Chokolade cookie sandwich med vaniljeis.
Den bedste og nemmeste opskrift på veganske chokolade-cookies lavet til cookie sandwich. Jeg har længe haft lyst til at lave de her cookie sandwich, fordi jeg synes de så SÅ lækre ud. Den perfekte summer snack, som kan laves i større portioner, fyldes med vaniljeis (eller en anden is) og nedfryses. Så har man en kølig snack igennem de varme måneder eller en nem fin dessert, som bare skal tages op fra fryseren.
Jeg brugte en god mælkefri vaniljeis, men jeg kan virkelig anbefale denne hjemmelavede jordbær is til.
Som et ekstra pift, dyppede jeg cookies i mørk chokolade, drysset med både ristede hasselnødder og finthakket pistache. Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Velbekomme.
Cookies med mørk chokolade
Chokolade cookie sandwich – Opskrift på lækre veganske cookies med is og dyppet i mørk chokolade og ristede hasselnødder. Så lækkert til fryseren.
Ingredienser:
- 200g mandelmel
- 100ml ahornsirup
- 100g mørk chokolade, hakket
- 1 spsk. mel
- 1 spsk. rå kakaopulver
- 1 tsk. natron
- 2 spsk. kokosolie, smeltet
Sådan gør du:
Forvarm ovnen på 180°C almindelig.
Mix alle ingredienserne (undtagen den mørke hakkede chokolade). Mix gerne med fingrene, når massen er kombineret tilføj chokoladestykkerne.
Rul med hænderne til små kugler og placer dem på en bageplade med bagepapir. Bag cookies omkring 20-25 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist.
Hvis du ønsker at servere dem med is, så form 1 spsk. is mellem 2 chokolade cookies. Dyp i smeltet chokolade og pynt med ristede hasselnødder. Læg dem på frost og spis dem, når chokoladen har sat sig. Velbekomme.
Giv opskriften en vurdering her ↓
Hej.
Kan man bruge alm. hvedemel istedet for mandelmel i denne opskrift ? 😊
De ser vildt lækre ud og glæder mig til, at prøve dem 👌
Hej Elisabeth
Ja det vil jeg tro! Har dog ikke prøvet. Men min nyeste opskrift på cookies bruger hvedemel – se denne: https://micadeli.dk/veganske-cookies/
Så den kan jeg også klart anbefale dig at prøve – her kan du sagtens tilsætte kakaopulver og mørk chokolade. Og de er også lækre sammen med vaniljeis.
Kh Michala