Opskrift på klassisk og nem risotto med svampe i sæson. En nem vegetarisk og vegansk svamperisotto, som er en skøn og lækker efterårs ret til hele familien!
Min svamperisotto er lavet med hvidvin og revet parmesan – her kan du både bruge almindelig revet parmesan eller en vegansk version.
Video: Se hvordan jeg laver risotto her ↓
Vegetarisk og vegansk risotto:
Uanset om du ønsker at opskriften skal være vegetarisk eller vegansk, så kan du bruge opskriften her. Jeg har lavet min i en vegansk version med vegansk parmesan og plantesmør. Men her kan du altså bruge de produkter, som du selv ønsker. Fremgangsmåden er helt den samme.
Du kan servere risottoen alene eller med ristet brød og lille sprød salat ved siden af som passer til årstiden. Opskriften er lavet til cirka 3-4 personer. Risotto mætter nemlig rigtig godt. Så én enkelt portion, er som regel passende for de fleste.
Tip: Jeg vil anbefale at lave risottoen i en tefal sauterpande, hvis du vil undgå, at det nemt brænder på.
» Prøv også: One pot pasta med svampe og squash – klar på kun 20 min.
Vegansk risotto med svampe.
Opskrift på lækker italiensk vegansk risotto med svampe og persille. En sundere opskrift uden ost og uden parmesan. Nem vegansk mad.
Ingredienser:
- 2 spsk. god jomfru olivenolie
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. smør eller plantesmør
- 400 g svampe i sæson, efter eget valg
- 2 tsk. timian, frisk eller tørret
- 400g. risottoris (arborio ris)
- 1 dl. hvidvin (kan erstattes med lidt citronsaft)
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 50g. revet parmesan (evt. vegansk version)
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Risotto: I en stor sauterpande steges finthakkede løg og hvidløg i olivenolie.
Tilsæt cirka 300g. finthakkede svampe (gem lidt til servering), timian og drys godt med friskkværnet peber.
Skyl risene grundigt under koldt vand og kom med op på panden. Tilsæt hvidvin og en anelse grøntsagsbouillon – kun lidt af gangen, så det kun lige dækker risene. Lad det simre.
Tilsæt langsomt resten af grøntsagsbouillonen under omrøring lidt efter lidt indtil risottoen er kogt færdigt – dette tager cirka 15-20 minutter, så man skal have lidt tålmodighed.
Svampe til servering: I mens steges resten af svampene på en pande i lidt smør eller plantesmør, frisk timian og peber til de er let gyldne.
Når risottoen er kogt færdig, smages den til med salt eller peber. Synes du at risottoen er kogt for meget ind og er for "fast", så tilsæt gerne lidt ekstra grøntsagsbouillon eller hvidvin.
Inden servering røres 50g. revet parmesan i risottoen. Server risottoen med det samme med de stegte svampe på toppen og ekstra parmesan og timian.
Opskrift på risotto med svampe.
Ingredienser til opskriften ses nedenfor. Har jeg har samlet risottoris, de lækre blandede portobello svampe, karl johan svampe og brune champignon. Herudover plantesmør, hvidvin, salt og peber.
Du kan også lave denne risotto uden vin, hvis du ikke vil bruge alkohol. Tilsæt her lidt ekstra grøntsagsbouillon i stedet for.
Idéer til ingredienser og variationer af risotto:
Jeg synes, at svamperisottoen smager helt perfekt som den er – især med de umami lækre svampe i sæson. Men hvis du ønsker at tilsætte kød, så kan opskriften også laves som en risotto med svampe og kylling eller bacon.
Mange eksperimentere også med risotto med trøffel. Denne udgave har jeg dog til gode at prøvesmage herhjemme. Jeg smagte en fantastisk udgave i Italien for nogle år siden, og lige siden da har jeg haft lyst til at lave den selv.
Risotto kan i princippet varieres meget – og ønsker du en risotto uden svampe, så kan du også nemt prøve kræfter med asparges, spinat, porrer eller græskar.
Vegansk risotto med svampe.
Hvis du vil have din opskrift som vegansk risotto uden ost (også uden vegansk ost), så kan du sagtens lave risottoen og nyde den helt som den her som en risotto uden parmesan. Dog vil jeg anbefale den veganske parmesan fra Naturli’ (ikke sponsoreret), da den både ligner og smager rigtig meget som traditionel parmesan! Og det gør altså bare noget ekstra for resultatet.
Til en vegansk svamperisotto kan man også bruge spinat, broccoli eller græskar, hvis du ønsker mere fylde.
For en billigere eller mere budgetvenlig udgave, så kan du også lave opskriften som en risotto med champignon – altså bruge klassiske champignon fremfor dyre kantareller eller portobello i sæson. Den gør den også mere egnet til at blive lavet hele året rundt.
Bygotto – sundere risotto:
Bygotto er meget lig italiensk risotto dog lavet med perlebyg i stedet for risottoris. Mætter virkelig godt, er mere rustikt og er fyldt med både gode fibre ligesom fuldkornspasta. Så ønsker du en grovere version end med de lyse risottoris, så er hjemmelavet bygotto med svampe også et godt bud.
Risotto med en god olivenolie.
Jeg vil anbefale at en hjemmelavet svamperisotto (eller andre risotto varianter) laves med en virkelig god olivenolie. Dette gælder især med en vegansk og vegetarisk risotto, da smagen af krydderier, grøntsager og olie virkelig er i fokus.
Jeg har efter mange års forsøg virkelig fundet ud af, at det kan være altafgørende for en god risotto. Efter min anbefaling på bogen ‘En passion for olivenolie’, fik jeg kendskab til kvaliteten af olier. Og jeg lærte, hvilken forskel det kan gøre for en ret. Herudover så er bogens sidste halvdel fyldt med de lækreste opskrifter. Både klassikere vi kender herhjemme – men også fra det sydlige middelhavsområde. Tomatsalat, risotto, langtidsbagte grøntsager, et udvalg af pestoer, hjemmebagt brød, forretter, salater, supper og meget mere. Alle sammen lækre opskrifter, som fortjener en god olivenolie.
Jeg håber, at du blev inspireret til at prøve opskriften! Har du nogle spørgsmål, så skriv endelig en kommentar nedenfor.
Hej Micadeli.
Det ser virkelig lækkert ud😜
Hvilken olivenolie kan du anbefale?
Jeg er normalt ikke så vild med smagen, men kunne godt tænke mig at prøve en i god kvalitet.
Vh Mette
Hej Mette
Tak for den søde hilsen! 😍
Jeg har lige købt nogle lækre olivenolier med hjem fra Spanien her i sommers, som jeg skal prøve. Men ellers plejer jeg at variere med lidt forskellige, gode og økologiske (ekstra jomfruolivenolie) fra supermarkedet. Og ellers har jeg været ret glad for den økologiske olivenolie fra danske Colombani – som er noget af det bedste på markedet.
De fås i forskellige størrelser: https://www.colombani.dk/collections/olivenolie/products/olivenolie-500-ml-metaldunk-okologisk-koldpresset-ekstra-jomfru?variant=14036050247
Hvis du ikke er så vild med olivenolie (og det forstår jeg – for det kan let dominere – så alt med måde), så vil jeg foreslå at bruge meget lidt af gangen. Så kan du selv smage til og tilsætte mere, alt efter hvad dine smagsløg bedst kan lide.
Bedste hilsner!
Hej Michala 😊
Hvis jeg vil bytte risene ud med byg er det så stadig samme mængde? Altså 400g?
Og tror du det ville fungere hvis man lavede 50/50 perlebyg og ris? 🤭
Hej Jessie,
Ja det tror jeg sagtens, at du kan! 😉 Måske vil jeg nøjes med 300g, for en sikkerheds skyld, bare så retten ikke bliver for kompakt.
Håber det smager – bedste hilsner