fbpx

Marmorkage

Super flot og fin marmorkage – vegansk version. Lavet med kakaodej tilsat kanel og espresso – samt klassisk sandkage. En super fin og anderledes kageopskrift.

vegansk marmorkage uden æg nem opskrift

Det er en sandkage med mild smag af kakao/espresso i midten, som er lavet som et mønster midt i kagen. Jo mere kakao du putter i, jo mere synligt bliver de flotte mørke former i kagen (som er lavet af kakaomassen). I mange andre marmorkager er der er meget tydeligt lag af kakao (nærmest 50/50%), men jeg ville gerne have mere tynde og fine streger, så derfor var jeg lidt påpasselig med kakaoen.

Men du kan lave præcist det mønster du vil, og tilsætte ekstra kakaodej, hvis du gerne vil have et endnu tydligere strøg og cirkler.

Marmorkage.

Antal: 6-8 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 40 min.

Inspiration til smuk vegansk marmorkage med flot mønster og cirkler. En sandkage med kakao og espresso smag. Nem kageopskrift.

Ingredienser:

  • Lys dej:
  • 5 dl. mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 dl. sukker
  • 3 tsk. vanilje
  • 1 tsk. kardemomme
  • 3/4 dl. neutral olie
  • 3 dl. plantemælk
  • Kakao dej:
  • 3 spsk. kakao
  • 1 spsk. kaffe (espresso eller instant nescafe)
  • 3 spsk. varmt vand
  • 2 tsk. kanel

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 175ºC varmluft.

2

Lys dej: Start med at blande mel, bagepulver, sukker og vanilje i en skål. Rør grundigt sammen og tilsæt mælk og olie lidt efter lidt.

3

Kakao dej: Hæld 1 dl. af den lyse dej over i en anden skål og tilsæt her kakao, kaffe, varmt vand og kanel. Rør grundigt sammen.

4

En brødform beklædes med bagepapir. Hæld nu 1 lag af den lyse dej i bunden. Hæld 2 spsk. af den mørke dej på, som 2-3 klumper (se billeder nedenfor). Hæld et lag af den lyse dej ovenpå og fortsæt sådan til du ikke har mere dej tilbage.

5

Toppen afsluttes med 2-3 klumper af den mørke dej. Tag en skarp ren kniv, og før igennem hele kagen i 8 taller. Så du får et fint mønster med cirkler og snirkler.

6

Sæt kagen i ovnen og bag i 40-45 min. Lad kagen køle helt af, før du skærer i den.

Marmorkage – sådan gør du

Hæld noget af den lyse dej i formen, efterfulgt af 2 cirkler med den mørke.

Herefter hældes den lyse dej over igen som endnu et lag. Fortsæt sådan 2 gange (eller til du ikke har mere dej tilbage).

sådan laves marmorkage med chokolade

Øverst afsluttes kagen med 2-3 brune prikker på toppen. Tag en skarp ren kniv, og før igennem hele kagen i 8 taller. Så du får et fint mønster med cirkler og snirkler. Bag kagen i ovnen og lad den køle helt af, før du skærer i den.

marmorkage med chokolade mønster og cikler

Vegansk marmorkage uden æg.

Min opskrift på marmorkage uden æg, er en vegansk kageopskrift med nemme ingredienser, som man næsten altid har i køkkenskabene.

marmorbrød med chokolade vegansk kageopskrift

Jeg tilsatte også lidt kaffe / espresso til den mørke dej. Sandkage i sig selv smager jo ikke af voldsomt meget, så derfor er det vigtigt at man giver den mørke dej en masse smag. Det kan man nemt gøre ved, at skrue op for den mærke chokolade (bitterhed), tilsættemere kanel, eller fx stærk espresso.

vegansk marmorkage uden æg nem opskrift

Det er super sjovt at lave kager / brød som de her. Det er mega nemt at lave, men ligner faktisk noget, som er meget mere besværligt. Og så kan det jo være nemt at imponere sine gæster. Jeg håber i hvert fald, at du kunne bruge opskriften og blev inspireret til at prøve.

Giv påskriften på marmorkage stjerner her  

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top