fbpx

Cowboytoast – moderne vegansk toast med ‘kødsovs’

Denne cowboytoast uden kød er en vegansk cowboytoast – som er en mere moderne udgave af den klassiske toast med kødsovs.

En super lækker luksus toast med grøntsags “kødsovs”, svampe og stegte løg.

cowboytoast luksus vegansk toast med kodsovs og svampe

Min version af en moderne luksus cowboytoast:
Normalt laves cowboytoast jo med hakkebøf, som placeres inde i toasten og derefter bages i ovnen eller i en toastmaskine. Men jeg tænkte, at jeg ville lave en moderne version – helt uden kød. Så hvis du også elsker en svampet toast – men gerne med fyld som minder lidt om kød, så er du kommet det helt rigtige sted.

Toast med “kødsovs” kalder jeg den. Da grøntsagsfyldet minder lidt kødsovs. Jeg pyntede med stegte løg og svampe. Men her kan du sagtens slippe fantasien løs og fx servere dem med syltede agurker, rødbeder, asier, kapers eller andet. Eller så det minder lidt om en klassisk parisertoast.

Cowboytoast.

Antal: 2 toasts
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 30 min.

Cowboytoast uden kød – en vegansk cowboytoast, en moderne udgave af toast med kød. Med grøntsags "kødsovs", svampe og stegte løg.

Ingredienser:

  • Grøntsagssovs:
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100g. brune svampe
  • 1-2 gulerødder
  • 1/2 dl soltørrede tomater
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. tomatpuré, ca. 70g.
  • 1 dl. vand
  • Smør til stegning
  • Salt og peber
  • Herudover:
  • 4 stykker toast
  • 100g. svampe
  • 1 løg
  • Spinat, 2 håndfulde

Sådan gør du:

1

Grøntsagssovs: Hak løg og hvidløg fint. Steg i lidt smør på en pande. Tilsæt finthakkede brune svampe, gulerødder og soltørrede tomater. Drys med paprika og spidskommen og steg et par minutter.

2

Tilsæt tomatpuré og vand og drys godt med salt og peber. Lad saucen blive tyk og rør jævnligt.

3

Svampe og løg: Hak løg i ringe og svampe i både. Steges på en anden pande i lidt plantesmør indtil de er stegte og bløde. Hæld dem i en skål og gem til senere.

4

Spinat: Hak nu spinaten groft og steg på panden i lidt plantesmør. Drys med salt og peber.

5

Rist toastbrødet på begge sider. Anret toasten på en tallerken, fordel spinaten på, herefter et godt lag med grøntsags "kødsovs", stegte løg og svampe. Luk toasten med et stykke brød hen over, og spis mens de er lune.

Hjemmelavet cowboytoast i en vegansk udgave uden kød.

For mig findes der ikke noget bedre, end når man kan nyfortolke gamle klassikere i en moderne udgave. Og endda også hvis man kan skifte kødet ud med grøntsager – næsten uden at det er til at smage eller bemærke.

hjemmelavet toast uden kød med svampe og løg

Når finthakkede svampe, løg, soltørrede tomater, krydderier steges sammen, så er det altså et godt alternativ til klassisk kødsovs. Du kan også sagtens tilsætte linser, det giver endnu mere fylde og smag – og har også et højere proteinindhold.

Prøv fx den her lækre veganske kødsovs, serveret som en linsebolognese

ingredienser til toast med svampe løg og kødsovs

Vegansk cowboytoast til frokost eller nem aftensmad.

Toast kan spises næsten alle timer på døgnet. Den her toast med “kødsovs” vil endda egne sig rigtig lækkert til en luksus brunch eller morgenmad. Men ellers vil jeg anbefale den til en hurtig og nem aftensmad – som lækker fastfood på dovne dage eller som en luksus frokost. Måske endda med en øl serveret ved siden af, eller hjemmelavet myntesaft som jeg rørte sammen et par timer inden.

cowboytoast med vegansk kødsovs nem opskrift

Jeg servede de her hapsere med en hurtig hjemmelavet myntesaft med mynte fra haven i sommerhuset. Det er altså bare lækkert, når man kan plukke krydderurter direkte fra haven til en kold drink på de her varme dage.

cowboytoast luksus vegansk toast med kodsovs og svampe

Mmmh. Det er altså ikke sidste gang, at jeg laver den her svampede hjemmelavede toast. Og så er det bare endnu mere lækkert med stegte svampe og løg på toppen. Hvis du ikke er til svampe og løg, så kan du sagtens udelade, eller pynte med stegte tomater, kapers, rødbede, asier eller måske endda syltede agurker?

luksus panini toast med grøntager og svampe og løg

Flere toastopskrifter: Hvis du vil have flere toast opskrifter – så har jeg samlet alle mine bedste toastopskrifter nedenfor.

Se alle mine bedste hjemmelavede toast opskrifter her

mine bedste toastopskrifter - nemme toasts

Har du nogle gode tips og tricks til serveringen? Eller spørgsmål til opskriften? Skriv endelig en kommentar herunder!

Giv cowboytoasten stjerner her ↓

4/5 (1 Review)

4 thoughts on “Cowboytoast – moderne vegansk toast med ‘kødsovs’”

  1. Pingback: Toast opskrifter – Idéer til vegansk og vegetar toast under 20 min.

  2. Pingback: Toast med aubergine og peberfrugt – Super nem og lækker toastopskrift

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top