fbpx

Grillet aubergine

En italiensk inspireret opskrift med pesto og tomater – perfekt som en sommer forret, frokost eller som tilbehør til aftensmad.

Kan laves både på grillen eller grillpande.

opskrift på grillet aubergine med fyld

Jeg fik idéen til den her ret, efter min seneste tur til det sydlige og varme Italien; Amalfikysten. Og samtidig var der nogle af jer, der havde forespurgt flere veganske opskrifter til grillen.

Jeg har toppet de grillede auberginer med lidt fyld af: Grillede tomater, hummus, grøn pesto, persille. Jeg stegte de her aubergine på grillen, men hvis det ikke er grill sæson, så kan du nemt stege dem på en almindelig grillpande.

Du kan også serverer de grillede aubergine med ristet rugbrød, sammen med sommergrillmad, kartoffelsalat, eller læg dem ovenpå ristet flüte eller focaccia.

Jeg lavede den grønne pesto selv med lidt rester af persilleblade. Men alle slags pestoer kan bruges!

» Prøv også: Server de grillede aubergine med hjemmelavet tomatsalsa

Grillet aubergine med fyld.

Antal: 3 stykker
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Opskrift på grillet aubergine. En nem sommer forret eller tilbehør til aftensmad. Grillede på panden og fyldt med pesto, hummus og tomater.

Ingredienser:

  • 1/2 Aubergine, 3 skiver
  • Håndfuld små tomater
  • 2 spsk. Hummus
  • 2 spsk. Grøn Pesto
  • 2 tsk. Persille
  • 3-4 spsk. Olie
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Skyld og skær auberginen i aflange skiver. Læg skiverne på en grillpande sammen med olie og steg et par minutter på hver side.

2

Skyld tomaterne og skær i små stykker og læg sammen med auberginen.

3

Placer aubergine stykkerne på en tallerken. Tilføj hummus, grøn pesto, stegte tomater og frisk persille på toppen. Drys med salt, peber og server direkte.

Grillet aubergine og andre grøntsager:

Stegte, ristede eller grillede grøntsager har altid været en favorit. Og især når de er skåret i halve og drysset med toppings eller fyld. Det samme kan nemt gøres med squash skiver, græskar, søde kartofler, bagte kartofler mm.

Hvis de serveres som hovedret, så vil jeg anbefale at fylde toppings på som her. Så giver det lidt ekstra fylde og mæthed – og det er ovenikøbet smukt at servere.

opskrift på grillet aubergine med fyld

Stegte svampe ville også fungere godt. Du kan også toppe med vegansk ost eller feta for en mere snasket og ostet konsistens.

Jeg håber ellers, at du kunne bruge denne sommer opskrift på grillet aubergine – eller hvert fald få lidt inspiration til de varme sommeraftener. Skriv endelig nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål til dem.

Giv opskriften stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top