fbpx

Dadelkonfekt med kokos og kanel

Lækker, sund og super nem dadelkonfekt lavet med kanel, kakao, lidt kaffe og havregryn – og drysset med kokos. En sundere julekonfekt til børn og voksne.

Sund konfekt klar på under 15 min. ☃️

dadelkonfekt med kokos og kanel

De her dadelkugler er så lækre og nemme at lave! Og til forskel fra almindelig dadelkugler, så er de her lavet som dadelkonfekt med kanel for at give ekstra julesmag. Så hvis du har brug for andet inspiration end småkager og klassisk julekonfekt, så er de her sundere kugler af dadelkonfekt et ret godt bud.

De er perfekte at servere her i dagene op til jul, eller som en snack juleaften til eftermiddagskaffen eller om aftenen, når gaverne skal åbnes. Og så kan de her dadelkugler nemt serveres på et fad sammen med andet konfekt, chokolade eller julesmåkager.

Kaffe i julekonfekt: Jeg har lavet de her dadelkugler med lidt kaffe, for at give en dyb og lækker smag – uden at kaffesmagen er dominerede. Her kan du bruge almindelig kaffe, espresso eller endda decaf. Er du ikke til kaffe, så kan du også lave dem med rom (som også er populært i julekonfekt) eller lidt varm kakao. Og ellers så kan de også røres sammen med smeltet kokosolie, som får kuglerne til at binde fint sammen.

Opskriften er lavet som en “sundere” julekonfekt, og kan serveres til både børn og voksne. Kan nemt holde sig i køleskabet 3-4 dage.

Opskrift på dadelkonfekt

Antal: 10 styk
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Jule konfekt opskrift på lækker dadelkonfekt med kokos. Sund konfekt med dadler uden sukker, lavet som dadelkugler med kanel.

Ingredienser:

  • 10 dadler (gerne medjool dadler)
  • 2 dl. havregryn
  • 1,5 spsk. kakao
  • 1 tsk. kanel
  • 2-3 spsk. kaffe
  • Et nip salt
  • Pynt:
  • Kokosmel

Sådan gør du:

1

Hæld alle ingredienserne i en minihakker eller blender og blend til massen er ensartet og sammenhængende. Tilsæt 1 spsk. kaffe mere, hvis massen er for tør. Dejen skal være blød, sammenhængende og kan rulles mellem hænderne.

2

Rul dejen til kugler (cirka 10 styk i alt) og sæt dem på køl i 20 min.

3

Til sidst rulles kuglerne i kokosmel.

Opskrift på dadelkonfekt med kokos ↓

Ingredienser som du skal bruge: Dadler, havregryn, kakao, kanel og et par spiseske kaffe! Og så lige et knivspids salt.

Er du ikke til kanel, så kan du sagtens undlade det i opskriften. Ellers kan du nemt erstatte det med kardemomme eller andre julekrydderier.

ingredienser til dadelkonfekt med kakao og kanel

Det super simple ved den her opskrift er, at man faktisk bare skal røre det hele sammen. Brug en food processor, blender eller minihakker ↓

ingredienser røres sammen til kugler og konfekt

Blend til massen er ensartet og sammenhængende. Juster selv med 1-2 spsk. kaffe og hæld gerne lidt ekstra i, hvis massen er for tør. Den skal være våd nok til, at du netop kan rulle dem til kugler!

Med eller uden kokos: Du kan både spise dadlerkuglerne helt som de er – eller rulle dem i kokosmel eller flormelis (jeg prøvede begge ting).

dadler rulles til konfekt i kokos

Sund julekonfekt til juledagene.

Opbevarer du dem i køleskabet i et lufttæt bøtte, så holder de sig fint friske i 3-4 dage. Men pak dem gerne lidt ind, så du undgår at de bliver for tørre. Jeg har ikke selv prøvet at fryse dem ned, men jeg har hørt fra andre, at det kan man sagtens.

Prøv også: Lækre sunde havregrynskugler med 4 ingredienser

jule dadelkugler med kokos og flormelis

Har du selv nogle gode tips til lækkert julekonfekt? Det her er jo en sundere slags julekonfekt, kan man sige. Da der hverken er brugt sukker eller andre sødestoffer.

dadelkonfekt med kokos og kanel

Jeg håber, at du kunne blive inspireret af opskriften! Den er super lækker at servere. Blev selv inspireret af Feel Good Foodie, men hendes dadelopskrift her. Næste gang vil jeg overtrække dem med chokolade og drysse dem på toppen! Eller med knuste saltede peanuts. Mmmh.

Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv endelig en kommentar nedenfor. Rigtig glædelig jul til alle jer søde læsere! 🎄❄️

veganske småkager opskrift på skønne julesmåkager til julen

Julesmåkager: Se min samling på nemme veganske småkager her

Giv dadelkonfekten stjerner her ↓

4/5 (3 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top