fbpx

Vegansk bananbrød

Her er min absolut bedste opskrift på vegansk bananbrød! Et super lækkert, nemt og svampet bananbrød uden æg.

Bananbrødet tager kun 10 min. at røre sammen og ca. 40 min i ovnen.

lækkert vegansk bananbrød opskrift uden æg

Jeg har øvet og øvet mig. Og det har taget mange gode (og mindre gode) forsøg, at nå til den her opskrift – som jeg selv vil mene er den bedste udgave på et vegansk bananbrød. Mængden af mel, banan og væske er nemlig ikke helt ligegyldig, når man skal have succes med et svampet og lækkert bananbrød…

Mine bedste tips til vegansk bananbrød:

  • Mos bananerne først med en elpisker til de er helt moste og cremede. Det gør en stor forskel for resultatet og bagningen, at der ikke er banan-klumper i dejen.
  • Kokosolie er virkelig godt til dejen sammen med de mosede bananer, men neutral olie kan også bruges
  • Du kan sagtens udelade sukker eller ahorn sirup, hvis du vil lave et sundere bananbrød
  • Hak chokoladen groft, så der kommer lidt større smeltede chokoladestykker (så fint, når man skærer i brødet)
  • Husk salt! Det er uundværligt og fremmer smagen af mørk chokolade
  • Bananbrødet kan sagtens laves dagen før servering og opbevares tætlukket på køkkenbordet.

Tip – du kan også sagtens komme finthakkede valnødder, hasselnødder eller mandler i dejen.

Vegansk bananbrød.

Antal: 8
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 40 min.

Super lækkert og nemt vegansk bananbrød. En snack opskrift på bananbrød uden æg med chokoladestykker og modne bananer.

Ingredienser:

  • 4 modne bananer
  • 1 dl. kokosolie, smeltet
  • 1 dl. ahorn sirup eller sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3 dl. mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 100g. mørk chokolade

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 175ºC varmluft.

2

Mos bananerne med en gaffel og kom op i en skål. Pisk med en elpisker, så bananerne bliver most.

3

Tilsæt smeltet kokosolie, ahorn sirup, vanilje og bagepulver og pisk det sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt i mens dejen piskes.

4

Hak chokoladen groft og vend i dejen med en ske. Drys med salt og kom dejen op i en brødform beklædt med bagepapir. Fordel gerne lidt chokolade stykker på toppen.

5

Bag bananbrødet i ovnen i ca. 40-45 min og test med et grillspyd eller gaffel, om det er gennembagt. Lad bananbrødet køle helt af, før at du skærer i det.

Vegansk bananbrød – min bedste opskrift.

Mmmh, det er så lækkert at have sådan et frisklavet bananbrød stående i køkkenet. Hvis det er frisklavet, kan det nemt stå på køkkenbordet de første 1-2 dage ligesom en normal kage. Du kan også putte det i køleskab, men vær opmærksom på at det ikke bliver tørt. Bananbrødet kan også sagtens fryses ned.

svampet bananbrød opskrift på vegansk kage

Jeg elsker at spise både bananbrød og mange andre typer af kager og brød med smør på. Men det er også lækkert med lidt ahorn sirup, smeltet chokolade, chokoladeovertræk, vaniljeis (eller chokoladeis). Men du kan også sagtens servere kagen/brødet, helt som det er. Brødet kan både serveres som et sundt bananbrød (fx hvis du udelader sukker), men kan også nemt serveres som en kage.

Tips til et sundt bananbrød:
Jeg tilsatte ca. 1 dl ahorn sirup (som også kan erstattes med sukker). Men da bananerne er meget søde i sig selv, når de er helt modne, så kan du sagtens udelade sukker og ekstra sødme til opskriften. Herudover, så kan du også sagtens lave brødet helt uden chokolade, så det bare bliver en helt lys version. Det gør den meget sundere – og måske også mere børnevenlig.

bananbrød uden æg nem opskrift med modne bananer

Opskrift på bananbrød uden æg.

Jeg har forsøgt at gøre ingredienslisten så simple som muligt. Det er også en opskrift på bananbrød uden æg, da æg på ingen måde er nødvendig i opskriften. Banan er svampet og klistret nok i sig selv og fungerer som et helt naturligt bindemiddel i brødet.

lækkert vegansk bananbrød opskrift uden æg

Opskriften på vegansk bananbrød kan både serveres til eftermiddagskaffen, som en snack midt på dagen eller du kan skære en skive og servere som en dessert med is og friske bær. Hvis du vil have flere bananopskrifter, så kan du også prøve de her lækre bananmuffins med chokolade.

Rigtig god fornøjelse!

Giv opskriften på vegansk bananbrød stjerner her ↓

4.1/5 (52 Reviews)

3 thoughts on “Vegansk bananbrød”

    1. Ja, du kan sagtens bruge glutenfri mel i denne. Jeg har selv prøvet med havremel og det fungerer rigtig godt.
      Bedste hilsner 🌸

  1. Anne Dorte Sørensen

    Det bananbrød ser bare så lækkert ud. Tror du det kan bages med gf mel?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top