fbpx

Veganske chokolade cookies

Opskrift super nemme og lækre mørke veganske chokolade cookies. Klassiske brune cookies med mørk chokolade og mandler – og lidt havsalt på toppen.

Cookieopskrift klar på 25 min.

veganske chokoladecookies nem opskrift

Mmmh, de her cookies er både sprøde på ydersiden og perfekt seje /”chewy” i midten, helt som en cookie skal være. Toppet med chokoladestykker og sprøde mandler. Men her kan du bruge alle slags nødder, eller helt udelade nødder i opskriften, hvis du ønsker det.

Efter min elskede opskrift på klassiske cookies, som jeg delte for et par uger siden.. Så tænkte jeg straks, at jeg også måtte dele en opskrift på mørke chokolade cookies! Jeg er virkelig i cookie-humør for tiden. Så mon ikke, at der er flere opskrifter på vej.

Chokolade cookies.

Antal: 16-18 styk.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 10 min.

Opskrift super nemme og lækre mørke veganske chokolade cookies. Klassiske chokoladecookies med mørk chokolade og mandler.

Ingredienser:

  • 100g. sukker
  • 100g. brun farin
  • 100g. plantesmør, smeltet
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. kikærtevand (vandet fra en dåse kikærter)
  • 150g. mel
  • 50g. kakao
  • 1/2 tsk. natron
  • 100g. mørk chokolade
  • 30g. mandler

Sådan gør du:

1

I en skål blandes sukker, brun farin og smeltet smør. Rør det sammen med en elpisker.

2

Tilsæt salt, vanilje og kikærtervand og pisk igen.

3

Si herefter mel, kakao og natron i og vend det godt sammen med en dejskraber eller med hænderne.

4

Hak chokolade og mandler groft og vend det i dejen (gem evt. lidt til toppings til toppen). Sæt cookiedejen i køleskabet i 20 min.

5

Form dejen med 1 spiseske per cookie. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal have god afstand til hinanden (se billede nedenfor), så bag dem gerne af to omgange. Du kan evt. lige trykke kuglerne ned med en finger. Pynt kuglerne med lidt store chokolade stykker på toppen.

6

Bag i en forvarmet ovn på 175°C varmluft i max 10 minutter til de er fladet ud og er lidt gyldne i siderne. Men hold øje med dem efter 8 minutter! De må endelig ikke få for meget, så man skal tage dem ud, selvom de er en anelse hævede og ser lidt ubagte ud. Hævelsen vil falde, når de kommer ud, men synes du ikke at de er flade nok, så kan du evt. lige presse dem lidt ned med en gaffel.

Opskrift på mørkebrune chokolade cookies.

Start med at blande de våde ingredienser og si herefter de tørre ingredienser i til en fast cookiedej. Hak herefter chokolade og mandler groft og vend det i dejen. Gem gerne lidt til toppings til sidst.

Sæt cookiedejen i køleskabet i 20 min, og form den kolde dej til cookies kugler. Cirka 1 spiseske per cookie.

brune cookies med chokolade og mandler

Opskriften minder meget om min klassisk cookie opskrift. Til den opskrift hører også en video, hvis du gerne vil se, hvordan jeg laver dem! Den eneste forskel er bare, at lidt af melet er skiftet ud med kakao, men ellers er processen helt den samme. Kakaoen gør nemlig, at de får den flotte mørke og dybe brune farve.

Se video + opskrift på klassiske cookies med mørk chokolade og mandler

mørke cookies med chokolade

Derfor skal du bruge salt:
Mit bedste tip, hvad angår cookies.. Det er salt.. Mange glemmer salt til meget slags bagværk, cookies og andre kager, da man måske typisk ikke forbinder salt i det søde køkken. Men salt er med til at fremhæve smagen af chokolade – og det gælder alt lige fra brownies, cookies, chokoladekage, mousse, muffins osv.

veganske brune chokolade cookies

Du kan både bruge almindelig fint bordsalt eller bruge en lækker flagesalt fx havsalt. Jeg bruger altid Maldon havsalt, da jeg synes, at flagerne er bedst og det pynter så fint på toppen.

Er du ikke meget til salt, så start med at drysse et lille nip. Herefter kan du altid smage til, så cookiesene rammer dine smagsløg!

veganske chokoladecookies nem opskrift

Chokolade cookies som fin gaveidé.

Cookies er også en god idé at lave som en værtindegave – eller hvis du mangler inspiration til en anden personlig gaveidé. De kan nemt puttes i en glaskrukke eller et stykke cellofan med et fint bånd omkring. De kan i øvrigt også gives som en fin lille ekstra gave til juleaften eller andre hyggelige højtider.

Chokolade cookies som fin gaveidé.

Ellers er de her veganske chokolade cookies også oplagt at lave til eftermiddagskaffen. Men de er også gode at bikse sammen, hvis man lige pludseligt får besøg. De kan nemlig røres sammen på ingen tid og skal kun have 8-10 minutter i ovnen. Så alt i alt, tager de kun 25-30 minutter at lave.

brune veganske chokoladecookies

Opbevaring og holdbarhed:
Jeg vil anbefale at opbevare dem i en lufttæt bøtte eller beholder i max 2-3 dage. Så smager de bedst og bevarer de sejheden i midten. Hvis du ligger dem på en tallerken, så vil de blive mere sprøde.

Har du en rest cookies liggende, så kan de også knuses og bruges til is – og på den måde, kan man lave sin egen hjemmelavede cookie is. Eller lave dem som de her is sandwich, med to sprøde cookies og en klump is i midten.

Giv opskriften på veganske chokolade cookies stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

2 thoughts on “Veganske chokolade cookies”

    1. Hej Emma,
      Ja, det tror jeg sagtens, at du kan! Har dog ikke selv prøvet med glutenfri mel, men jeg ved at mange andre besøgende har prøvet, og det var vellykket.
      Bedste hilsner og rigtig god påske ☀️

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top