Nemme kartoffelroser – lavet med kun 4 ingredienser!
De her tynde skiver af kartoffel er en skøn og anderledes måde at arbejde med grøntsager. Skær dem tynde, rul som roser og bag dem i ovnen i 30 minutter.
Jeg servede mine kartoffelroser sammen i en stor salatskål med spinat/quinoafrikadeller, sød kartoffel pure, lime og spinatblade.
De her blomster formede kartofler er så smukke til salater og en smart måde også at servere grøntsager til børn. Herudover så er de også sunde og du kan nemt putte flere grøntsager i uden nogle i familien vil opdage det. Prøv fx tynde skiver af spidskål, grønkål, spinat eller gulerødder. Rødbede vil også give en smuk farve. Desuden så er de sjove at lave med børn i køkkenet, og de kan formes og laves præcis som man har lyst til. Ingen strenge regler her.
Ingredienserne er simple. Du skal kun bruge squash, kartofler, olie og salt. Du kan også drysse lidt sort peber og rosmarin på. Ellers kan de krydres med gurkemeje, paprika eller chili, hvis de godt må være stærke.
» Prøv også: Quinoa frikadeller med spinat og feta
Kartoffelroser med squash.
Nem opskrift på kartoffelroser – med 4 ingredienser. Lækre og sprøde kartofler og squash formet som roser, som tilbehør til aftensmad.
Ingredienser:
- 4-5 x medium Kartofler
- 1 x Squash
- 3 spsk. Olivenolie
- Salt
- Valgfrit: Sort peber og rosmarin
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180°C. Vask kartoflerne og squash. Skær kartoflerne i tynde skriver og skær squash i tynde skriver på langs.
Læg alle stykkerne i en skål og drys med olie og salt. Bland det hele forsigtigt med hænderne, så skiverne ikke går i stykker.
Placér et stykke squash og fordel 8-10 kartoffel stykker på en rækken ovenpå (se billedet nedenfor). Kartoflerne skal helst overlappe hinanden. Rul forsigtigt fra den ene ende til den anden som en rose og placer i muffinformen. Fortsæt sådan med alle stykkerne.
Drys på toppen med ekstra olie og salt – og evt. lidt rosmarin og peber. Bag roserne i ovnen på 180°C i omkring 25 - 30 min. indtil de er gyldne og sprøde.
Kartoffelroser – Sådan formes de:
Roserne er nemme at lave, og kræver kun lidt koncentration og tålmodighed. Jeg har lavet et billede nedenfor, så I kan se, hvordan jeg lavede dem. Men de kan selvfølgelig formes og laves præcis, som man ønsker det.
- Start med at lave et tyndt lag af squash på ydersiden. Hvis du ligger squash nederst før kartoflerne, så er roserne meget nemmere at rulle og bevare “rose-formen”. Herefter lægges kartoflerne på.
- Rul roserne fra den ene ende til den anden. Sørg for at rulle dem tæt, så de ikke falder fra hinanden.
- Jeg brugte en muffinform (den røde nedenfor) med store huller. Det gjorde arbejdet en del nemmere. Men du kan også sagtens placere roserne i papir-muffinforme på en bageplade.
- Resultatet efter bagning i ovnen på 180°C omkring 25-30 minutter indtil gyldne og sprøde.
Foroven dryssede jeg med rosmarin, lidt olie og salt. Du kan også drysse med sesamfrø, peber, paprika, gurkemeje, timian – eller andre favorit krydderier eller urter.
Min idé var at servere roserne i en salatskål med alle gode leftovers fra køleskabet. De kan også serveres lørdag aften, som tilbehør til større retter – ellers er de også gode og sjove at give børn med i madpakken. Simple at lave – og smukke at spise.
Jeg håber, at du kunne bruge denne lidt anderledes opskrift på kartoffelroser! Jeg har også delt dem på Instagram her. Skriv endelig i en kommentar nedenfor, hvis du har spørgsmål til, hvordan man laver dem.
Kunne du lide opskriften? Giv kartoffelroserne stjerner her ↓
Pingback: Kartoffel Tater Tots – Snasket vegansk opskrift med kartofler