fbpx

Vegansk æblecrumble

Nem og lækker opskrift på vegansk æblecrumble fyldt med kardemomme, kanel, mandler – og toppet med creme fraiche og ahorn sirup.

opskrift på vegansk æblecrumble

Grunden til at opskriften er ‘vegansk’, er blot fordi at jeg har brugt plantesmør i stedet for almindeligt smør. Men det er også den absolut eneste forskel. For crumble kan tilpasses alle – også hvis man vil lave opskriften glutenfri. Her kræver det blot at skifte mel ud med boghvedemel eller mandelmel. Ellers kan det også nemt erstattes med ekstra havregryn (glutenfri selvfølgelig).

Opskriften her er en rigtig efterårsopskrift. Dog lavet her i slutningen af marts – start april. Jeg havde nemlig fået foræret danske æbler sent fra sæsonen, så jeg tænkte, at de selvfølgelig skulle bruges til crumble.

Men næste opskrift skal klart være med sæson modne rabarber, hindbær, jordbær eller skovbær her til sommer. Det er noget, af det bedste der findes…

» Prøv også: Glutenfri æbletærte med chokolade

Vegansk crumble med æble.

Antal: 6 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 35 min.

Nem og lækker opskrift på vegansk æblecrumble med kardemomme, kanel, mandler - også glutenfri mulighed. Top med creme fraiche og ahorn sirup.

Ingredienser:

  • 7-8 Æbler (800g.)
  • 2 spsk. Rørsukker
  • 1 tsk. Kardemomme
  • 1 dl. Vand
  • Crumble:
  • 3 dl. Havregryn
  • 2 dl. Mel
  • 1 dl. Mandler
  • 7 spsk. Smør
  • 2 tsk. Kanel
  • Salt
  • Til servering:
  • Creme fraiche
  • Ahorn sirup

Sådan gør du:

1

Tænd ovnen på 190c varmluft.

2

Skyl og skær æbler i små tern. Smør et ovnfast fad med lidt fedtstof i bunden. Hæld æblerne deri sammen med rørsukker kardemomme og vand. Mix godt sammen.

3

I en skål blandes alle crumble ingredienserne: Havregryn, mel, hakkede mandler, smør og kanel. Bland det hele med hænderne til du har en sammenhængende men smuldrende crumble-dej. Hæld dejen i fadet ovenpå æble-stykkerne. Pynt med et par æbler på toppen til sidst og drys med salt. Bag i ovnen i 30-35 minutter.

4

Lad fadet køle lidt af. Server sammen med kold creme fraiche og ahorn sirup.

Æblecrumble – Sådan gør du ↓

  1. Her vises friske æbler i sæson. Skyllet og klar til at blive skåret i små tern.
  2. I et ovnfast, smurt fad blandes æblestykker sammen med kardemomme og lidt rørsukker.
  3. Nu blandes alle crumble-ingredienser: Havregryn, mel, hakkede mandler, plantesmør og kanel.
  4. Mix sammen med hænderne til alt smør er fordelt og du har en sammenhængende men smuldrende crumble dej. Klar til at blive hældt direkte oven på æblerne i fadet. Herefter skal fadet bages i ovnen i cirka 30-35 minutter.
sådan laves æblecrumble

↓ Jeg pyntede min crumble med halve æbler i tynde skiver på toppen for at give lidt ekstra på toppen.

opskrift på vegansk æblecrumble

Vegansk æblecrumble til morgenbordet:

Den her opskrift er (forholdsvis) sund. Der er nemlig kun tilsat 2 spsk. rørsukker til æblerne for at syrligheden ikke skulle tage for meget over. Men hvis du gerne vil have en naturlig, syrlig smag, så kan sukker nemt udelades!

crumble serveret med ahorn sirup og creme fraiche

Herudover er der kun tilsat æbler, kardemomme, vand, havregryn, mel, plantesmør og kanel. Jeg serverede min crumble med creme fraiche fra Oatly og ahorn sirup. Perfekt til en brunch eller til et luksus morgenbord.

Hvis opskriften skal serveres som dessert, så kan den også laves med marcipan eller brun farin, hvis du ønsker en dybere smag. Jeg har ikke selv prøvet med marcipan i crumble – kun i en klassiske æblekage. Det blev virkelig lækkert!

Så jeg tænker, at lidt knust marcipan virkelig også kunne give et ekstra touch her. Især hvis man planlægger den som en sødere dessert. Her kan det også være en idé at skifte creme fraiche ud med vaniljeis.

Giv gerne opskriften stjerner her ↓

3.2/5 (6 Reviews)

3 thoughts on “Vegansk æblecrumble”

  1. Pingback: Æblepandekager – Luftig og nem opskrift på pandekager med æbler

  2. Pingback: Havregrød med karamel og æble – Den bedste karamelopskrift

  3. Pingback: Vegansk æblekage – Opskrift på skøn vegansk kage med æbler

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top