fbpx

Butterbean hummus

Den her hjemmelavede butterbean hummus er en butterbean dip lavet på hvide bønner. Nemt, cremet og utrolig lækkert.

En super lækker vegansk dip klar på 20 min.

butterbean hummus med hvide bønner opskrift

Butterbean hummus er en super lækker, (sund) og nem dip. Det er faktisk lækreste og dip, jeg har lavet længe. Jeg serverede den med gulerødder og agurkestave. Og så blev det lige pludseligt til en meget sund og lækker snack!

Så hvis du har en dåse hvide bønner / butterbeans, som du ikke ved, hvad du skal gøre ved.. Så er den her veganske opskrift på hvid hummus med hvide bønner et rigtig godt bud.

Ingredienser du skal bruge til butterbean hummus:

  • Hvide bønner / butterbeans: De hvide bønner spiller hovedrollen i den her hummus. De er pakket med proteiner, fibre, vitaminer og er et ægte “super food”. De smager ikke meget i sig selv, og derfor er det vigtigt, at man smager sin hummus godt til. Her kan du både bruge rå bønner og ligge dem i blød natten inden eller bruge dem fra dåse. Her kan du bruge alle slags hvide bønner, butterbeans eller limabønner.
  • Løg og hvidløg: Steg løg og hvidløg på panden inden – det giver din butterbean hummus den lækreste dybe smag. Herudover så undgår du også, at hvidløget bliver for dominerede i smagen.
  • Olivenolie: Hører sig til i hummus og er med til at gøre den ekstra cremet.
  • Citronsaft: Giver en lækker smag. Start med saften fra 1/2 citron og tilsæt mere, hvis du synes den mangler smag.
  • Salt og peber: Smag din butterbean dip til med salt og peber, så den rammer dine smagsløg.

Tip: Du kan også lave din butterbean dip med lidt tahin (ligesom med hummus), lidt chili, røget paprika, spidskommen eller andre krydderier.

Butterbean hummus opskrift.

Antal: 1 stor portion
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Den BEDSTE opskrift på butterbean hummus. En sund butterbean dip med hvide bønner fyldt med protein. Så nemt og lækkert!

Ingredienser:

  • 250 g. butterbeans / hvide bønner, kogte
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • Saft fra 1/2 citron
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

1

Hæld de færdigkogte hvide bønner i en blender eller minihakker (gem evt. lidt til toppings til sidst). Her kan du både bruge rå bønner (lagt i blød natten forinden + kogt i 50 min), men du kan også bruge færdigkogte bønner fra dåse. Begge dele fungerer fint!

2

Hak løg og hvidløg groft. Steg på en pande i lidt olie til de er let gyldne. Kom det direkte op i blenderen.

3

Tilsæt olivenolie, citronsaft og drys med salt og peber. Start med at blende det hele groft sammen. Tilsæt evt. lidt vand for en mindre grov konsistens og blend igen til det har den ønskede tykkelse.

4

Smag din hummus godt til at tilsæt gerne mere citron, salt og peber, til den rammer dine smagsløg.

5

Pyntes med lidt butterbeans på toppen, olivenolie og drys med salt og peber. Nydes til tapas, salater, grøntsagsstænger mm.

Opskrift på hjemmelavet butterbean hummus.

Farverige variationer til din butterbean dip:

  • Rødbede – lidt kogte rødbeder tryller din hummus om med et lilla tvist.
  • Pesto – både rød og grøn er lækkert at blende i.
  • Soltørrede tomater – giver den fineste røde farve og lækre umami smag.
  • Krydderurter – persille, timian, basilikum eller måske endda koriander?
vegansk dip hummus med hvid bønner

Den bedste butterbean dip til tapas og sunde snacks.

Jeg synes, at den her veganske dip er oplagt som tilbehør til tapas og små anretninger. Men den er også oplagt ovenpå ristet brød, i sandwich, som dip til pomfritter og ovnbagte søde kartofler, broccoli eller gulerødder. Og er der gået 4-5 dage, og du har rester til overs, så kan du røre lidt vand i og servere den som en lækker butterbean-dressing ovenpå en sund og mættende salat.

Egentlig havde jeg tænkt, at servere den til tapas. Men jeg endte med at nyde den med lidt sprøde kiks, gulerødder og agurkestave. Og det var altså bare himmelsk. Jeg laver tit en dip + grøntsagsstave, hvis jeg får lyst til en sund snack i løbet af eftermiddagen eller aftenen.

butterbean hummus opskrift med hvide bønner

Hvor længe den butterbean hummus holde sig?
Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Her kan den sagtens holde sig op til en uges tid (husk gerne at bruge en ren ske hver gang).

Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Jeg har også samlet alle mine sunde og nemme snacks her, hvis du vil have inspiration til flere lækre (og sunde) sager.

Giv opskriften på hummus med hvide bønner stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top