fbpx

Juletacos med søde kartofler

Tacos i en juleversion! De her skønne juletacos er fyldt med søde kartofler, lidt julekrydderier, sorte bønner, grønkål og lime.

En super lækker aftensmad eller snack til in between christmas food!

juletacos opskrift med julekrydderier og søde kartofler

Som i måske allerede ved her fra min madblog, så elsker jeg tacos! Og det gælder altså hele året rundt. Så derfor var der jo ikke andre muligheder, end at jeg selvfølgelig skulle prøve at lave en juleudgave med grønkål og lidt julekrydderier.

Krydderier: For at give dem julesmag så brugte jeg ingefær, lidt kanel og en anelse stødt nelliker til søde kartoflerne. Herudover så brugte jeg også paprika, spidskommen og chili.

Tortilla: Jeg brugte små majstortilla (som er mindre end mexicanske pandekager). Men du kan bruge alle salgs tortillapandekager både store og små!

Opskriften kan laves som veganske og vegetar tacos. Jeg lavede mine som veganske tacos med vegansk ost, men du kan bruge hvilken som helst smelteost til opskriften.

Tip: Billederne viser 5 små tacos af majstortilla, men opskriften rækker til 8-10 tacos, alt efter hvor meget fyld du putter i.

Juletacos opskrift.

Antal: 8-10 tacos
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 35 min.

Lækre juletacos med ingefær, kanel og nelliker. Fyldt med søde kartofler, grønkål og sorte bønner. En skøn juleopskrift til nem mad.

Ingredienser:

  • 500g. søde kartofler
  • 2 tsk. chili
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. ingefær
  • 1/3 tsk. nelliker (et lille nip)
  • 1/2 tsk. kanel
  • Salt og peber
  • 240g. sorte bønner, kogte (evt. fra dåse)
  • Grønkål, 1 håndfuld snittet
  • 100g. revet ost (jeg brugte vegansk ost)
  • Lime
  • Olivenolie til bagning

Sådan gør du:

1

Skyl og skær søde kartofler i små tern. Læg dem på en bageplade og vend dem med alle krydderierne og 2-3 spsk. olivenolie. Vend det hele godt sammen og bag dem i 35-40 min på 180ºC.

2

Hæld vandet fra de sorte bønner og vend dem rundt sammen med de bagte søde kartofler.

3

Fordel pandekagerne på bagepladen og pensl med lidt olie på toppen. Fordel fyldet af søde kartofler og bønner på halvdelen af pandekagerne, efterfulgt af snittet grønkål og lidt revet ost. Drys med salt og peber og "luk" pandekagen til en halv måne. Pres dem godt ned, så de ikke åbner sig. Bag dem i 10-12 min indtil gyldne og osten er smeltet.

4

Server de små juletacos med lime skiver, kold cremefraiche, avocado eller dressing.

Juletacos med julekrydderier.

Okay, måske kan tacos med julekrydderier lyde en anelse “for meget” jul for nogen. Men tro mig, det er virkelig lækkert med de bagte søde kartofler. Her er nogle af ingredienserne, du skal bruge. Pandekager/tortillas, søde kartofler, lime, snittet grønkål, krydderier og sorte bønner.

ingredienser til juletacos grønkål og søde kartofler

Start med at bage søde kartoflerne i 35-40 min med krydderierne. Vend herefter de kogte sorte bønner i og bland det godt sammen.

Nu er fyldet klar til at komme i pandekagerne

bagte søde kartofler og sorte bønner i ovnen

Pensl pandekagerne med lidt olie, fyld den ene side med søde kartofler og bønner, snittet grønkål og revet ost. Fold den anden side ind over, så de formes til en måne.

Pres dem godt ned og nu er de klar til at bage ↓

tacos til ovnen vegetar opskrift

Jeg bagte de små tacos i cirka 10-12 min. Så de netop bliver gyldne og osten er helt smeltet. Verdens lækreste saltede julesnack.

tacos med jule krydderier vegansk og vegetar

Serveret med creme fraiche – jeg brugte den fra oatly, men du kan bruge hvilken som helst cremefraiche du ønsker! Og så vil jeg anbefale lime skiver, salt og peber til servering.

juletacos opskrift med julekrydderier og søde kartofler

Christmas tacos er i øvrigt en ting, fandt jeg ud af! Mange har juletacos lavet i en julepynt udgave, som man hænger på træet. Super hyggeligt altså. Sådan en må jeg vidst have fat i med så mange tacos, jeg laver. Btw, så fik jeg inspiration til opskriften her hos Oh So Delicious, som havde lavet en juleudgave med kød. Og det gav mig inspiration til en vegetarisk / vegansk udgave!

grønkåls tacos med søde kartofler juleopskrift

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften! Ellers vil jeg ønske jer en glædelig december (og jul lige om hjørnet!) 🎄

Giv opskriften på juletacos stjerner herunder ↓

0/5 (0 Reviews)

4 thoughts on “Juletacos med søde kartofler”

    1. micadeli_dk

      Thank you! I will from now on post my english recipe directly on instagram..
      Best regards! 🎄

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top