fbpx

Pastasalat med asparges

Opskrift på pastasalat med asparges og grønne grøntsager – klar på kun 20 min. til nem frokost eller aftensmad.

En meget nem opskrift som nemt kan varieres til årstiden og hvilke grøntsager der er i sæson.

pastasalat med asparges vegansk opskrift

En pastasalat som denne er lækker som tilbehør til fx ovnbagte kartofler, grøntsager, frikadeller eller som frokost til de varme dage og en picnictur. Flere af de dage, står højt som ønske hos mig lige nu! Opskriften passer også glimrende til madpakker og som mad til flere dage.

Du kan sagtens variere den her grønne pastasalat med mere fyld alt efter smag og behag. Jeg har givet lidt flere tips under opskriften. Jeg tilsatte aubergine, spinat, grøn pesto, avocado og basilikum. Men prøv også med tomater, majs, ærter, snackpeber eller tern af søde kartofler.

For en mere proteinfuld pastasalat, så kan du også tilsætte linser, sorte bønner, edamame bønner eller ristede kikærter.

» Prøv også: Nem grøn pastasalat med feta og soltørrede tomater

Pastasalat med asparges.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Pastasalat med asparages. Nem og lækker som tilbehør til fx ovnbagte grøntsager, frikadeller eller som frokost. Find mere vegansk aftensmad her.

Ingredienser:

  • 500g. pasta
  • 4-5 stilke asparges
  • 1/2 aubergine
  • 4 spsk. grøn pesto (efter eget valg)
  • Spinat, en håndfuld
  • 1 avocado
  • Salat og peber

Sådan gør du:

1

Kog pastaen som anvist på pakken, cirka 10-12 minutter.

2

Skyl og skær asparges og aubergine i mindre stykker eller tern. Steg dem på panden i lidt olie imens pastaen koger. Drys godt med salt og peber, og steg dem til de er gyldne og bløde.

3

Hæld vandet fra pastaen og vend pestoen i sammen med en håndfuld spinat. Tilsæt de stegte asparges og abergine. Skær avocado i tern og vend med i salaten.

Pastasalat med asparges og hjemmelavet pesto.

Du kan selv nemt bestemme om, du vil lave pestoen selv eller bruge er færdigrørt. Jeg synes faktisk, at der er mange gode grønne og friske pestoer i supermarkederne, som er nemme at bruge. Men hvis jeg har spinat i overskud, så laver jeg ofte denne nemme, hjemmerørte → spinatpesto.

pasta med spinat pesto

Det er i hvert fald super nemt, at lave en pesto selv hvis bare du har hvidløg, olie, salt, peber – og så enten spinat, basilikum, persille osv. Jeg plejer også at røre den direkte i gryden sammen med den varme pasta. På den måde er det lidt lettere blande det hele sammen.

pastasalat med asparges vegansk opskrift

Jeg håber ellers, at denne nemme opskrift kunne give lidt inspiration til nem vegansk aftensmad.

Hvis du vil have en glutenfri opskrift på pastasalat, så kan du sagtens bruge glutenfri pasta, skruer, rigatoni eller andre pastatyper. Og hvis du ønsker pastasalaten vegansk ligesom jeg, så vælg pastaen uden brug af æg.

Giv pastasalaten stjerner her ↓

3.4/5 (19 Reviews)

3 thoughts on “Pastasalat med asparges”

  1. Pingback: 10 mættende vegetaropskrifter – Inspiration til vegetarretter

  2. Pingback: Pastasalat med ærter – Opskrift på nem cremet pasta på 20 min.

  3. Pingback: Kål rösti – Veganske rösti snacks med rødkål på 30 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top