fbpx

Simreret med spinat, kikærter og avokadocreme

Veggie ret med spinat, tomater, bulgur/ris, spinat og avokadocreme:

Utrolig lækker opskrift på en nem vegetarisk simre ret med spinat, og hvor du sagtens kan bruge rester, og hvad man ellers har tilgængeligt i køkkenet. Rimelig hurtig at lave, men jo mere simre tid – des bedre. Jeg lavede denne lækre cremede avocado dip til retten. Jeg dryssede lidt chili over og derfor blev retten en anelse til den stærke side. Men avokadocremen er meget mild og lækker, og er derfor et rigtig godt match til simreretter, som ligger lidt til den stærke side.

Find opskriften lige nedenfor. Og lad mig endelig vide i kommentarfeltet nedenfor, hvis du har nogen spørgsmål.

Simre ret med spinat, kikærter og avokadocreme

Antal: 2 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 1 time

Lækker og nem opskrift på simre ret med spinat, kikærter, tomat, lime og cremet avocado dip. Så bliver efteråret ikke bedre med simreretter i lange baner.

Ingredienser:

  • Simre ret ingredienser:
  • 1 dåse kikærter
  • 1 dåse tomater med basilikum (eller bare en alm. dåse tomater)
  • 1 dåse grønne små linser
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 stort løg, hakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 tsk. chili flager
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 dl vand (tilsæt evt. lidt mere, så retten ikke bliver for fast)
  • 2 tsk. paprika
  • Smag til med salt og peber
  • Tilbehør til serving:
  • 2 dl kogt bulgur
  • 1 dl kogte brune ris
  • En håndfuld frisk spinach
  • Limesaft
  • Avocadocreme

Sådan gør du:

1

Steg løg og hvidløg på panden med lidt olie. Tilsæt kikærter, linser og tomater - og langsomt resten af krydderierne. Lad det simre over lave temperaturer i cirka 30 minutter indtil massen langsomt bliver tykkere.

2

Tilsæt herefter mere vand, hvis retten er blevet for fast. Sæt gerne låg på og lad retten simre igen i cirka 1 times tid (men mindre kan også gøre det). Tilsæt gerne spinaten til sidst, så den ikke bliver alt for blød.

3

Når din dahl har simret længe nok, og er begyndt at dufte i hele hytten, så kog bulgur og ris, og lav den cremede avocado dip.

4

Et par minutter inden retten skal serveres, så tilsæt gerne lidt salt og lidt vand til simregryden.

5

Server med bulgur/ris (muligvis også en spsk. neutral yoghurt, hvis retten er blevet for stærk) avokadocreme, frisk spinat, lime og drys evt. med chili.

avocado creme
~ En avokado i en foodprocessor med et par spinatblade, lime, salt, peber, og 2 spsk. olivenolie. Evt. hvidløg hvis du ønsker mere smag. Jeg har den fulde opskrift på avocadocreme lige her.

vegetarisk simreret
~ Den færdige ret serveret med ris/bulgur, spinatblade og den cremede avocado dip. Perfekt til mørke efterårsaftener eller kolde dage. Mmmh. 

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Simreret med spinat, kikærter og avokadocreme”

  1. Pingback: One Pot quinoa gryde – Varm og spicy grøntsagsopskrift

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top