fbpx

Kanelbrød

Luksus svampet kanelbrød med skøn kanel remonce. En vidunderlig opskrift på kanelbrød formet som en kanelstang i brødform. Perfekt hele året rundt.

Dekoreret med lækkert hvid glasur.

opskrift på kanel brød med hvid glasur

Mmmh, jeg elsker alt bagværk hvor kanel er inkluderet. Det smager bare så skønt og så dufter det fantastisk i hele køkkenet. Og så lige med en kop kaffe, så er der ikke noget der topper.

Denne opskrift er lavet med havremælk og plantesmør og er derfor et vegansk kanelbrød! Men du kan altså bruge hvilken som helst mælk eller smør, som du ønsker. En skøn opskrift på bagværk som en eftermiddagssnack eller dessert. Minder lidt om et gammeldags kanelbrød ala en kanelstang. Pyntet med lækker hvid glasur.

Kanelbrød med passende remonce: Der skal selfølgelig ikke spares på remonce i et hverken kanelbrød, kanelsnegle, snurrer eller andet godt! Men faktisk, så bliver brødet lidt smukkere, hvis man nøjes med en passende mængde. Jeg elsker personligt remonce, og jeg synes at denne mængde passer perfekt til brødet. Men du kan sagtens justere med en dobbelt portion!

Inspireret af polsk chokolade Babka: Originalt kommer denne opskrift fra den polske opskrift Babka, som ofte laves med store stykker af chokolade. Og er faktisk mere et chokoladebrød end et kanelbrød, vil jeg nu mene. Jeg har foldet dejen på samme måde og synes det er en super fin måde at lave et kanelbrød på!

Opskrift på kanelbrød.

Antal: 6 personer
Forberedelse: 2 timer Tilberedning: 20 min.

Opskrift på lækkert svampet og nemt kanelbrød med kanel remonce. En lækker kage som snack eller dessert, pyntet med hvid glasur

Ingredienser:

  • Dej:
  • 1,5 dl. havremælk eller mandelmælk
  • 20g. frisk gær
  • 1/2 spsk. kardemomme
  • 50g. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 300g. mel
  • 40g. plantesmør, blødt
  • Remonce:
  • 50g. plantesmør
  • 1 spsk. kanel
  • 50g. sukker
  • Glasur:
  • Flormelis og vand.

Sådan gør du:

1

Dejen: Bland mælk med gær, så det er opløst. Hæld det direkte ned i din køkkenmaskine. (Du kan også brug en skål og en håndmixer, eller ælte dejen i hænderne).

2

Tilsæt kardemomme, sukker, salt og rør det godt sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt. Start på langsomt niveau, og skru derefter op på hastigheden. Lad dejen ælte i 4-5 minutter indtil du har en blød dej som er sammenhængende.

3

Skær smørret i små tern, og hæld i dejen, mens dejen æltes på lav hastighed (ellers ælt smørret langsomt ind i dejen med fingrene). Resultatet skal være en sammenhængende dej med en blank overflade. Tilsæt lidt ekstra mel hvis nødvendigt. Lad dejen hæve 1 times tid med et viskestykke over skålen.

4

Kanel remonce: Bland det bløde smør i en skål med kanel og sukker. Remoncen skal være fast og ikke alt for flydende. Sæt remoncen på køkkenbordet imens dejen hæver.

5

Drys lidt mel på en ren og glat overflade på køkkenbordet. Hæld dejen ud på bordet, og form dejen som et rektangel. Smør remoncen ud på dejen.

6

Rul dejen sammen på den lange side til en lang aflagt rulle. Længden skal passe til at den kan være i en brødform. Skær et snit i dejen hele vejen på den lange led. Skær gerne enderne af og flet nu dejen sammen over hinanden hele vejen ned.

7

Løft dejen op i brødformen som er beklædt med bagepapir. Dæk til med et viskestykke og lad den gerne hvile 1 time igen.

8

Bagning: Varm ovnen til 180°C varmluft. Bag kanelbrødet i ovnen i max 15-20 minutter.

9

Glasur: Bland flormelis med lidt vand i en lille skål indtil du har en tyk masse. Pynt glasuren på toppen af kanelbrødet.

Kanelbrød – sådan gør du:

Processen er egentlig næsten den samme uanset om du skal lave en kanelkrans, kanelsnegle eller kanelsnurrer. Man starter på samme måde og former og folder dejen til sidste efter ønske på bagværket.

Hvordan folder man kanelbrødet?
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel – cirka en størrelse A3 papir (men størrelsen er ikke så vigtig). Smør kanel remoncen grundigt ud på dejen.

form dejen til en rektangel og smør med kanel

Rul herefter dejen nedefra og op. Her på den lange led

fold dejen og rul den på den lange side

Nu skæres dejen igennem på den lang led med en skarp kniv ↓

dejen til kanelkransen

Fold nu dejen ind over hinanden, så du får et fint snit. Enderne må gerne skæres af (de kan også formes efter ønske og bages) ↓

kransen med kanel foldes og flettes

Pres gerne dejen lidt sammen på den lange led, så den kan være i brødformen

kanelbrød flettet og klar til bagning

Kanelbrød opskrift ala kanelstang.

Måske man også kunne kalde den her opskrift for en kanelstang. Hvad synes i? Fordi den er lavet i en brødform, så synes jeg selv, at det mindede mere om et kanelbrød.

opskrift på kanel brød med hvid glasur

Det er ikke sidste gang, at jeg skal afprøve den her opskrift! Min to do siger også kanel gifler (du ved, som minder om de lækre fra supermarkedet)! Så der er nok kanel på skemaet her det næste stykke tid. Men det passer mig nu fint. For med det kolde vintervejr, så er det bare hyggeligt at bage og nyde sit bagværk med en god kop kaffe.

kanelstang med glasur og kanel

Har du nogle spørgsmål? Skriv endelig en kommentar nedenfor. Og hvis du laver opskriften, så vil jeg også gerne høre fra dig og hvad du synes!

Giv kanelbrødet stjerner her

3.3/5 (9 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top