fbpx

Vegansk stroganoff

Simremad når det er bedst. Svampe stroganoff lavet som en lækker vegansk stroganoff uden kød – men fyldt med lækre grøntsager og fløjlsblød kartoffelmos.

Opskrift til alle som ønsker en vegansk eller vegetar stroganoff.

opskrift på vegansk stroganoff med grøntsager

Vejret og sæsonen siger simremad. Eller det gør det i hvert fald hjemme hos mig. Og hold nu op hvor har jeg glædet mig. Det er min absolut yndlingssæson med alt hvad det indebærer af lune simreretter, bagværk, stearinlys, smukke orange træer, (og julebag hvis det altså ikke er for tidligt endnu.)

Den her stroganoff er lavet helt uden kød, men fyldt med grøntsager som svampe og aubergine. En super skøn (og ret nem) simreret her til de kolde måneder.

Video: Se hvordan jeg laver stroganoff her ↓

Tip: Gryderetten kan nemt laves i en stor portion og fryses ned til flere dage.

Stroganoff med grøntsager.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 40 min.

Lækker vegansk stroganoff. En skøn gryderet opskrift på simremad til både vegansk eller vegetar stroganoff med grøntsager.

Ingredienser:

  • Stroganoff:
  • 3 løg
  • 250g. brune champignon
  • 1/2 aubergine
  • 2 spsk. paprika, sød
  • 1 spsk. spidskommen
  • 2 spsk. tomatpuré (cirka 1 lille dåse)
  • 2 dl. grøntsagsbouillon
  • 2 dl. havremælk
  • 3 laurbærblade
  • 2 spsk. perleløg
  • Frisk timian
  • Olie til stegning
  • Kartoffelmos:
  • 700g. kartofler, små
  • 70g. plantesmør
  • 1 dl. plantemælk
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Stroganoff: Steg finthakkede løg i en gryde eller høj sauterpande. Steg løgene et par minutter indtil de er bløde og gyldne.

2

Tilsæt finthakkede champignon og aubergine. Drys med paprika og spidskommen og tilsæt også tomatpuré. Lad simre et par minutter, og lad tomatpuréen varme godt op.

3

Tilsæt grøntsagsbouillon og havremælk. Rør godt rundt og lav tykne under middel varme. Hæld laurbærbladene i og lad retten simre under lår i cirka 20-45 min (alt efter hvor meget tid du har.)

4

Hæld perleløg i retten cirka 10 min inden retten serveres. Hæld evt. ekstra grøntsagsbouillon i retten undervejs, hvis du synes den koger ind.

5

Kartoffelmos: Skræl og kog kartoflerne i en gryde så de er dækket til med vand. Kog indtil de er helt mødre. Kom kartoflerne i en skål sammen med plantemælk, smør skåret i tern, salt og peber. Pisk godt sammen med en håndmixer indtil mosen er cremet og blød.

6

Server den bløde kartoffelmos sammen med den varme stroganoff. Pynt med timian, salt og friskkværnet peber.

Opskrift på bøf stroganoff med grøntsager.

I en kødfri bøf stroganoff (som man jo egentlig bare bør kalde for stroganoff), bruger man ofte svampe. De har en skøn smag af umami og får også en kød-agtig konsistens, når man kommer dem i alt lige fra gryderetter, lasagne, bolognese osv.

grøntsager til vegetar bøf stroganoff svampe aubergine

Jeg brugte svampe, aubergine, løg, hvidløg. Men du kan sagtens bruge endnu flere grøntsager, end dem jeg har brugt. Med gryderetter som bøf stroganoff, er det super nemt at “gemme” grøntsager i retten. Helt uden at både voksne og børn rundt om bordet vil ligge synderligt mærke til det.

Idéer til flere grøntsager i retten:
I opskriften her kan du også sagtens bruge revet gulerødder, squash i tern, finthakkede soltørrede tomater, selleri, forskellige typer af svampe i sæson. Hvis du er vild med linser, hvide bønner eller sorte bønner, så kan de også sagtens give et lækkert tvist i retten.

vinter gryderet vegetar og vegansk stroganoff med grøntsager

Svampe stroganoff – vegansk og vegetarisk bøf stroganoff.

Uanset om du er veganer, vegetar, eller bare ønsker en kødfri ret engang i mellem, så er den her simrerets stroganoff tæt på at være perfekt. Den er fyldt med svampe (jeg brugte brune champignon), grøntsager og lækker blød kartoffelmos. Og så mætter den vanvittigt godt, hvilket gør at man på ingen måde savner kødet i retten.

vegetar stroganoff med svampe og aubergine

Jeg har for et par uger siden også øvet mig på en kødfri bourguignon (inspireret af den lækre udgave af beef bourguignon af Julia Child). Det er virkelig ægte comfort food, som man kalder det.

opskrift på vegansk stroganoff med grøntsager

Jeg håber, at i kunne bruge min opskrift på kødfri stroganoff! Den er super skøn at servere som luksus hverdagsmad eller som simremad i weekenden. Herudover er den også genial til juledagene eller på andre dage, når det bare lige skal være lidt ekstra lækkert. Og så smager den i øvrigt bare skønt med et glas rødvin ved siden af.

Skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål til opskriften! Følg også med på @micadeli_ hvis du vil have endnu mere inspiration til efterårsmad og juleretter. 🍁

Giv opskriften på vegansk stroganoff stjerner her

4.1/5 (7 Reviews)

7 thoughts on “Vegansk stroganoff”

  1. Der er måske en tand for meget spidskommen i opskriften, man skal hvertfald være meget glad for det krydderi, da det overdøver alle andre smage 😅

    1. micadeli_dk

      Hej Nicolai,
      Ja, der kan selvfølgelig være meget stor forskel på styrken af spidskommen.. Så det er selvfølgelig altid en god idé at smage retten efter, så den rammer ens egne smagsløg.
      Håber ellers at det smagte!
      Bedste hilsner

  2. Jeg synes den var vildt lækker! Vi lavede den til frokost i dag, og man mangler slet ikke kød i retten 😍

    1. Smager vanvittig godt. Opskriften er beregnet til 4 personer, men det smagte så godt, at jeg spiste altsammen selv 😅 Kan varmt anbefales.

      1. micadeli_dk

        Hej Dorian
        Hvor er det dejligt at høre! Skønt, at retten var et hit! Jeg elsker også selv simreretter (og generelt alt med kartoffelmos, haha)…
        Bedste hilsner 🤎

  3. I min familie er de ikke så glade for perleløg. Kan man udelade det, eller evt erstatte det med andet, og i så fald, hvad?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top