cirka 12 stykker i alt. For så er der rigeligt at arbejde med, hvis nogle af dem går i stykker undervejs.

rispapir klippes til små stykker

Som nævnt brugte jeg solsikkeolie til at stege med, da jeg synes, at det giver det bedste resultat. Nogen skriver dog også, at man kan lave samme effekt i microbølgeovnen (dette har jeg dog ikke afprøvet.)

Klargør den stegte tofu på panden og lav den hjemmelavede chili mayo sauce. Vend tofuen i saucen, skær lidt grønt til serveringen – og så er det klar til at blive anrettet.

stegt tofu med chili mayo

Kan man fritere rispapiret i forvejen?

Jeg vil ikke anbefale, at lave rispapirs-bådene forinden, da det friterede rispapir vil blive blødere og sejere efter 20-30 minutter. Så jeg vil anbefale at lave selve fyldet klar først. Det kan evt. sagtens laves mange timer før (eller dagen før), så det er nemt, når du skal anrette.

Så lav gerne rispapiret lige inden servering. Hæld det ønskede fyld på og nyd dem gerne med det samme.

rice paper puffs ospkrift

Går de i stykker, når man spiser dem?
Faktisk troede jeg, at de ville knække helt utrolig let, når jeg puttede fyldet på. Men det skete kun på dem, hvor jeg stegte dem i raspolie til stegning – men ikke med solsikkeolie.

Så når du putter fyldet på og anretter, så knækker de ikke. De er faktisk overraskende nemme at spise. Men de bliver lidt mere seje i konsistensen efter jo længe de ligger – hvilket faktisk gør, at de undgår at knække.

Jeg vil sige, at jo mindre du laver dem – jo nemmere er de at spise.

sprøde rispapirs chips

De her skønne små rispapirs-puder er ideelle at servere som en snack, en flot og anderledes appetizer eller som en forret med fyld. Selve opskriften tager ikke mere end 30-35 min. sammenlagt – men det er ret vigtigt, at det friteret rispapir laves inden servering, så de ikke bliver bløde.

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål!

Giv opskriften på friteret rispapir stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top