fbpx

Zuppa Toscana

Zuppa Toscana – en skøn italiensk suppe fra det nordlige Italien. Min udgave er lavet med kartofler, kål, tofu, soltørrede tomater og parmesan.

Her lavet som en kødfri zuppa toscana perfekt til vegansk og vegetarisk aftensmad.

opskrift på zuppa toscana suppe

Hvad er zuppa toscana?
“Zuppa Toscana” er en toscansk suppe ofte lavet som en bønnesuppe. Traditionelt set så er suppen lavet med en masse grøntsager, bønner, kartofler, olivenolie, krydderier, Italiensk bacon og italiensk brød. Jeg har lavet opskriften i en grønnere version (vegetarisk / vegansk udgave) med sprød tofu og soltørrede tomater.

Mit alternativ til pølse og bacon:
Traditionelt set er en klassisk Zuppa Toscana lavet med små stykker af italiensk pølse og bacon. Men jeg har lavet den i en kødfri version. Til dette har jeg brugt tofu, som er en virkelig god erstatning for kylling, da det til forveksling både ligner og smager af små kyllingestykker. Herudover, så bruger jeg helt finthakkede soltørrede tomater, som en rigtig god erstatning for bacon.

Parmesan:
Drys gerne med revet parmesan på toppen – det giver den lækreste smag! Her kan du både bruge klassisk parmesan eller en vegansk parmesan. Du kan også sagtens servere suppen uden parmesan – eller med et stykke ristet brød ved siden af.

Zuppa Toscana opskrift.

Antal: 2-3 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.

Tyk og cremet zuppa toscana - en vegetarisk opskrift på italiensk toscansk suppe med kartofler, kål og tofu.

Ingredienser:

  • Karamelliseret tofu:
  • 200g. tofu, ekstra firm
  • 1 dl. soltørrede tomater
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. sirup
  • 2 tsk. paprika, sød
  • 1 tsk. chiliflager
  • Suppe:
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 400g. kartofler
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 100g. palmekål eller grønkål
  • 200 ml. fløde
  • Revet parmesan (almindelig eller vegansk version)
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

1

Karamelliseret tofu: Start med at duppe tofuen med et viskestykke eller køkkenrulle, så alt væsken presses ud. Skær tofuen i en helt små tern eller riv det i små stykker med fingrene.

2

Hæld lidt olie på en pande og tilsæt de små stykker tofu. Lad stege i et par minutter til stykkerne er let gyldne på alle sider. Tilsæt finthakkede soltørrede tomater, sojasauce, sirup, paprika og chili. Vend det rundt til karamelliseret og sprødt.

3

Suppe: I en stor gryde steges finthakkede løg og hvidløg i lidt olie. Tilsæt 1 liter grøntsagsbuillon, kartofler i tern, tørret basilikum og rosmarin. Sæt låg på og lad simre i cirka 5 minutter. Smag til undervejs og tilsæt gerne salt eller friskkværnet peber, hvis der mangler smag.

4

Når kartoflerne i suppen er tæt på færdigkogte, så tilsættes fløde og finthakket kål. Lad simre igen i de sidste 3-5 minutter til kartoflerne er bløde og færdigkogte - men stadig har lidt bid.

5

Server suppen i skåle og pynt med den sprøde tofu og soltørrede tomater på toppen. Drys godt med friskkværnet peber og revet parmesan på toppen.

Italiensk toscansk suppe.

Jeg kan godt være ærlig og sige, at den her suppen er strøget helt på top 3 over de lækreste supper, som jeg har lavet. Kombination af den bløde og cremede gule suppe kombineret med de sprøde karamelliserede elementer, er virkelig en god kombi.

Her kan du se nogle af ingredienserne, jeg har brugt: Løg, hvidløg, soltørrede tomater, palmekål, salt, rosmarin og basilikum.

ingredienser med kartofler og soltørrede tomater

Tips til ingredienser til toscansk suppe:

  • Kartofler – her bruger jeg mellemstore kartofler skåret i små tern
  • Kål – jeg bruger palmekål, men grønkål eller spinat er mindst lige så lækkert! Her kan du både bruge frossen eller frisk kål.
  • Sprød tofu og soltørrede tomater – giver den bedste smag og lidt “kød-agtige” konsistens – og er et godt alternativ til kød og bacon
  • Krydderier – rosmarin og basilikum bruger jeg som den klassiske “italiensk seasoning”
  • Parmesan – her kan du både bruge almindelig revet parmesan eller en vegansk version – begge dele smager skønt ovenpå suppen!

Nedenfor har jeg stegt tofuen sprød og gylden på panden, tilsat de finthakkede soltørrede tomater. Herefter tilsætter jeg sojasauce, sirup, paprika og chili flager. Lad det karamellisere i et par minutter, så det bliver sprødt og har en flot farve.

Se også min video guide til karamelliseret tofu her

tofu på panden med soltørrede tomater

Herefter laves basissuppen klar inkl. kartoflerne, som skal have lov at simre i 5 minutters tid.

Til sidst tilsættes kål og fløde de sidste 3-5 minutter. Rør godt rundt og smag suppen til inden servering.

toscana suppe med kål

Zuppa toscana til efterår og vinter.

Suppen er så skøn at lave især på grå dage, hvor vejret er koldt, og hvor man gerne vil have en varm og lækker suppe. Opskriften kan sagtens varieres og grøntsagerne kan udskiftes efter sæson. Fx smager toscanasuppen også godt med asparges, spinat, selleri, gulerødder, søde kartofler, butternut squash eller andre grøntsager.

Tofu og soltørrede tomater kan også udskiftes med sprøde paprika/chili ristede kikærter.

opskrift på zuppa toscana suppe

Rester og opbevaring:
Den her suppe er skøn at gemme til flere dage og kan nemt laves i dobbelt portion. Jeg vil dog anbefale at gemme den sprøde tofu og soltørrede tomater og først hælde over suppen lige inden servering.

Suppen kan nemt opbevares i køleskabet i 3-4 dage. Suppen er også fryseegnet.

opskrift på toscana suppe med kartofler og fyld

Til sidst drysses suppen med lidt revet parmesan på toppen, og så er suppen klar til servering. Rigtig god fornøjelse 🤎

Du kan læse mere om zuppa toscana her

Giv suppeopskriften stjerner her ↓

3.7/5 (7 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top