fbpx

Ratatouille

Super nem og flot ratatouille opskrift med tynde skiver af grøntsager. En opskrift på fransk ratatouille i ovn – perfekt at lave som tilbehør til aftensmaden.

Lavet med squash, aubergine, store tomater og løg.

Ratatouille opskrift med tomat, og grøntsager tilbehør

Hvad spiser man til ratatouille?
Retten er super sød og lækker i smagen, og er fantastisk at servere med andre retter eller som tilbehør til kød, fisk, kartofler, grøntsager, grøntsagsnuggets, veganske frikadeller eller bare med en enkelt skive brød. Retten kan også sagtens nydes som en forret i små portioner eller den kan laves som en hovedret.

Tip: Bunden består af en sød og simpel tomatsauce. Hvis du vil lave retten som en hovedret, så tilføj lidt linser til tomatsaucen og server det med nybagt brød. Så mætter retten endnu mere.

Ratatouille opskrift.

Antal: 4 personer
Forberedelse: 25 min. Tilberedning: 35 min.

En opskrift på original ratatouille i ovn. Med aubergine, tomat, squash og løg. Perfekt som tilbehør til aftensmaden.

Ingredienser:

  • Ratatouille sauce (bunden):
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. chili
  • 1 tsk. timian, tørret
  • 2 spsk. soltørrede tomater, finthakket
  • 1 dåse hakkede eller flåede tomater
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • Ratatouille top:
  • 4 blomme tomater
  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 2-3 rødløg
  • Frisk basilikum

Sådan gør du:

1

Ratatouille sauce (bund): Hak løg og hvidløg fint og steg på en pande i lidt olie. Tilsæt timian, chili og de soltørrede tomater. Tilsæt hakkede tomater, salt og peber. Vend det godt sammen og lad stege under middel varme. Hæld nu tomatsaucen ned i et smurt ovnfast fad.

2

Forvarm ovnen på 175ºC varmluft.

3

Ratatouille top: Skyl og skær tomater, aubergine, squash og rødløg i tynde skiver, så de er nogenlunde ens i størrelsen. Anret grøntsagerne på skift og læg dem ovenpå tomatsaucen, enten på langs eller i en rund ring - alt efter fadets form.

4

Drys toppen godt med salt og peber og bag fadet i 35-40 min. Pynt med frisk basilikum og server sammen med andre små retter eller brød.

Hvad er ratatouille?

Ratatouille er en enkel og flot grøntsagsret fra Frankrig som ofte laves i sensommeren. Retten består af tynde skiver af tomater, squash, aubergine og løg, som anrettes skiftevis ved siden af hinanden ovenpå en lækker og krydret tomatsauce. Nogen laver det flotte mønster på toppen, mens andre laver en sammenkogt ret, hvor alle grøntsagerne hakkes i tern.

Grøntsags ratatouille i ovn med tynde grøntsager

Grøntsagsratatouille i ovn.

Jeg lavede min ratatouilleopskrift i ovnen, da jeg valgte det flotte skiftevis mønster på toppen. Det kræver selvfølgelig lidt ekstra tid – men det er også det værd! Og så elsker jeg, når man spiser grøntsagerne i helt tynde skiver og nemt kan skære et stykke og smage alle 4 grøntsager i samme bid.

Men hvis du laver retten som en sammenkogt ret ligesom her, så kan du sagtens hakke grøntsagerne i tern og lave din ratatouille i gryde. Her sparer man også en del tid! Svits grøntsagerne godt og bland det sammen med tomatsaucen. Mmmh, det smager altså bare lækkert. Og så er det i øvrigt en ret som kan laves hele året rundt.

Ratatouille opskrift med tomat, og grøntsager tilbehør

Det er også hyggeligt at servere opskriften sammen med familien og en filmaften på sofaen med den populære ratatouille film.. Og hvis du har rester til overs, så kan grøntsagerne og tomatsaucen sagtens vendes i en lasagne eller finthakkes til en bolognese. Ellers kan grøntsags skiverne også spises på toppen af ristet brød, så man laver en rigtig luksus toast opskrift ud af det.

Giv den franske grøntsagsret stjerner her

4.1/5 (11 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top