De her lækre og søde biscotti med appelsin er en super nem og lækker vinter småkage. Har et syrligt/sødt strejf af appelsin og knas fra mandler og hvid chokolade.
Opskriften er vegansk og klar på cirka 30 min.
Det er faktisk ikke så tit, at jeg bager kager eller småkager med appelsin. Men jeg elsker smagen og duften af lækre appelsiner i sæson henover vinteren. Især lige nu. De har virkelig den bedste smag. Det bliver så søde og lækre.
I de her biscottis tilsatte jeg både appelsinsaft og skallen derfra. Du kan sagtens nøjes med en af delene, men smagen kommer først rigtig frem, når man bruge begge dele. Så selvom dejen dufter voldsomt af appelsin inden bagning, så forsvinder meget af smagen, når de bliver bagt. Så man skal altså ikke være bange for at skrue lidt op for smagen.
» Prøv også: Lun varm kakao – perfekt til småkager
Biscotti med appelsin.
Søde og sprøde biscotti med appelsin. En lækker vegansk småkage med mandler, hvid chokolade og søde appelsiner i sæson.
Ingredienser:
- 125 g. mel
- 125 g. rørsukker
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vanilje
- 3 spsk. plantesmør, blødt
- 1 appelsin, skal + saft
- 50g. mandler (eller hasselnødder)
- 50g. hvid chokolade
- Salt
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 175°C varmluft.
I en skål røres mel, rørsukker, bagepulver og vanilje sammen. Tilsæt 3 spsk. blødt smør og skallen fra 1 appelsin + saften fra 1/2 appelsin. Drys med salt og vend dejen godt sammen. Hak mandlerne og chokolade groft og kom med op i dejen.
Form dejen til 2 aflange flade stykker og læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys evt. med lidt salt på toppen. Bag dem i ovnen i ca. 20-22 min. til de er gyldne.
Lad dem køle af 10 min og skær dem ud i aflange diagonale stykker. Du kan vælge at bage dem 10 min. igen for at få stykkerne helt sprøde. Men jeg spiste dem som de var, da jeg bedst kan lide, at de har lidt bid og er mere seje i midten ligesom cookies.
Pynt evt. med smeltet lys chokolade på toppen.
Biscotti med appelsin, mandler og hvid chokolade.
Biscotti er nok min yndlings småkage. De er super nemme at lave (ofte er de klar på under 30 minutter). Alle ingredienser skal blandes sammen og laves til en dej. Form dejen til 2 aflange stænger på en bageplade og bag dem i 20 min ↓
Min opskrift på biscotti er lavet med ingredienser, som man næsten altid har i køkkenskabet. Dejen er vegansk og derfor lavet uden æg (så den del behøver man heller ikke at tænke på).
Du kan i øvrigt tilsætte stort set alle slags nødder, chokolade eller andet knas til dejen. De er nemlig super lækre at twiste med alt lige fra appelsinsmag, citronsmag, hindbær, kaffe, kakao, vanilje eller kardemomme. Jeg skal i hvert fald have eksperimenteret meget mere med flere udgaver og smage af den klassiske italienske biscotti småkage.
Jeg valgte at dyppe lidt smeltet hvid chokolade på toppen af nogle af småkagerne. Så fint og smager skønt! Men du kan sagtens udelade, hvis du ikke har hvid chokolade eller gerne vil nyde dem, som de er. Småkagen er nemlig også super skøn i sig selv.
Da det jo nok er en slags vintersmåkage (pga. appelsinen), så er den også oplagt at servere til jul som julesmåkage. Helt perfekt at dyppe i en kop te, en varm kop kaffe eller kakao.
Jeg har i øvrigt delt alle mine bedste veganske småkager her, hvis du vil have endnu mere inspiration! Ellers håber jeg, at du kunne bruge opskriften. Skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har spørgsmål!
Pingback: Veganske småkager – Mine BEDSTE opskrifter på julesmåkager
Hej,
Er de lige så gode dagen efter?
Det synes jeg bestemt! Opbevar dem gerne i en lufttæt dåse, så holder de sig nemt sprøde i 3-4 dage 🍁
Bedste hilsner
Hej , du skriver kaffe og kanel i ingredienser men du nævner dem ikke undervejs i opskriften. Skal det med i opskrift med appelsin og hvis chokolade?
Hej Lene,
Nej det var fejl, tusinde tak for du skrev det! Det er rettet nu 😉
Bedste hilsner!
Kan man undvære hvid chokolade i dejen? Min søn tåler ikke mælk eller spor af mælk og her er det nærmest umuligt at finde hvid vegansk chokolade uden spor
Hej Mattias
Du kan sagtens udelade chokoladen! Du kan også erstattes med vegansk mørk chokolade, flere nødder eller andet.
Bedste hilsner 🤗
Har lavet disse to gange og dejen flyder meget ud.
Har du nogen formodning om hvorfor ?
Vinterhilsen fra Lene
Hej Lene,
Det er jeg ked af at høre. Hmm, bruger du andre ingredienser end i opskriften? Fx andet “væske”/fugtigt end plantesmør?
Dejen skal gerne være meget fast og kompakt ligesom en småkagedej, så den kan formes med hænderne til 2 lige store dele.
Herefter skal dejen have cirka 20-22 min. Kan du have givet dem længere tid, eller på en højere varme?
Håber at de kan lykkedes for dig. Biscotti er for min en yndlingskage, som jeg virkelig nyder her op til jul 🥰
Bedste hilsner og rigtig glædelig jul