fbpx

Aubergine salat

Denne salatopskrift er en skøn aubergine salat med squash, granatæble, salat, balsamico og en masse lækre nødder og tranebær.

Nem salatopskrift som kan laves hele året. Klar på kun 20 min.

aubergine salat med nødder og tranebær

Jeg har været så heldig at teame op med Earth Control og lave en salat med deres lækre nødder og tranebær. For hvis der er noget, jeg virkelig har fundet ud af, så er det, at nødder er utrolig vigtige i salater. Faktisk lige så vigtige som dressinger. For salater kan nemt blive kedelige, hvis man ikke tilsætter ekstra saft, smag, sprødhed eller styrke. Og her gør dressinger og nødder bare en virkelig stor forskel!

Aubergine salat.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Nem aubergine salat med squash, granatæble, salat, balsamico og en masse lækre nødder og tranebær. Vegansk salatopskrift klar på 20 min.

Ingredienser:

  • 1/2 aubergine
  • 75 g. blandet salat
  • 1/2 squash
  • 2 spsk. feta tern (vegansk feta)
  • 2 spsk. granatæblekerner
  • 1 håndfuld hakkede mandler
  • 1 håndfuld tranebær
  • 1 håndfuld croutoner
  • 2 spsk. balsamico
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

1

Skyl og skær auberginen i halve skiver af 1 cm. tykkelse. Hæld lidt olie på en pande og læg skiverne derpå (brug her en grillpande). Steg i 2-3 minutter, til skiverne er godt stegt på begge sider.

2

Skyl salaten og læg på et fad. Skyl squash og riv på den lange side til tynde aflange strimler. Anret strimlerne ovenpå salaten sammen med de stegte aubergine skiver, feta og granatæblekerner.

3

Inden servering drysses salaten med croutoner, tørrede tranebær og mandler (eller andre nødder). Hæld lidt balsamico over salaten og drys med salt og peber.

Sådan får du dine salater til at smage af mere.

I min verden er der 3 ting, som er vigtige, for at gøre en salat skøn. En form for væske ala en dressing, sprøde nødder og godt med krydderier.

  • Dressing: En form dressing, dip, vinaigrette, eddike, pesto eller olie.
  • Nødder: Alle former for nødder, rosiner, tranebær, kerner eller andet sprødt – i god kvalitet.
  • Krydderier: Salt, peber, paprika, tørret timian, rosmarin, basilikum, chilli er alle gode til at give salaten mere smag.

» Prøv også: Spidskålssalat med sund mormordressing

salat med auberginer og nødder og tranebær

Dressinger plejer jeg selv at lave (for det meste). Og hvad angår nødderne, så har Earth Control virkelig været min redning. Deres nødder er virkelig lækre, og smager bare af meget mere – end mange af de billige nødder, som er på markedet. Det gør virkelig salaterne endnu mere lækre. Jeg køber dem som regel butikkerne (da de forhandles mange steder), men de sælger også deres nødder her på deres hjemmeside.

Salat med grillet aubergine.

Et virkelig godt tip, hvis man gerne vil gøre lidt ekstra ud af udseendet på grøntsager, er at grille dem!

Jeg elsker aubergine. Og i stedet for bare at komme stykker i salaten, som de er, så gør det en kæmpe forskel at grille dem. Du kan både grille dem på en normal pande, på en grillpande eller på grillen. Ellers, så kan stykkerne også sagtens bages i ovnen. Her bliver de dog ikke lige så sprød, som hvis de steges på panden. Men det er jo smag og behag.

aubergine salat med nødder og tranebær

Ved at stege aubergine stykkerne på en grillpande, får man de flotte grillstriber på siderne. Super fint og visuelt at servere både i salater eller sammen med ovnbagte grøntsager.

Og så lavede jeg tynde aflange skiver af squash, som også en fin og anderledes måde at servere grøntsagerne på. I stedet for at finthakke dem eller putte dem i salaten i tern, som man måske ellers vile gøre.

Hvis du laver denne aubergine salat, så tag mig endelig under @micadeli Pinterest eller Instagram – hvor du også kan gemme alle mine opskrifter!

Giv salatopskriften stjerner her  ↓

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top