fbpx

Bulgurssalat med tomat og avocado

Simpel og nem opskrift på bulgurssalat med balsamicodressing, tomater og avocado. Perfekt til hovedretter, frikadeller eller som en lækker frokost.

Salatopskrift klar på 20-25 min.

bulgurssalat med tomater og avocado

Når det er sommer og varmt i graderne, så plejer jeg ikke at have den helt store appetit til andet end små lette retter, rugbrødsmasser eller en frisk, sund og mættende salat. Den her bulgurssalat er en af mine go-to- salater til både en lækker frokost eller som tilbehør til aftensmad. Hovedingrediensen er bulgur, og herefter så fylder jeg faktisk bare salaten, med hvad jeg nu har liggende i grønsagsskuffen.

Til opskriften har jeg brugt radiser, avocado, tomater og finthakket spinat, som er vendt sammen med bulguren. Men har du ærter, jordbær, blommer, majs, oliven, feta, agurk eller små stykker af vandmelon, så smager det også skønt i salaten.

Tip: Opskriften kan nemt laves i en stor portion og gemmes til resten af ugen. Både som tilbehør til ugens retter eller som frokost og madpakke.

Opskriften er beregnet til 4 personer som tilbehør til aftensmaden.

Bulgurssalat med tomat og avocado.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 15 min.

Simpel og nem opskrift på bulgurssalat med balsamicodressing, tomater og avocado. Til hovedretter, frikadeller eller frokost.

Ingredienser:

  • Salat:
  • 2 dl bulgur
  • 100 g små tomater
  • 4 radiser
  • 1 avocado, moden
  • Balsamicodressing:
  • 1/2 dl olivenolie
  • ½ dl balsamico
  • 1 håndfuld spinat, finthakket
  • Saft fra 1/2 citron
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

1

Kog bulguren i 10-12 minutter eller som anvist på pakken. Hæld herefter vandet fra og køl af.

2

Klargør grøntsagerne som skæres i små munderette skiver.

3

I en skål blandes olivenolie, balsamico, citronsaft og finthakket spinat til en dressing.

4

Dressingen hældes over den kogte bulgur og blandes godt sammen.

5

Salaten pyntes herefter med hakkede tomater, radiser og avocado. Drys med salt og peber og server med det samme.

Opskrift på nem og simpel bulgurssalat.

I bulgurssalaten lavede jeg en balsamicodressing med finthakket spinat, som jeg vendte rundt i bulguren. her kan du også sagtens bruge en færdiglavet dressing, lidt vinaigrette eller nøjes med den lækre og tykke balsamico crema.

bulgurssalat med tomater og avocado
sommersalat med bulgur

Bulgurssalat efter årstiden:
Min bulgurssalat er inspireret af sommerens grøntsager i sæson, men du kan nemt udskifte og justere, så det passer til årstiden og sæsonen. Om efteråret plejer jeg at lave samme type salat dog med små ovnbagte tern af søde kartofler og finthakket grønkål.

Tip: I stedet for bulgur, så kan både hvid quinoa, rød quinoa, couscous eller perlebyg også bruges.

Giv opskriften på bulgurssalat stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top