fbpx

Kirsebær crumble

Skøn og sommerlig opskrift på kirsebær crumble. En lækker crumble opskrift med danske kirsebær serveret med kold vaniljeis.

Opskriften er vegansk og kan også nemt laves glutenfri.

Kirsebær crumble med is og bær dessert opskrift

Det lækre ved crumble, det er, at man kan lave den til mange anledninger og timer på døgnet. Hvis man skruer lidt ned for sukker mængden, så er den fantastisk at servere til brunch med lidt creme fraiche ved siden af. Ellers er det skøn til eftermiddagskaffen eller som en lækker sommerdessert med kold vaniljeis.

Tip til glutenfri crumble: Her kan du sagtens justere op med flere havregryn i crumble-dejen. Eller du kan bruge 150g. grovvalsede havregryn og 100g. fintvalsede eller blende dem helt fint til mel.

Kirsebær crumble.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 40 min.

Skøn opskrift på kirsebær crumble med is. En skøn crumble med kirsebær i sæson. Opskriften er vegansk og kan laves glutenfri.

Ingredienser:

  • Crumble:
  • 100g. mel
  • 150g. havregryn
  • 70g. rørsukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk. salt
  • 150g. plantesmør
  • Bær:
  • 200g. kirsebær
  • 200g. skovbær eller andre bær (friske eller fra frost)
  • 50g. rørsukker
  • 2 tsk. vanilje

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 175ºC varmluft.

2

I en skål blandes mel, havregryn, sukker, kardemomme, kanel og salt. Skær smørret i tern og kom med op i skålen. Bland det hele godt sammen med hænderne.

3

Skær stenene fra kirsebærrene. Kom kirsebærrene op i en lille gryde sammen med de øvrige bær (uanset om de er friske eller fra frost). Tilsæt sukker og vanilje og lad det simre under lav varme i 10-15 min.

4

Hæld bærrene i et smurt ovnfast fad og drys med havregryns-blandingen ovenpå. Bag i ovnen i 40 min. Server den varme crumble med kold vaniljeis eller creme fraiche.

Sommerdessert med sommerbær.

Jeg brugte 50% friske kirsebær og 50% blandede skovbær til opskriften. Bærrene bestod af ribs, brombær, hindbær og solbær. Hvis du har friske bær i stedet, så brug da endelig dem fremfor de frosne. Men ellers fungerer frosne bær altså fint, da opskriften alligevel skal bages i ovnen.

Du kan også lave en tærte kun med kirsebær crumble og uden andre bær. Men jeg synes nu, at det er lækkert, at der er lidt variation og da bær og kirsebær passer rigtig godt til hinanden, når de varmes op.

danske kirsebær og havregryn til crumble

Crumble med kirsebær til snack, morgenmad eller dessert.

Som tidligere nævnt, så kan denne kirsebærs crumble spises både som morgenmad (uden is), som eftermiddags snack til en kop kaffe eller te – eller den kan serveres som en luksus sommerdessert. Mulighederne er mange.

Hvis du serverer den til morgenmad eller brunch, så kan du sagtens minimere mængden af sukker – og servere den lune crumble med skyr, yoghurt eller kold creme fraiche til. Du kan også bruge diverse sukkererstatninger, eller bare lade de søde bær tale for dem selv.

opskrift på vegansk kirsebærcrumble med vaniljeis

Mmmh. Min far og jeg nød en portion sammen lige da den var kommet ud af ovnen og så med en lækker klat is til. Lige imens vi så sidste slutspurt af Tour de France og sad i sofaen med nerverne udenpå tøjet.

Kirsebær crumble med is og bær dessert opskrift

Hvis du ikke allerede gør det, så ville jeg elske, hvis du følger mig på min kanal @micadeli_ her på Instagram. Her inspirerer jeg også rigtig meget til hverdagsmad og nemme grønne opskrifter.

Jeg håber, at du synes om opskriften på crumble! Rigtig god juli til jer ♥

Giv kirsebærcrumble stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top