fbpx

Dadelbar med chokolade

Opskrift på nemme og lækre barer. Den her opskrift på dadelbar med chokolade er en skøn “sundere” snack, som er super nem at trylle sammen.

Med fint chokolade swirl og havsalt på toppen.

dadelbar med chokolade opskrift

De her dadelbarer er SÅ nemme at lave. Arbejdstiden er kun omkring 15 min, og så skal de i fryseren i 1-2 timer. Gerne endnu længere (hvis man ellers kan vente..)

Bunden består kun af 4 ingredienser: Dadler, peanuts, nøddesmør og ahorn sirup. Og af “nøddesmør” mener jeg, at du både kan bruge peanut butter eller mandelsmør. Eller endda andre slags nøddesmør – alt efter hvad du selv bedst kan lide.

Herudover, så består toppen af smeltet mørk chokolade samt en lysere chokolade. Den dekorerede jeg på toppen med en pind, så de to smeltede chokolader blev vendt ind i hinanden og fik det flotte “swirl” look.

Opbevaring og holdbarhed: Opbevares gerne i fryseren eller i køleskab lige efter de er lavet. Kan holde sig i køleskabet til en uges tid i en lufttæt beholder.

Opskriften giver cirka 12 barer, alt efter hvilken form og størrelse du skærer dem.

Dadelbar opskrift.

Antal: 12 styk.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 1 time

Opskrift på nem og sund dadelbar med chokolade og peanuts. En skøn og lækker sundere snack med peanuts og mørk chokolade.

Ingredienser:

  • 150g. dadler, fx medjool dadler
  • 1 dl. peanuts
  • 3 spsk. peanut butter eller mandelsmør
  • 1 spsk. ahorn sirup
  • 150g. mørk chokolade
  • Havsalt

Sådan gør du:

1

I en blender tilsættes bløde og saftige dadler (uden sten), peanuts, nøddesmør og ahorn sirup. Blend til en fast og klistret masse. Hvis massen er for tør, så tilsæt gerne ekstra nøddesmør.

2

Pres massen godt ned i en form beklædt med bagepapir. Jeg brugte en kvadratisk form på 20 x 20 cm.

3

Smelt chokoladen over et vandbad og fordel chokoladen udover. Valgfrit: Jeg smeltede også en lysere chokolade og pyntede på den mørke chokolade, og med en pind lavede mønsteret igennem chokoladen.

4

Sæt formen i fryseren i 1-2 timer (gerne endnu længere).

5

Når chokoladen har sat sig, så skæres massen ud til dadelbarer. Brug en skarp kniv, når du skærer. Drys med havsalt på toppen og server dadelbarerne mens de stadig er lidt kolde.

Opskrift på sundere dadelbar.

Start med at blende peanuts, dadler, nøddesmør og ahorn sirup. Blend den 1 minuts tid til massen er fast og klistret. Hvis massen er for tør, så tilsæt gerne ekstra nøddesmør.

Herefter presses dadel-massen godt ned i en form beklædt med bagepapir. Jeg brugte en kvadratisk form på cirka. 20 x 20 cm., men du kan bruge alle slags forme!

blende peanuts og dadler

Smelt chokoladen over et vandbad og fordel chokoladen udover. Til sidst smeltede jeg også en lysere chokolade og pyntede med en pind ovenpå den mørke chokolade, så jeg fik det flotte swirl look. Men her kan man nemt lave det mønster, som man selv synes!

dadelbar og smeltet mørk chokolade med mønster

Dadelbarer med chokolade swirl.

Når chokoladen er helt størknet i fryseren, så tager man egentlig bare pladen op, og skærer barerne forsigtigt ud i aflange bidder med en skarp kniv! Her kan de både skæres i firkanter eller aflange stykker, som jeg gjorde her.

Drys med lidt salt inden de nydes!

opskrift på sunde dadler med chokolade

Så lækre, og mega nemme at lave! Ikke sidste gang, at jeg tryller dem sammen herhjemme. Og så er de jo bare gode at have liggende i fryseren eller køleskabet, som en “sundere” snack.

dadelbar med chokolade opskrift
sunde veganske barer med dadler og mørk chokolade

Jeg håber, at du vil afprøve opskriften på de her skønne barer. Min søde-snacks-to-do er allerede fyldt med andre varianter og lækre hjemmelavede barer og snacks, som er lavet på den her lidt “sundere” måde. Mums, det er altså bare lækkert.

Skriv endelig nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål 🧡

Giv opskriften på dadelbar stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top